Nikon Imaging | Danmark | Europa

30-10-2019

NIKON-AMBASSADØR SEBASTIÁN LISTE DOKUMENTERER UDVIKLINGEN OG SKOVRYDNINGEN I AMAZONAS

Amsterdam, Holland, 30. oktober 2019 – Den anerkendte fotograf og Nikon-ambassadør Sebastián Liste har udgivet en fremragende ny fotoserie, der undersøger, hvordan kolonisering og skovrydning har påvirket den lokale beskæftigelse, handel, forflyttede samfundsgrupper og miljøet i Amazonas.

Billederne er de seneste i et større arbejdsprojekt fra Sebastián, som i de sidste otte år har dokumenteret situationen i Amazonas. Med et D850, Z 7 og NIKKOR-objektiver har Sebastián nu sat fokus på den hovedvej, der skærer sig gennem Amazonas jungle, og de landsbyer, som ligger langs vejen. Hans mål er at lære nye generationer om ændringerne i Amazonas geografi, især om de sociale, politiske og miljømæssige konsekvenser af denne vej gennem junglen.

Hovedvejen gennem Amazonas er den tredjelængste i Brasilien*, og den deler Amazonas regnskov i to. Den blev oprindeligt planlagt for at skabe mere integration mellem de forskellige områder i Brasilien og med Brasiliens nabolande. Arbejdet med at anlægge vejen begyndte i 1970'erne, men det blev aldrig fuldstændigt afsluttet. Vejen bliver dog stadig brugt, og der er siden påbegyndte spredte anlægsarbejder, som medfører flere ændringer for det omgivende miljø og den oprindelige befolkning.

Sebastián fortæller: "Anlæggelse af hovedvejen har givet Brasilien mulighed for at positionere sig som en af verdens vigtigste eksportører. Vejen har bragt økonomiske vækst og beskæftigelse til regionen, der eksporterer bl.a. oksekød, kylling, kaffe, sukker og sojabønner. Men udviklingen har også krævet en omfattende skovrydning og ødelæggelse af Amazonas regnskov, og den kolonisering, der er forbundet med den, har på dramatisk vis påvirket den lokale befolknings liv".

Mens muligheden for at skabe vækst og transportere varer har styrket Brasiliens økonomi, har koloniseringen af Amazonas medført kontroverser og forandringer. Ifølge Sebastián har "anlæggelsen af motorvejen haft en positiv økonomisk effekt, men vi har også set, at lokalbefolkningen er blevet fordrevet fra deres samfund, at offentlige arealer er blevet ulovligt privatiseret, og at tusinder af mennesker arbejder under vanskelige forhold i landbruget. Der er mange isolerede samfund i regnskoven – de har nu fået job, men deres liv har ændret sig for evigt".

Til at dokumentere disse landsbyer og deres indbyggere har Sebastián brugt D850 , med dets hastighed, opløsning og lysfølsomhed, sammen med det prisvindende spejlløse Z 7-kamera i fuldformat. De tre objektiver, som han altid havde med sig, var AF-S NIKKOR 35mm f/1.4G og AF-S NIKKOR 58mm f/1.4G samt det spejlløse objektiv NIKKOR Z 24-70mm f/4 S.

Han tilføjer: "Jeg havde brug for pålideligt og robust udstyr, mens jeg arbejdede under de varme, fugtige og udfordrende forhold. Jeg ville dokumentere situationen objektivt og finde skønheden i hverdagens scener. Derfor skulle jeg kunne tage billeder i høj kvalitet af splitsekunder og have mulighed for at kontrollere lys og farve fuldstændigt. Først da kunne jeg yde sagen retfærdighed og være med til at skabe opmærksomhed om realiteten af de forandringer, der sker i denne fjerne, men vitale del af verden".

Nikons europæiske specialprojektprogram

Nikons europæiske specialprojektprogram giver Nikon-ambassadører – der består af talentfulde og indflydelsesrige fotografer fra hele Europa – mulighed for at realisere deres drømmeprojekter. Programmet er en del af Nikons mission om at støtte inspirerende fotografer og give dem en platform, hvor de kan kaste sig over projekter, de virkelig brænder for, og samtidig skabe et fællesskab af visuelle kunstnere, der prøver at gøre tingene på en anderledes måde.

Få mere at vide om Sebastiáns projekt på hans specialprojekt side. 

Udstyr

Sebastián brugte følgende udstyr under sit projekt:

● Kameraer:
   ⚬ D850 
   ⚬ Z 7

● Objektiver: 
   ⚬ AF-S NIKKOR 35mm f/1.4G 
   ⚬ AF-S NIKKOR 58mm f/1.4G 
   ⚬ NIKKOR Z 24-70mm f/4 S