I denne fortrolighedspolitik forklarer vi, hvordan vi indsamler og bruger dine personoplysninger. Denne fortrolighedspolitik gælder for alle personoplysninger, som vi behandler om dig, når du bestiller, køber eller bruger vores produkter og tjenester, besøger vores websteder, bruger vores kundesupport eller på anden måde interagerer med Nikon.
Nikon respekterer retten til privatliv og anerkender, at behandling af personoplysninger på en lovlig og korrekt måde er et vigtigt socialt ansvar, og erklærer, at virksomheden vil bestræbe sig på at beskytte personoplysninger. Denne fortrolighedspolitik er en del af Nikon Groups databeskyttelseserklæring. Den gælder for dig (herefter benævnt “du/dig”) som vores potentielle, nuværende og tidligere kunde og/eller leverandør og din brug af vores produkter, tjenester og websteder eller anden forretningsaktivitet med Nikon Europe BV. I denne fortrolighedspolitik forklarer vi, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Derfor opfordrer vi dig til at læse denne erklæring omhyggeligt.
Nikon Europe BV, Burgerweeshuispad 101, 1076 ER Amsterdam, Holland, hvor Nikon har sit europæiske hovedkvarter (herefter benævnt “Nikon”, “vi” og “vores”) er en del af Nikon Group. Her i Holland træffer Nikon de vigtigste beslutninger om formålene med og midlerne til behandlingen af kundeoplysninger i Europa. Vi er ansvarlige for indsamlingen og brugen af dine personoplysninger, der beskrives i denne fortrolighedspolitik.
Hvis du vil udøve dine rettigheder såsom din ret til at få indsigt i, rette, slette, begrænse, gøre indsigelse mod eller overføre personoplysninger eller til at trække dit samtykke tilbage, eller hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte os i overensstemmelse med denne fortrolighedspolitik.
Personoplysninger, som vi behandler, er oplysninger, som du bevidst tilvejebringer for os direkte eller gennem tredjeparter. I nogle tilfælde behandler vi dog personoplysninger, som vi kan udlede om dig baseret på andre oplysninger, som du tilvejebringer for os, eller fra vores interaktioner med dig, eller personoplysninger om dig, som vi modtager fra et koncernselskab eller en tredjepart med dit kendskab.
Hvis du nægter at tilvejebringe personoplysninger, som vi skal bruge til opfyldelsen af kontrakten eller overholdelse af en juridisk forpligtelse, kan vi muligvis ikke levere alle eller dele af de tjenester, som du har anmodet om fra os.
Vi kan behandle dit navn, kontaktoplysninger, fødselsdato, kundesupportoplysninger, stillingsbetegnelse, fotografi- eller mikroskopiinteresser, ekspertiseområde, økonomiske oplysninger og købsoplysninger afhængigt af de Nikon-produkter og/eller -tjenester, som vi leverer til dig. De personoplysninger, som vi indsamler og behandler, såvel som formålet dermed afhænger af de Nikon-produkter og -tjenester, der leveres til dig. De vigtigste formål, hvortil vi behandler dine personoplysninger, er som følger.
a. For at levere vores tjenester til dig og for at kommunikere med dig
For at håndtere dine ordrer skal vi i mange tilfælde behandle oplysninger fra dig. Vi skal for eksempel bruge dit navn og din e-mailadresse og bankkontooplysninger samt andre identificerende oplysninger for at bekræfte din ordre og registrere det produkt, du har købt.
Vi bruger også dine kontaktoplysninger til at besvare dine spørgsmål, når du kontakter vores kundeservice.
b. Direkte markedsføringsformål
Vi bruger dine kontooplysninger og kontaktoplysninger til at informere dig om nye eller opdaterede produkter og tjenester, der kan være af interesse for dig. Vi sender dig kun direkte markedsføringsmeddelelser med dit forudgående tilvalg, eller hvis vi har fået din e-mailadresse, mens vi har handlet med dig. Du kan altid afmelde modtagelse af sådanne meddelelser ved at følge anvisningerne i den relevante markedsføringsmeddelelse, ved at justere dine kontopræferencer (hvis de er tilgængelige) eller ved at kontakte vores kundeservice.
Vi analyserer dine personoplysninger og kan medtage personligt tilpassede tilbud i vores direkte markedsføringsmeddelelser på grundlag af vores legitime interesse i at give dig relevante tilbud. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod brugen af dine personoplysninger til direkte markedsføringsformål.
Vi kan bruge forskellige kommunikationskanaler til at sende dig (personligt tilpassede) annoncer og særlige tilbud, såsom post eller, med dit samtykke, pushnotifikationer eller sociale medier.
c. Til statistiske undersøgelser
Vi bruger automatiske værktøjer til at udføre statistiske undersøgelser af generelle tendenser vedrørende brugen af vores tjenester, websteder, apper og sociale medier samt vores kunders og brugeres adfærd og præferencer.
De oplysninger, som vi bruger til vores undersøgelser, omfatter dit postnummer og bopælsland, tekniske oplysninger, som vi modtager, hvis du besøger et af vores websteder, de oplysninger, som vi indsamler gennem cookier, og de personlige præferencer og interesser og oplysninger, som du deler med os online eller via sociale medier. Til vores undersøgelser bruger vi kun aggregerede oplysninger, der ikke er tilknyttet dit navn og din e-mailadresse. Vi bruger de samlede undersøgelsesresultater til at registrere generelle tendenser i brugen af vores produkter, tjenester og værktøjer. Dette gør det muligt for os at udvikle bedre produkter, tjenester, værktøjer og tilbud, levere mere lydhør kundeservice og forbedre designet og indholdet af vores websteder. Se venligst cookiepolitikken på vores netsted for flere oplysninger om cookier og lignende teknologier.
d. Til optegnelser og for at overholde lovbestemte forpligtelser
Vi indsamler, opbevarer og bruger dine oplysninger til interne forretningsmæssige formål såsom optegnelser og for at overholde vores juridiske og skattemæssige forpligtelser.
e. Specifikke tjenester, apper, Nikon-begivenheder, konkurrencer eller kampagner
For specifikke tjenester, apper, begivenheder, konkurrencer eller kampagner kan vi bruge dine personoplysninger til andre formål end dem, der er beskrevet i denne fortrolighedspolitik. Vi informerer dig om de pågældende formål, når du tilmelder dig tjenesten, begivenheden, konkurrencen eller kampagnen, eller når du henter den relevante app.
Dine personoplysninger kan bruges til yderligere formål. I sådanne tilfælde sikrer vi, at dette sker i overensstemmelse med de gældende love.
Retsgrundlag
Vi behandler dine personoplysninger, fordi det er nødvendigt med henblik på opfyldelsen af en kontrakt med dig for at levere vores produkter og tjenester til dig, for at overholde juridiske forpligtelser, eller hvis det er i vores legitime interesser eller en tredjeparts interesser eller på grundlag af samtykke.
Når vi behandler dine personoplysninger med henblik på vores legitime interesse, tager vi også hensyn til dig og sikrer, at viderebehandlingen af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med lovkravene. Som sådan undersøger vi også, hvorvidt behandling til dette nye formål er foreneligt med det formål, hvortil personoplysningerne oprindeligt blev indsamlet. Dette finder ikke anvendelse, når en sådan behandling udføres på grundlag af en juridisk forpligtelse, eller når vi har indhentet dit samtykke. Vores legitime interesser er for eksempel: forbedring af vores produkt og tjenester, reduktion af vores omkostninger, forbedring af vores nyhedsbreve og websteder eller beskyttelse af vores tjenester og faciliteter.
Hvis du har givet samtykke, gøres du hermed opmærksom på, at du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage ved at følge afmeldingslinket i en e-mail, ved at justere dine indstillinger (hvis tilgængelige) eller ved at kontakte os.
Som en global organisation udfører vi mange af vores forretningsaktiviteter (og forretningseffektivitet opnås) ved at behandle eller konsolidere oplysninger om dig i specifikke eller centraliserede databaser og systemer, der er beliggende i specifikke, sikrede faciliteter rundt omkring i verden. Som følge heraf kan dine oplysninger blive delt med andre enheder i Nikon Group. Vi kan kombinere personoplysninger, der indsamles af vores tilknyttede selskaber om dig, med andre personoplysninger, som vi måtte have om dig, for at holde dine oplysninger nøjagtige og ajourførte. Hvert Nikon Group-selskab behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende love, denne fortrolighedspolitik og Nikon Groups databeskyttelseserklæring. Der opretholdes en streng adgangspolitik med hensyn til behandlingen af dine personoplysninger. Kun autoriserede personer har adgang til dine personoplysninger.
Det er muligt, at dine personoplysninger deles med betroede tredjeparter, der udfører forretningsfunktioner eller leverer tjenester til os. Alle sådanne tredjeparter er forpligtede til at beskytte dine personoplysninger på behørig vis i henhold til aftaler, der svarer til kravene i gældende love. Dine personoplysninger kan også deles i forbindelse med efterforskninger (f.eks. videregivelse for at forhindre kriminalitet eller svig eller for at overholde en retskendelse eller loven).
En overførsel eller videregivelse af personoplysninger kan også ske i forbindelse med en (tilsigtet) transaktion, der ændrer strukturen i vores virksomhed, såsom en omorganisering, fusion, salg, konsortium, overdragelse, overførsel, ændring af kontrol eller anden afhændelse af hele eller en del af vores forretning, aktiver eller aktier (virksomhedstransaktioner).
Internationale overførsler af personoplysninger
I betragtning af vores virksomheds globale karakter kan dine personoplysninger overføres til Nikon-enheder og betroede tredjeparter i lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis love muligvis ikke yder det samme beskyttelsesniveau. Nikon vil sikre, at der indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for at overholde kravene til den internationale overførsel af personoplysninger under gældende databeskyttelseslove. Ved overførsel af personoplysninger uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde bruger Nikon kommissionsgodkendte mekanismer, såsom Privacy Shield-certificering, og standardkontraktsbestemmelser som sikkerhedsforanstaltninger, såsom “(EU)-dataansvarlig-til-(Ikke-EU/EØS)-dataansvarlig”-beslutningen 2004/915//EF (se artikel 46 i den generelle forordning om databeskyttelse).
Vi beskytter dine personoplysninger i overensstemmelse med vores IT- og sikkerhedspolitikker, således at personoplysninger beskyttes mod uautoriseret brug, uautoriseret adgang og uretmæssige ændringer, tab eller tilintetgørelse. Dine personoplysninger opbevares, så længe det er nødvendigt til de formål, hvortil de indsamles, samt i overensstemmelse med vores juridiske og skattemæssige krav.
Du kan kontakte os for at udøve enhver af nedenstående rettigheder. Vi kan muligvis ikke altid efterkomme din anmodning. For eksempel kan din anmodning om indsigt være begrænset, hvis dette er nødvendigt for at beskytte andre enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, eller vi kan nægte at slette dine personoplysninger, hvis behandlingen af sådanne oplysninger er nødvendig for at overholde juridiske forpligtelser.
Hvis du gerne vil udøve dine rettigheder, bedes du sende din anmodning til nedenstående kontaktoplysninger. Bemærk, at du muligvis skal tilvejebringe yderligere oplysninger for at bekræfte din identitet. Du har også ret til at indgive en klage til den hollandske databeskyttelsesmyndighed.
Du kan også kontakte os, hvis du har spørgsmål, bemærkninger eller klager i forbindelse med denne fortrolighedspolitik.
Ret til indsigt
Du kan anmode om indsigt i dine personoplysninger. Dette omfatter spørgsmålet om, hvorvidt vi behandler personoplysninger om dig.
Ret til berigtigelse
Du har ret til at få dine oplysninger berigtiget i tilfælde af unøjagtighed eller ufuldstændighed.
Ret til sletning
Du har også ret til at få dine personoplysninger slettet. Vi sletter dine oplysninger i overensstemmelse med din anmodning og loven. I tilfælde af, at dine oplysninger slettes, bedes du være opmærksom på, at på grund af den måde, hvorpå vi vedligeholder visse tjenester, kan det tage lidt tid, før sikkerhedskopier slettes.
Ret til begrænsning af behandling
Du har ret til at opnå begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger under visse omstændigheder.
Ret til dataportabilitet
Retten til dataportabilitet gælder for oplysninger, som vi har modtaget direkte fra dig. Du har ret til at anmode om, at vi overfører de oplysninger, som du tilvejebragte for os, fra én organisation til en anden (hvis det er teknisk muligt) eller giver dem til dig. Denne ret gælder kun i tilfælde af automatiske individuelle afgørelser og ved behandling af dine oplysninger på grundlag af samtykke eller opfyldelsen af en kontrakt.
Ret til at gøre indsigelse
Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, hvis vi behandler dine personoplysninger på grundlag af "legitime interesser" (herunder profilering).
Du kan til enhver tid og gratis gøre indsigelse mod direkte markedsføringsformål, hvis dine personoplysninger behandles til sådanne formål, hvilket omfatter profileringsformål i det omfang, de er relaterede til en sådan direkte markedsføring. I tilfælde af, at du udøver denne rettighed, behandler vi ikke længere dine personoplysninger til sådanne formål.
Vi har senest opdateret denne erklæring i april 2021, og den erstatter tidligere versioner. Vi opdaterer denne fortrolighedspolitik fra tid til anden.
Record manager
Nikon Europe BV
Burgerweeshuispad 101, 1076 ER Amsterdam
Holland
E-mail: rm.uk@nikon.com