29-06-2022

DÆK ET STØRRE OMRÅDE MED DET NYE NIKKOR Z 400mm f/4.5 VR S

Stockholm, Sverige, 29. juni 2022: I dag kan Nikon med glæde præsentere et nyt supertele-primeobjektiv, NIKKOR Z 400m f/4.5 VR S. Dette utroligt handy objektiv lader fotografer drage fordel af en brændvidde på 400 mm og fantastisk S-line-billedkvalitet – i en let, rejsevenlig pakke.

Dyreliv, sport, hurtig action, fjerne portrætter. Med lang rækkevidde, fantastisk opløsning og komfortabel håndtering bringer dette robuste, men kompakte og lette superteleobjektiv mange flere billeder inden for rækkevidde. Med en vægt på kun 1.245 g (ca.) og en samlet længde på kun 234,5 mm, sætter den utroligt handy konstruktion NIKKOR Z 400mm f/4.5 VR S i en klasse for sig selv. Fotografer kan endda lade dette superteleobjektiv være monteret på deres kamera, når de går rundt – hvilket gør det nemmere at vandre ud til de bedste udsigtspunkter.

Stillbilleder eller video – den enestående opløsningsevne i dette S-line-objektiv leverer billeder med smuk bokeh, farve, kontrast og klarhed. Nikons kraftfulde optiske VR, der er indbygget i objektivet, holder billederne stabile, mens 5-vejs synkron-VR tillader op til 6 trins kompensation, når objektivet kombineres med Z 9. Maksimumblænden på f/4.5 giver masser af muligheder for at arbejde kreativt med det forhåndenværende lys, og AF-ydeevnen er hurtig, præcis og usædvanlig støjsvag. Derudover understøtter dette supertelefotoobjektiv brug af Z-telekonvertere, som kan forlænge rækkevidden til 560 mm eller 800 mm.

Det afbalancerede design holder objektivets tyngdepunkt tættere på kamerahuset, hvilket gør det nemmere at spore, panorere og stoppe op uden problemer. Fotografer kan også holde objektivet i en mere behagelig position, når de optager håndholdt, og dermed komme hurtigere i position til at fange handlingsrige øjeblikke. Betjeningsknapperne kan brugertilpasses, og avanceret vejrforsegling beskytter både objektiv og kamera.

Zurab Kiknadze, Product Manager hos Nikon Europe udtaler: "Dette spændende, nye objektiv på 400 mm giver brugeren mulighed for at løfte supertelefotooptagelser op på et nyt niveau med flydende og problemfri optagelse. Uanset hvad man optager, betyder niveauet af balance og håndtering, at ingen optagelse er uden for rækkevidde. Derudover vil man ikke føle sig tynget, hvis man vandrer over lange afstande for at finde det bedste sted – eller motiv."

Oversigt over de vigtigste funktioner: NIKKOR Z 400mm f/4.5 VR S

Ekstremt handy supertelefotoobjektiv: brændvidde på 400 mm. Vejer kun 1.245 g (ca.) med en samlet længde på kun 234,5 mm.
Perfekt afbalanceret: objektivets tyngdepunkt er tættere på kamerahuset, hvilket gør det nemmere at spore, panorere og stoppe op problemfrit.
Maksimumblænde på f/4,5: smuk bokeh og dramatisk dybdeskarphed gør det let at isolere motivet fra en rodet baggrund. Hurtig action er nem at fange.
Højtydende optik: Nikons nanokrystalbelægning reducerer ghosting og flare markant. Super ED-, ED- og SR-glas styrer kromatisk aberration fra midten til kanten af billedet.
Hurtig og støjsvag fokus: autofokus er hurtig, præcis og usædvanligt stille – tracking er problemfri, uanset om man optager rallycross, fugle eller dyreliv.
Imponerende stabilitet: Nikons kraftfulde optiske VR giver en fordel på 5,5 lukkertrin.¹ Hvis objektivet anvendes sammen med Z 9, giver 5-vejs synkron-VR mulighed for op til 6,0 trins kompensation.²
Indstillinger, der kan brugertilpasses: tilknyt funktioner til de praktisk placerede L-Fn-knapper og den lydløse indstillingsring. Man kan bruge knappen til hukommelsesindstilling til at gemme fokusafstande.³
Avanceret vejrforsegling: vejrforsegling og en gummipakning holder støv, snavs og fugt ude af alle bevægelige dele. Nikons fluorbelægning gør det nemt at rengøre objektivets frontlinseelement.⁴
Telekonverterkompatibelt: forlæng rækkevidden til 560 mm med en Z TELECONVERTER TC-1.4x eller til 800 mm med en Z TELECONVERTER TC-2.0x.

Om Nikon

Nikon er en førende leverandør af produkter og tjenester til billedskabelse. Den innovative optikteknologi – fra forbruger og professionelle kameraer til objektiver, systemtilbehør og optik til sport og fritid – er resultatet af over 100 års erfaring. Nikon er globalt anerkendt for at sætte nye standarder inden for design og ydeevne med den revolutionerende Z-serie af spejlløse kameraer og NIKKOR Z-objektiver, der repræsenterer en ny dimension af optiske egenskaber.

Nikon bestræber sig på at være førende inden for billedskabende kultur og at gøre det muligt for nogle af verdens bedste billedkunstnere at nå deres kreative potentiale gennem visuel historiefortælling. Det prisvindende fotoudstyr giver fotografer og videofotografer mulighed for at realisere deres kreative vision på højeste niveau. Den prisbelønnede optik til sport og fritid bringer verden tættere på for aktiviteter lige fra fugle- og stjernekiggeri til teater, golf og rejser.

Som betroet visionær partner forener Nikon alle typer af indholdsudviklere gennem vores engagerede fællesskab, uovertrufne tekniske ekspertise og adgang til uddannelsesressourcer via initiativer som Nikon School.


¹ Baseret på CIPA-standarder: i NORMAL-indstilling opnås 5,5 trins kompensation, når objektivet er monteret på et spejlløst kamera udstyret med en billedsensor i 35 mm-filmformat.
² 6,0 trins kompensation opnås, når objektivet bruges sammen med Z 9, og 5-vejs synkron-VR er aktiveret.
³ Knappen til hukommelsesindstilling kan aktiveres efter en firmwareopdatering.
⁴ Dette objektiv er ikke garanteret til at være støv- og dråbebeskyttet i alle situationer og under alle forhold.