D5000 er et effektivt og alsidigt spejlreflekskamera, der giver suveræne stillbilleder og D-filmklip med høj definition og lyd. Kameraet er utroligt nemt at bruge og er udstyret med en række automatiske funktioner, der hjælper med at tage de ønskede billeder, og en imponerende billedsensor i DX-format med 12,3 megapixels, der sikrer resultater med utroligt mange detaljer. Den nyskabende LCD-skærm med variabel vinkel gør det nemt at tage billeder fra alle vinkler, hvilket giver en spændende ny drejning ved brug af Live View. Uanset om du tager stillbilleder eller billeder i bevægelse, kan du vende, vippe eller dreje skærmen og tage billeder ovenfra, nedefra, fra siden eller tage selvportrætter. En række automatiske motivprogrammer gør det nemt at tage tydelige billeder i forskellige situationer, og en række retoucheringsfunktioner gør det muligt at forbedre billederne, mens de stadig befinder sig i kameraet. Med så mange avancerede funktioner i det kompakte, lette kamerahus giver D5000 folk på farten mulighed for at tage nogle fantastiske billeder fra alle vinkler.
2,7" LCD-skærm med variabel vinkel og mekanisme, der åbnes nedad, gør det nemt at tage billeder fra alle vinkler og stadig have kameraet til at ligge stabilt i hånden. Når det ikke er i brug, kan det lukkes med LCD-panelet vendt ind mod kameraet, så det er beskyttet.
D-film giver mulighed for at tage flotte filmklip med høj definition og lyd. Kameraets store billedsensor og høje ISO-følsomhed giver en uovertruffen billedkvalitet. Der kan bruges en lang række udskiftelige NIKKOR-objektiver, som giver biograflignende effekter, og du kan vise filmklippene på kameraet eller på et HDTV.
Live View med motivforfølgelse: Live View gør det muligt at komponere billeder ved hjælp af LCD-skærmen. Du kan vælge mellem fire AF-indstillinger, som giver skarpe resultater: Ansigtsprioriteret AF, bredt område-AF, normalt område-AF og motivforfølgelse AF, som holder kameraet fokuseret på et motiv i bevægelse, selv hvis det forlader rammen et øjeblik.
CMOS-sensoren i DX-format med 12,3 megapixels gør det muligt at tage billeder med utrolig mange detaljer og lave fantastisk skarpe forstørrelser.
Høj ISO-følsomhed (200-3200) med mulighed for udvidelse til op til ISO 6400 (ækvivalent) og ned til ISO 100 (ækvivalent). Gør det muligt at bruge korte lukkertider, så risikoen for slørede billeder mindskes væsentligt ved fotografering af motiver i hurtig bevægelse eller ved fotografering i svagt lys.
Indbygget system til støvreduktion: Systemet til rensning af billedsensoren og luftreguleringssystemet holder støv væk fra kameraets billedsensorer, så du får tydelige billeder uden støv.
Avanceret autofokus sammen med det alsidige Multi-CAM100-system med 11-punkts autofokus giver en hurtig og præcis autofokusdækning i hele billedet. Fire autofokusindstillinger, heriblandt 3D-tracking AF, giver skarpe resultater, uanset hvor på billedet motivet befinder sig, og uanset om det bevæger sig hurtigt eller helt uforudsigeligt.
Systemet til motivgenkendelse optimerer eksponeringen, autofokusset og hvidbalancen, lige før lukkeren udløses, hvilket giver præcise og skarpe billeder.
EXPEED-billedbehandlingssystemet giver optimal ydelse og maksimal billedkvalitet.
Aktiv D-Lighting bevarer automatisk detaljerne i højlys og skygger, så du får flotte billeder med naturlig kontrast. Den aktiveres i det øjeblik, du tager billedet, og har fire intensitetsniveauer og kan aktiveres manuelt eller automatisk.
Motivprogrammerne justerer automatisk kameraets indstillinger, heriblandt billedstyring og aktiv D-Lighting, så det er nemt at tage gode billeder og opnå optimale resultater. Du skal bare dreje programhjulet hen på SCENE for at få adgang til de mest almindeligt brugte indstillinger. Der vises billedeksempler på skærmen, så du bedre kan vælge den rette indstilling, og du kan vælge mellem i alt 19 indstillinger.
Den omfattende, indbyggede retoucheringsmenu gør det muligt at redigere og forbedre billederne i kameraet. Fotoeffekterne omfatter f.eks. perspektivkontrol, blødt fokus og farveomrids, som forvandler billedet til en stregtegning.
Billedstyringen giver mulighed for at justere billedernes eller D-filmklippets udseende og stemning, før du begynder at optage. Vælg mellem seks indstillinger: standard, levende, neutral, monokrom, portræt og landskab.
Slidstærk lukkerenhed til 100.000 cyklusser: giver utrolig stor pålidelighed. Den er testet grundigt på færdigmonterede kameraer og giver præcis lukkerstyring.
Lydsvag optagelse: Lydsvag optagelse er perfekt til fotografering af sovende børn, og lyden af kameraets indvendige mekanismer, når der trykkes på lukkeren, bliver mærkbart lavere.
Blandt de omfattende afspilningsfunktioner finder man en kalendervisning, der organiserer billederne i henhold til den dato og det tidspunkt, de er taget på, thumbnail-visning af 72 billeder og histogrammer for forstørrede dele af et billede. HDTV-kompatibilitet: Det indbyggede HDMI-stik (High Definition Multimedia Interface) gør det nemt at se dine billeder og filmklip på et HDTV. Du skal blot forbinde et kompatibelt HDMI-kabel mellem kameraet og fjernsynet.
NIKKOR-objektiver: optimeret til brug med AF-S- og AF-I NIKKOR-objektiver og kendt for at give en utrolig skarphed, flot kontrast og præcis farvegengivelse.
Med GPS-enheden via en ekstra GP-1-enhed, der monteres på kameraet, optages informationer om position, såsom breddegrad, længdegrad, højde og tidspunkt automatisk og bliver indlæst som ‘geotags’ i hvert billedes EXIF-billeddata.
Type
Digitalt spejlreflekskamera
Objektivfatning
Nikon F-bajonet (med AF-kontakter)
Effektiv billedvinkel
Objektivbrændvidde på cirka 1,5x (Nikon DX-format)
Effektive pixels
12,3 millioner
Billedsensor
23,6 x 15,8 mm CMOS-sensor
Pixels i alt
12,9 millioner
System til støvreduktion
Rensning af billedsensor, referencedata for Image Dust Off (Capture NX 2 [ekstraudstyr] påkrævet)
Billedstørrelse (pixels)
4.288 x 2.848 [L], 3.216 x 2.136 [M], 2.144 x 1.424 [S]
Filformat
NEF (RAW)
-
JPEG: JPEG-Baseline-kompatibelt med fine (ca. 1:4), normal (ca. 1:8) eller basic (ca. 1:16) komprimering
-
NEF (RAW) + JPEG: Enkelt billede optaget i både NEF- (RAW) og JPEG-format
Billedstyringssystem
Kan vælges mellem standard, neutral, levende, sort/hvid, portræt, landskab. Lagring af op til ni brugerdefinerede billedstyringsfunktioner
Filsystem
DCF (Design Rule for Camera File System) 2.0, DPOF (Digital Print Order Format), Exif 2.21 (Exchangeable Image File Format for Digital Still Cameras), PictBridge
Søger
Spejlreflekssøger med pentaprisme (øjenhøjde)
Søgerdækning
Ca. 95 % horisontalt og 95 % vertikalt
Forstørrelse
Ca. 0,78 x (50 mm F/1.4-objektiv indstillet til uendeligt, -1,0 m-1)
Øjepunkt
17,9 mm (-1,0 m-1)
Dioptrijustering
-1,7 til +0,7 m-1
Matskive
Type B BriteView, klar matskive Mark V med fokusramme (gitterlinjer kan vises)
Spejl
Automatisk
Blændeåbning
Automatisk, elektronisk styret
Kompatible objektiver
AF-S og AF-I NIKKOR: Alle funktioner understøttes
-
AF NIKKOR af type G eller D, der ikke er udstyret med en autofokusmotor: Alle funktioner understøttes, undtagen autofokus
-
AF NIKKOR af anden type end G eller D, der ikke er udstyret med en autofokusmotor: Alle funktioner understøttes, undtagen 3D Color Matrix-lysmåling II og autofokus
-
IX-NIKKOR og AF-NIKKOR til F3AF: Understøttes ikke
-
PC NIKKOR af type D: Alle funktioner understøttes, undtagen nogle motivprogrammer
-
AI-P NIKKOR: Alle funktioner understøttes undtagen 3D Color Matrix II-lysmåling
-
Ikke-CPU-koblet: Autofokus understøttes ikke. Kan bruges i eksponeringsindstilling M, men lysmåleren fungerer ikke
-
Objektiv med maksimal blænde på F/5.6 eller større: Elektronisk afstandsmåler kan anvendes
Lukkertype
Elektronisk styret lodretgående spaltelukker
Lukkertid
1/4.000 til 30 sekunder i trin på 1/3 eller ½ EV, bulb, tid (med trådløs fjernbetjening ML-L3 [ekstraudstyr])
Flashsynkroniseringshastighed
X = 1/200 sek.; synkroniserer med lukker ved 1/200 sek. eller langsommere
Udløserindstillinger
Enkeltbillede, kontinuerlig, selvudløser, forsinket fjernbetjening, hurtig-respons, lydløs
Billedfremføringshastighed
Kontinuerlig høj hastighed: op til 4 billeder pr. sek. (manuel eller lukkertidsprioriteret automatik, lukkertid på 1/250 sek. eller kortere, andre indstillinger med standardværdier og ledig hukommelse i hukommelsesbufferen)
Selvudløser
Der kan vælges mellem 2, 5, 10 og 20 sekunder
Lysmåling
TTL-lysmåling med 420-pixels RGB-sensor
Lysmålingsmetode
Matrix: 3D Color Matrix II-lysmåling (G- og D-objektiver), Color Matrix II-lysmåling (andre CPU-koblede objektiver)
-
Centervægtet: 75 % af målingen foretages ud fra en cirkel med en diameter på 8 mm midt i billedet
-
Spot: Måler inden for en cirkel på 3,5 mm (ca. 2,5 % af billedet) centreret i det valgte fokuspunkt
Eksponeringsomfang (svarende til ISO 100, F/1.4-objektiv, 20 °C)
Matrix-lysmåling eller centervægtet lysmåling: 0–20 EV
-
Spotmåling: 2–20 EV
Lysmålerkobling
CPU
Eksponeringsindstillinger
Auto-indstillinger (auto, auto [flash fra]), Avancerede motivprogrammer (portræt, landskab, barn, sport, makro, aftenportræt, aftenlandskab, fest/indendørs, strand/sne, solnedgang, skumring/morgengry, dyreportræt, levende lys, blomster, efterårsfarver, mad, silhuet, high key og low key), programautomatik med fleksibelt program (P), lukkertidsprioriteret automatik (S), blændeprioriteret automatik (A), manuel (M)
Eksponeringskompensation
±5 EV i trin på 1/3 eller 1/2 EV
Eksponeringsbracketing
3 billeder i trin på 1/3, eller 1/2 EV
Eksponeringslås
Lysmængden låses ved den målte værdi med AE-L/AF-L-knappen
ISO-følsomhed (anbefalet eksponeringsindeks)
ISO 200 til 3200 i trin på 1/3 EV. Kan også indstilles til ca. 0,3, 0,7 eller 1 EV (svarer til ISO 100) under ISO 200 eller til ca. 0,3, 0,7 eller 1 EV (svarer til ISO 6400) over ISO 3200, automatisk ISO-følsomhedsstyring kan fås
Aktiv D-Lighting
Der kan vælges mellem auto, ekstra høj, høj, normal, lav eller fra
Aktiv D-Lighting-bracketing
2 billeder
Autofokus
Nikon Multi-CAM 1000-sensormodul til autofokus med TTL-fasedetektering, 11 fokuspunkter (inklusive en sensor af korstypen) og autofokushjælpelys (rækkevidde på ca. 0,5–3 m)
Måleområde
-1 til +19 EV (svarende til ISO 100 ved 20 °C)
Fokuseringsindstilling
Autofokus: Øjeblikkelig single-servo AF (AF-S); kontinuerlig servo-autofokus (AF-C); automatisk valg af AF-S/AF-C (AF-A); Focus Tracking med automatisk aktivering i henhold til motivet, (AF-A)
-
Manuel (M): Elektronisk afstandsmåler understøttes
Fokuspunkt
Der kan vælges mellem 11 fokuspunkter
Indstilling af autofokus
Enkeltpunkts-AF, dynamisk valg af AF-punkt, automatisk valg af AF-punkt, 3D-tracking-AF (11 punkter)
Fokuslås
Fokus kan låses ved at trykke udløserknappen halvt ned (single-servo AF) eller ved at trykke på knappen AE-L/AF-L
Indbygget flash
Indstillingerne auto, portræt, barn, makro, aftenportræt, fest/indendørs, dyreportræt: Automatisk flash med automatisk pop op-funktion P, S, A, M, mad: Manuel knapstyret opspringning
Ledetal (m) ved 20 °C
Ved ISO 200: Ca. 17, 18 ved manuel flash
-
Ved ISO 100-ækvivalent: Ca. 12, 13 ved manuel flash
Flashstyring
TTL: i-TTL-afbalanceret udfyldningsflash og standard-i-TTL-flash til digitalt spejlreflekskamera vha. 420-pixel RGB-sensor fås med indbygget flash, SB-900, SB-800, SB-600 eller SB-400 (når den er kombineret med matrix-lysmåling eller centerprioriteret måling
-
Automatisk blænde: mulig med SB-900, SB-800 og CPU-koblede objektiver.
-
Ikke-TTL-automatik: understøttede flashenheder omfatter SB-900, SB-800, SB-28, SB-27 eller SB-22s
-
Manuel afstandsprioritet: mulig med SB-900 og SB-800
Flashindstillinger
Auto, auto med rød-øje-reduktion, udfyldningsflash, automatisk langtidssynkronisering, langtidssynkronisering med rød-øje-reduktion og langtidssynkronisering med bageste lukkergardin
Flashkompensation
-3 til +1 EV i trin på 1/3 eller 1/2 EV
Flash-bracketing
2 eller 3 billeder i trin på 1/3, 1/2, 2/3, 1 eller 2 EV
Flashstatusindikator
Lyser, når den indbyggede flash eller SB-900, SB-800, SB-600, SB-400, SB-80DX, SB-28DX eller SB-50DX er fuldt opladet; blinker i 3 sekunder, når flashen udløses ved fuld effekt i i-TTL eller ved automatiske blændeindstillinger
Tilbehørssko
Standard ISO 518 hot-shoe-kontakt med sikkerhedslås
Nikon Creative Lighting System (CLS)
Advanced Wireless Lighting understøttes med indbygget flash, SB-800, SB-900 eller SU-800 som commander Flash Color Information Communication understøttes med indbygget flash og CLS-kompatibel flashenheder
Synkroniseringsstik
Adapter til hot-shoe synk.-stik AS-15 (ekstraudstyr)
Hvidbalance
Auto (TTL-hvidbalance med primær billedsensor og 420-pixel RGB-sensor), 12 manuelle indstillinger med finindstilling, forudindstillet manuel hvidbalance, hvidbalance-bracketing
Hvidbalance-bracketing
3 billeder i trin på 1
Live View AF-indstillinger
Ansigtsprioriteret AF, bredt område-AF, normalt område-AF, følg motiv-AF
Live View-fokus
Kontrastbaseret AF overalt i billedet (kameraet vælger automatisk fokuspunkt, når ansigtsprioriteret AF er valgt på tidspunktet for optagelse med Live View)
Størrelse for filmklip (pixels)
1.280 x 720/24 bps, 640 x 424/24 bps, 320 x 216/24 bps
Filformat for filmklip
AVI
Kompressionsformat for filmklip
Motion-JPEG, med monolyd
LCD-skærm
Vippeskærm, 2,7", ca. 230.000 punkter, lav-temperatur-polysilicium TFT LCD-skærm, ca. 100 % søgerdækning, 170° synsvinkel og regulering af lysstyrke
Billedvisningsfunktion
Fuldskærmsvisning og thumbnail-visning (4, 9 eller 72 billeder eller kalendervisning) med zoom under billedvisning, visning af filmklip, filmafspilning med stop-motion, lysbilledshow, histogramvisning, højlysvisning, automatisk billedrotation og billedkommentar (op til 36 tegn)
USB
Hi-Speed USB
Videoudgang
Der kan vælges mellem NTSC og PAL. Der kan vises billeder på en ekstern enhed, mens kameraets skærm er tændt
HDMI-udgang
HDMI-stik af type C; kameraets skærm slukker, når HDMI-kablet tilsluttes
Tilbehørsstik
Fjernbetjeningskabel MC-DC2 (ekstraudstyr)
-
GPS-enhed GP-1 (ekstraudstyr)
Understøttede sprog
Kinesisk (forenklet og traditionelt), dansk, hollandsk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, japansk, koreansk, norsk, polsk, portugisisk, russisk, spansk, svensk
Batteri
Ét genopladeligt Li-ion-batteri EN-EL9a
Lysnetadapter
Lysnetadapter EH-5a (ekstraudstyr; kræver strømforsyningsstik EP-5)
Stativgevind
1/4" (ISO 1222)
Mål (B x H x D)
Ca. 127 x 104 x 80 mm
Vægt
Ca. 560 g, uden batteri, hukommelseskort og kamerahusdæksel
Temperatur
0–40 °C
Luftfugtighed
Under 85 % (ingen kondensering)
Medfølgende udstyr
Genopladeligt Li-ion-batteri EN-EL9a, batterilader MH-23, øjestykkedæksel DK-5, (kan variere fra land til land) gummiøjestykke DK-21, USB-kabel UC-E4, AV-kabel EG-D2, kamerarem AN-DC2, dæksel til tilbehørssko BS-1, kamerahusdæksel, cd-rom med Software Suite
Fodnote
Udstyret og dets specifikationer kan ændres uden forudgående varsel eller efterfølgende forpligtelser fra producentens side. April 2009 Copyright © 2009 Nikon Corporation
D5000 18-55 V-objektivkittet indeholder D5000-kamerahuset og det alsidige AF-S DX NIKKOR 18-55mm VR-objektiv. Objektivet i dette kit er perfekt til en række forskellige situationer og har indbygget vibrationsreduktion, som afhjælper effekten, hvis kameraet eller motivet bevæger sig, og det er muligt at bruge meget længere lukkertider.
D5000 18-55 II-objektivkittet omfatter D5000-kamerahuset og det lette AF-S DX NIKKOR 18-55mm-objektiv, der er perfekt til indendørs billeder, bryllupper, portrætter og bjergtagende landskaber.
D5000 18-105 VR-objektivkittet indeholder D5000-kamerahuset og det alsidige AF-S DX NIKKOR 18-105mm VR-objektiv. Objektivet i dette kit er både kompakt og avanceret og er den ideelle måde til at gå på udforskning i potentialet ved spejlrefleksfotografering af alt lige fra portrætter til indendørs motiver, arkitektur og landskaber.
D5000 18-55 + 55-200-kittet med VR-objektiv omfatter D5000-kamerahuset og to NIKKOR-objektiver, der dækker alle tænkelige situationer.
AF-S DX 18-55mm VR-objektivet er ideelt til alt lige fra hverdagsbilleder til flotte landskabsbilleder.
AF-S DX 55-200mm VR-teleobjektivet lader dig komme tæt på fjerne motiver, og det er ideelt til portrætter og sportsbilleder.