28-10-2021

NIKON INTRODUCERER ET HØJTYDENDE, KOMPAKT S-LINE-ZOOMOBJEKTIV

Stockholm, Sverige, den 28. oktober 2021: Nikon introducerer i dag sit nyeste zoomobjektiv, det alsidige NIKKOR Z 24-120mm f/4 S. Med letvægtskonstruktion, avanceret optik og et bredt zoomområde er dette objektiv velegnet til ethvert scenario. Fra historisk arkitektur og livlig gadefotografering til detaljerede portrætter og bølgende landskaber giver det brugerne mulighed for at fange alle vinkler uden at skulle skifte objektiv.

NIKKOR Z 24-120mm f/4 S er et højtydende objektiv til hverdagsbrug og rejser. Med en konstant maksimumblænde på f/4 er det bygget til kontrolleret, kreativ optagelse, der leverer forbløffende detaljer. Det har brugervenlig betjening og et multifokuseringssystem, der sikrer utrolig hurtig og præcis autofokus i hele zoomområdet.

NIKKOR Z 24-120mm f/4 S kombinerer høj ydeevne med et let og kompakt hus, som gør det rejseklart til optagelse af både stillbilleder og video. Det tilbyder enestående videoydelse nærmest helt uden små ryk under fokusering, hvilket sikrer ensartet billedkomposition, når der fokuseres under optagelse. Hvis brugeren skifter mellem indendørs og udendørs optagelser eller mellem mørke og lyse motiver, giver den stabile eksponeringsstyring et naturligt skift i lysstyrke, så der sikres smukke optagelser.

Objektivets ARNEO-belægning og nanokrystalbelægning modvirker ghosting og flare forårsaget af strejflys fra forskellige retninger, så fotografen er sikret krystalklare optagelser.

NIKKOR Z 24-120mm f/4 S er forseglet for at beskytte mod støv og dråber, og Nikons fluorbelægning på frontelementet afviser snavs og kan nemt rengøres. 

NIKKOR Z 24-120mm f/4 S - ét objektiv, uendelige muligheder:

• Et vidvinkel- til mediumtele-zoomobjektiv med overlegen optik
• Fremragende billeder i hele det store zoomområde
• Den konstante maksimumblænde på f/4 giver fotografen alsidighed og fleksibilitet
• Ensartet zoom i både video og stillbilleder
• En kort tætteste fokusafstand og et maksimalt gengivelsesforhold på 0,39
• Alsidigt brændviddeområde på 24-120 mm
• Enestående video-performance med få eller ingen små ryk under fokusering
• Knapper, der kan tilpasses, herunder en dedikeret funktionsknap og en indstillingsring, der kan tildeles forskellige funktioner baseret på brugerens præferencer
• Let og kompakt objektivhus, som gør det nemt at have med sig
• Multifokuseringssystem med to AF-drevenheder til hurtig og præcis autofokusering
• ARNEO-belægning og nanokrystalbelægning modvirker ghosting og flare
• Forseglet for at beskytte mod støv og dråber, inklusive Nikons fluorbelægning, der afviser snavs

Der er flere oplysninger her: https://www.nikon.dk/da_DK/product/nikkor-z-lenses/auto-focus-lenses/fx/zoom/nikkor-z-24-120mm-f-4-s

Kl. 18.00 i dag vil en kort livestream på YouTube-kanalen Nikon Europe omfatte en livesamtale med spørgsmål og svar om lanceringen af Z 9.

Den 5. november fra kl. 13.00 - 21.00 vil en eksklusiv virtuel begivenhed, #NikonDays, fejre hele Z -serien, herunder Nikons hidtil mest avancerede kamera, topmodellen Z 9.

Både professionelle fotografer og entusiastfotografer kan glæde sig til sessioner på fransk, engelsk og tysk. Der vil være Zoom-masterclasses og rundbordsdiskussioner med Nikons førende dyrelivs-, sports-, bil-, mode- og bryllupsfotografer fra hele Europa. Der vil også være mulighed for et nærmere kig på Z 9 og Z-systemet samt en oversigt over objektiver.

Det er gratis at deltage i eventen. Råd og vejledning om, hvordan fotografer kan realisere deres kreative potentiale i stillbilleder og video, uanset temaet, vil være centralt i det inspirerende og tætpakkede program.

For at deltage i eventen skal man registrere sig her: https://nikondays.nikoneurope.com
Det komplette program kan ses på https://nikondays.nikoneurope.com

Om Nikon

Nikon er en førende leverandør af produkter og tjenester til billedskabelse. Den innovative optikteknologi – fra forbruger til professionelle kameraer og fra objektiver til systemtilbehør – er resultatet af over 100 års erfaring. Nikon er globalt anerkendt for at sætte nye standarder inden for design og ydeevne med den revolutionerende Z-serie af spejlløse kameraer og NIKKOR Z-objektiver, der repræsenterer en ny dimension af optiske egenskaber.

Nikon bestræber sig på at være førende inden for billedskabende kultur og at gøre det muligt for nogle af verdens bedste billedkunstnere at nå deres kreative potentiale gennem visuel historiefortælling. Det prisvindende udstyr giver fotografer og videofotografer mulighed for at realisere deres kreative vision på højeste niveau.

Som betroet visionær partner forener vi alle typer af indholdsudviklere gennem vores engagerede fællesskab, uovertrufne tekniske ekspertise og adgang til uddannelsesressourcer via initiativer som Nikon School.