Nikon Imaging | Danmark | Europa

23-04-2019

VANDTÆT OG PARAT TIL AT LEGE: DET NYE COOLPIX W150

København, Danmark, 23. april 2019: Nikon lancerer det nyeste medlem af COOLPIX-familien, COOLPIX W150 – kameraet, der elsker sjov og ballade. Dette vandtætte, stødsikre, frostsikre og støvtætte kompaktkamera til eventyr er bygget, så man kan tage det med overalt, og det byder på en helt problemfri betjening.

Hvad enten det drejer sig om snedækkede landskaber eller undervandsscener, så er COOLPIX W150 så nemt at anvende, at alle kan tage fantastiske billeder og videoer med det. Med indstillingen Motiver af ansigter under vand kan man tage flotte billeder i poolen, eller når man dykker ned til 10 meters dybde. Kameraet er stødsikkert fra op til 1,8 meters højde, så det kan godt tåle nogle stød på familieferien eller til en fest. Nikons lysfølsomme CMOS-sensor og NIKKOR-præcisionsobjektivet med 3x optisk zoom leverer vidunderligt skarpe billeder. En dedikeret videoknap gør det nemt at skifte direkte til videooptagelse i fuld HD og med stereolyd.

Af sjove funktioner kan nævnes en række billedeffekter, der er indbygget i kameraet, og som er nemme at bruge, samt den valgfrie, interaktive menu Forandring, som er specielt for børn. Når den er aktiveret, kan brugerne vedhæfte talebeskeder til fotos, skabe sjove velkomstskærme, animere diasshow og meget mere. Vandtæt tilbehør som Nikons flyderem, der er nem at få øje på, beskytter kameraet. Og med SnapBridge kan man nemt dele de bedste optagelser eller fjernbetjene kameraet via en smart-enhed.

Ines Bernardes, Product Manager hos Nikon Europe, siger: “COOLPIX W150 er et fantastisk, vandtæt peg-og-skyd-kamera. Børn kan have det sjovt med det, forældre behøver ikke at bekymre sig om det – og det fås i en række livlige farver. Hvis man er på weekend sammen med sine venner, så har man her et kamera, man altid kan tage med.”

Oversigt over de vigtigste funktioner

Vandtæt 10 m | Stødsikkert 1,8 m | Frostsikkert -10 °C | Støvtæt. Med COOLPIX kan du bare pege og skyde – det er et kamera, der brillerer i kulde, elsker et poolparty og kan tåle at blive tabt en gang imellem.
Motiver af ansigter under vand-tilstand. Kameraet tager op til fire billeder, hver gang det ser et ansigt.
Altid smukke resultater. Lysfølsom CMOS-sensor, NIKKOR-præcisionsobjektivet med 3x optisk zoom og 6x Dynamic Fine Zoom, som giver ekstra rækkevidde.¹
Fantastiske videoer. Kameraet optager videoer i fuld HD (1080p/30 bps) med stereo lyd.
Peg-og-skyd med lethed. Indstillingerne optimeres automatisk. Den store, antireflekterende LCD-skærm giver klart udsyn, selv under vandet.
Den sjove menu Forandring. Brugerne kan optage med en enkel menugrænseflade eller aktivere menuen Forandring, der er pakket med interaktive funktioner.

SnapBridge-kompatibilitet

Nikons SnapBridge-app til iOS og Android skal installeres på en kompatibel smart-enhed, før SnapBridge kan bruges sammen med dette kamera.


¹ Forstørrelsen ved brug af Dynamic Fine Zoom er beregnet ud fra den maksimale vidvinkelposition ved brug af optisk zoom.