Nikon Imaging | Danmark | Europa

16-05-2019

Nikon udgiver firmwareversion 2.0 til Nikon Z 7 og Nikon Z 6

Den nye firmware tilføjer øjengenkendelses-AF, udvidelse af AF-måleområdet i svag belysning samt AE-tracking i kontinuerlig højhastighedsindstilling (udvidet).

Amsterdam, Holland, 16. maj 2019: Nikon meddeler i dag udgivelsen af firmwareversion 2.0, der yderligere forbedrer ydeevnen af de spejlløse kameraer i fuldformat, Nikon Z 7 og Nikon Z 6​.

Følgende hovedfunktioner i opgraderingen giver endnu flere muligheder for at skabe flotte visuelle udtryk:

1. Øjengenkendelsesautofokus (AF) i stillbilledindstilling 
2. Udvidelse af autofokus (AF) måleområde i svag belysning 
3. Tilføjelse af automatisk eksponeringstracking (AE-tracking) til kontinuerlig højhastighedsindstilling (udvidet)

Vigtigste funktioner i firmwareversion 2.0

1. Øjengenkendelsesautofokus (AF) i stillbilledindstilling
Den nye funktion til øjengenkendelses-AF registrerer automatisk og fokuserer på menneskelige øjne i autopunkts-AF (AF-S, AF-C)-indstilling. Når øjnene hos flere personer registreres, kan multivælgeren eller den sekundære vælger bruges til at vælge, hvilket øje kameraet skal fokusere på, selv når man kigger gennem den elektroniske søger. Når billedet er taget, kan brugeren nemt kontrollere, at det er i fokus ved at trykke på knappen "OK" for at zoome ind på det øje, der var det tilsigtede fokusmål.

2. Udvidet AF-måleområde i svag belysning
Den nye firmware muliggør endnu hurtigere autofokus, når der optages motiver i mørke eller i svag belysning – både ved stillbilledfotografering og videooptagelser. Den udvider AF-måleområdet* fra -1 EV til -2 EV på Z 7 og fra -2 EV til -3,5 EV på Z 6. Når Z 6's funktion til AF i svag belysning er aktiveret, udvides det tilgængelige AF-måleområde i svag belysning fra -4 EV til -6 EV, så kameraets autofokus fungerer under endnu mørkere forhold.

3. AE-tracking i kontinuerlig højhastighedsindstilling (udvidet)
Førhen var eksponeringen låst efter det første skud i en billedserie med kontinuerlige højhastighedsoptagelser. Firmwareversion 2.0 tilføjer nu understøttelse af AE-tracking i kontinuerlig højhastighedsindstilling (udvidet), så kameraerne kan registrere eksponeringen på samme måde som fokusering (AF-tracking). Dette sikrer, at alle billeder, der optages som en billedserie i en kontinuerlig højhastighedsoptagelse, ikke blot er i fokus, men også har den optimale eksponering – også når motivets lysstyrke ændrer sig i løbet af billedserien.

Den nye firmware kan downloades (gratis) fra Nikons Center for download: https://downloadcenter.nikonimglib.com/

NOTES TO EDITORS
* Ved stillbilledfotografering i AF-S-indstilling, ISO 100, f/2,0-objektiv ved 20 °C/68 °F
**AF-måleområdet ved svag belysning overstiger ikke -4 EV på Z 7