Udnyt dit fototalent med Nikons næste generation af software til billedredigering og -behandling i høj kvalitet. Nikon Capture NX2 anvender ikke alene Nikons eksklusive U PointTM Technology, men indeholder også en række effektive værktøjer samt fire arbejdsområder, som du kan tilpasse, gemme og skifte mellem og dermed opnå en hurtig og effektiv arbejdsgang. Brugen af Capture NX2 er nem og intuitiv, så du kan koncentrere dig fuldt om at arbejde med tone og farve og fremstille billeder efter det klassiske princip om fremhævelse og forbedring af bestemte områder på billedet. Capture NX2 kan bruges til billeder i JPEG- og TIFF-format fra enhver kilde, og det er det optimale softwareprodukt til redigering af Nikon NEF-filer.
U PointTM Technology giver umærkelig, intelligent assistance, så brugeren kan anvende en bred vifte af værktøjer til billedbehandling. U-PointTM gør det nemt at vælge interesseområder på billedet, hvor der kan foretages intuitiv og nem justering af kontrast, lysstyrke og farvemætning, effektiv rød-øje-reduktion og præcis justering af farvebalancen. Du skal blot klikke på det område, der skal redigeres, og justere skyderne for at se effekten af korrektionerne med det samme.
Den automatiske retoucheringspensel gør det nemt og let at fjerne uønskede detaljer. Du skal blot vælge det område, der skal behandles, og derefter klikke på den støvplet eller detalje, der skal fjernes.
Paletten Quick Fix (Hurtig justering) kombinerer ofte anvendte værktøjer i et enkelt vindue, der gør det nemt at foretage hurtig redigering af store mængder billeder. Værktøjerne omfatter Level (Niveau) og Tone Curve (Tonekurve), Exposure Compensation (Eksponeringskompensation), Contrast (Kontrast), Highlight Protection (Højlysbeskyttelse), Shadow Protection (Skyggebeskyttelse) og Saturation (Farvemætning).
Dobbeltskærmsfunktion og arbejdsområder, der kan tilpasses af brugeren: Capture NX2’s dobbeltskærmsfunktion gør det muligt at udvide arbejdsområdet, og de fire arbejdsområder – Browser, Metadata, Multi Purpose (Multiformål) og Edit (Rediger) – som brugeren helt selv kan tilpasse, giver mulighed for at vælge en personlig kombination af værktøjer, oprette egne genveje og skifte mellem de forskellige arbejdsområder øjeblikkeligt uden at miste data.
Selection Control Point (Valgkontrolpunkt) gør det nemt at øge billeddetaljernes tilsyneladende skarphed (Unsharp mask [Uskarphedsmaske]) eller sløre udvalgte aspekter på billedet (Gaussian Blur [Gaussisk sløring]). Funktionen kan bruges sammen med praktisk talt alle billedbehandlingsværktøjer, herunder D-Lighting, Brightness (Lysstyrke), Color (Farve), Focus (Fokus), Correction (Korrektion) og Noise Reduction (Støjreduktion). Det er muligt at behandle hele billedet eller blot bestemte områder med et enkelt klik med musen uden at skulle foretage præcis markering eller bruge masker.
Omfattende Fotostyring: en række klassificeringer og etiketter, der bruger XMP- og IPTC-standarder, og som gør det nemt at mærke og sortere billeder. Funktionen kan uden problemer bruges sammen med ViewNX, Windows Vista eller Adobe Bridge.
Capture NX 2 – fuld version leveret i en æske. Trykte vejledninger medfølger.
Capture NX 2 – kun leveret som nøgle, der kan bruges til at åbne prøveversionen. Kræver ikke, at Capture NX er installeret på computeren.
Capture NX 2, komplet opgraderingsversion, leveres i en æske med trykte brugervejledninger vedlagt. Kræver at Capture NX 1 tidligere er installeret samt en komplet, gyldig Capture NX 1-produktnøgle.
Capture NX 2-opgraderingsversion, som kræver, at Capture NX er installeret på computeren. Leveres kun som nøgle til at åbne den downloadede prøveversion af Capture NX 2.