Vis det, du ser, med det spejlløse Nikon Z-system. Nikon Z-kameraerne og NIKKOR Z-objektiverne, der er bygget op omkring den ultrabrede Z-fatning, giver dig frihed til at skabe fantastiske billeder og betagende videoer. Du får også problemfri kompatibilitet med Nikons DSLR-objektiver med F-fatning* og tilbehør.
Når du har en ultrabred objektivfatning, en banebrydende billedsensor med hybrid AF, lynhurtige billedhastigheder og skarphed fra kant til kant får du friheden til skabe mere. Se vores nyeste produkter nedenfor.
Z-fatningen, der er større end nogen anden fuldformatfatning på markedet¹, ændrer fuldstændig, hvad der er muligt med objektivdesign. Forbedret ydelse under dårlige lysforhold. Jævn belysning fra hjørne til hjørne. Maksimumblænde op til f/0,95. Hurtigere dataoverførsel. Dette er den ideelle balance mellem fatningsdiameter, stor billedsensor og afstand fra flange til fokusplan.
Den 17 % større Z-fatning, der er udviklet på baggrund af F-fatningens lange historie med optisk innovation og ekspertise, fortsætter traditionen med ubegrænset nyt potentiale, designet til kontinuerligt at opfylde de øgede krav fra fotografer og videografer.
Nikons avancerede elektroniske søger holder billedet klart. Den ultraklare og ultraskarpe EVF sikrer, at alt kommer med.
Asfæriske glaselementer og beskyttende belægning sikrer, at flare, refleksioner og snavs ikke begrænser udsynet. Nyd fordelene ved høj synlighed om natten og klar visning i dagslys.
Den store, klare OLED EVF gengiver farverne naturligt og sikrer en blød håndtering af bevægelser. Skarpe, stabile billeder sikrer behagelig komposition – også selv om du panorerer hurtigt eller har zoomet ind for at kontrollere fokus.
Den elektroniske søger kan vise billederne, som de ville se ud med de anvendte indstillinger – eller du kan vælge et naturligt billede som i en optisk søger. Du kan overlejre vigtige optageoplysninger for at gøre kompositionen lettere i hver enkelt visning.
De prisvindende kameraer i Z-serien er indbegrebet af den elegance, robusthed, håndtering og betjening, der præger Nikon-spejlreflekskameraer – de er bare mere kompakte.
Kompatibel med Nikons DSLR-system – Speedlights, fjernbetjeninger, trådløse sendere, eksterne mikrofoner og meget mere.
Når du er klar til, at dit videoindhold skal hæve sig op over det ordinære, giver kameraerne i Z-serien dig de værktøjer, du har brug for til at optimere din produktion. Gnidningsløs, stabil og med biografkvalitet – optag fuldformatvideo i 4K/Ultra HD-kvalitet. Kompatibel med et stort udvalg af enestående NIKKOR-objektivfunktioner. Desuden får du fleksibiliteten ved ekstern monitorering og optagelse med fantastisk tilbehør, såsom Atomos Ninja V.
Uanset om du lige er starter eller skal op på næste niveau, så er Nikon Z 50 det spejlløse kamera til vloggeren. Let og alsidigt. En skærm, der kan slås ned – perfekt til at indramme billeder, hvor du taler direkte til kameraet. Det inkluderede NIKKOR Z DX 16-50 mm VR-objektiv. Uanset hvad du vil have dine følgere til at se, så vis dem mere.
Med en diameter på 55 mm er det den største fuldformatfatning på noget kamerasystem¹, hvilket giver mulighed for mere af det hele: mere lys, mere datadeling mellem objektiv og kamera og bedre billedkvalitet.
Ved tilsyneladende at bryde de optiske love med en afstand på kun 16 mm fra objektivflange til fokusplan kan Nikon nu levere mindre og lettere kameraer og objektivdesign, samtidig med at man opnår en hidtil uset optisk overlegenhed og fleksibilitet.
For at kunne udvikle et kamera med de samme velkendte betjeningsfunktioner som i et Nikon DSLR blot i et mindre kamerahus blev alle fysiske detaljer samt placeringen af knapperne gennemgået grundigt og perfektioneret med henblik på at skabe en behagelig og intuitiv optagelsesoplevelse.
Kameraerne i Z-serien er bygget med det samme robuste, lette magnesiumlegeringsmateriale som Nikons professionelle DSLR-kameraer, hvorved der opnås gennemprøvet driftssikkerhed.
Alle spejlløse kameraer i Z-serien har en robust konstruktion i en ultrastærk magnesiumlegering. Dette materiale, der er kendt for sin ekstreme slidstyrke og utrolige styrke-til-vægt-forhold, er det samme som det, der bruges i D850 og D6 DSLR.
Kameraerne i Z-serien er klar til at blive taget med overalt. Den avancerede vejrbestandige forsegling sikrer, at samlinger og bevægelige dele, der er modtagelige for støv og væske, ikke kan gennemtrænges.
* Forseglingen mod vejr og støv kan variere fra model til model.
Z-seriens kameraer i fuldformat kompenserer for kamerarystelser i billedsensoren ved hjælp af stærk vibrationsreduktion – selv når der er tale om ikke-VR NIKKOR-objektiver.
Kraftig 5-vejs VR-billedstabilisering anvendes til alle NIKKOR Z-objektiver. Op til fem lukkertrin* billedstabilisering i op til fem retninger – drejning, hældning, rulning, x- og y-akse.
For første gang kan NIKKOR-objektiver med F-fatning og uden VR drage fordel af indbygget VR, når de monteres via FTZ-fatningsadapteren. NIKKOR-objektiver, der allerede har VR, får den ekstra fordel af 3-vejs VR ud over den normale 2-vejs VR på et kamera med F-fatning.
Højtydende billedbehandling optimeret til sensorer med højt pixeltal.
Nikons EXPEED-billedbehandlingsenhed, der er under konstant videreudvikling, leverer imponerende billedkvalitet, formidabel ydelse under dårlige lysforhold samt alsidige videofunktioner.
Højopløsnings CMOS-billedsensorerne er optimeret til at drage fuld fordel af Z-fatningens forbløffende lyssamlingskapacitet og NIKKOR Z-objektivernes uovertrufne optiske ydelse.
Nikon Z-kameraer med to kortpladser giver en hurtigere og mere flydende arbejdsgang. Du kan nemt konfigurere kameraet til at gemme RAW-filer på det ene kort og JPEG-filer på det andet. Du kan også optage stillbilleder på det ene kort og videoer på det andet.
Nogle Nikon Z-kameraer i fuldformat giver dig mulighed for at streame 12-bit RAW-video direkte fra kameraet til en ekstern optager, for eksempel Atomos Ninja V.² Videostreamen optages som ProRes RAW, der giver dig maksimal fleksibilitet i efterbehandlingen. Denne funktionalitet kan aktiveres på et Nikon-servicecenter.
Nikons indbyggede Picture Control-system omfatter en bred vifte af forudindstillinger, og du kan oprette brugerdefinerede indstillinger til bestemte motiver og scener. Du kan nemt definere parametre såsom skarphed, farvemætning og farveglød, uanset om du optager stillbilleder eller video.
Øjenregistrerings-AF registrerer automatisk menneskelige øjne og fokuserer på dem. Når øjnene hos flere personer registreres, kan multivælgeren eller den sekundære vælger bruges til at vælge, hvilket øje kameraet skal fokusere på, selv når man kigger gennem den elektroniske søger.
Det har aldrig være nemmere at tage portrætter af dit elskede kæledyr. Dyreregistrerings-AF registrerer automatisk kattes og hundes øjne og fokuserer på dem, hvilket giver dig friheden til at koncentrere dig om komposition – og timing!
Fordi de er en del af Nikons Total Digital Imaging System, er kameraerne i Z-serien problemfrit integreret med NIKKOR-objektiver* med F-fatning, med Speedlights, tilbehør, software og meget mere.
Dette støv- og dråbebeskyttede powerbatterigreb har integrerede knapper til lodret optagelse og kan levere strøm til lange optagelser via USB. Med et fuldt opladet batteri isat, kan dette håndgreb næsten fordoble din optagetid.
Batterigrebet MB-N10 øger funktionstiden med cirka 1,8x og giver et mere behageligt og balanceret greb, når du bruger lange teleobjektiver.
Med FTZ-fatningsadapteren kan du få fuldt udbytte af F-fatningsobjektiver, når du optager stillbilleder eller video med dit Nikon Z-kamera. Helt uden tab af billedkvalitet. Desuden kan NIKKOR-objektiver uden vibrationsreduktion (VR) tage endnu skarpere billeder.
Kameraerne i Z-serien er fuldt kompatible med over 90 NIKKOR-objektiver* med F-fatning , hvilket bevarer al deres skarphed, og hvorved funktionaliteten styrkes.
Udforsk en række avancerede og alsidige flash-muligheder, der bringer dynamisk lysstyring til dine motiver med Nikon Creative Lighting System.
Udvid dine muligheder med kompatibelt tilbehør i Nikon DSLR-systemet – fjernbetjeninger, trådløse sendere, eksterne mikrofoner og meget mere.
De spejlløse kameraer i Z-serien fås i to billedsensor-størrelser, FX og DX. Uanset dit erfaringsniveau er der et kamera i Z-serien, der er perfekt til dine arbejdsgange og ønskede anvendelser.
DX spejlløse kameraer – oversigt
FX spejlløse kameraer – oversigt
Leder du efter mere information om kameraerne i Z-serien og NIKKOR Z-objektiver? Download og udforsk brochurerne om Z-serien.
Se, hvad der gør Nikon Z-kameraer og NIKKOR Z-objektiver til noget særligt. Få indblik i teknologien, optikken og systemet.
DOWNLOADLær det hidtil mest kraftfulde Nikon at kende – fra dets ekstraordinære hastighed og præcision til dets Z-objektiver. Oplev Z 9 i detaljer.
DOWNLOADFå mere at vide om vejen til Z-serien, som den fortælles af de ingeniører, der satte dette revolutionerende spejlløse system i verden.
DOWNLOADUdforsk det stadigt voksende udvalg af NIKKOR-objektiver, herunder det komplette sortiment af de optisk mesterlige NIKKOR Z-objektiver.
DOWNLOADFra flashenheder og trådløse sendere til fjernbetjeninger, strømforsyninger og meget mere – se det store udvalg af Z-kompatibelt Nikon-tilbehør.
DOWNLOAD