22-09-2021

NIKON PRÆSENTERER TO NYE MONARCH-KIKKERTER, SOM VÆKKER NATURENS SKØNHED TIL LIVE

Stockholm, Sverige, 22. september 2021: Nikon lancerer i dag to nye kikkerter i Sport Optics-serien: MONARCH M7 og MONARCH M5. Begge modeller er designet til brugere med en passion for natur og friluftsliv, og de giver et klart og naturligt billede af verden omkring os via deres robuste og stilfuldt opdaterede kikkerthuse. Produkterne kombinerer fortrinlig optik med uovertruffen håndtering, og de fås i en række forskellige konfigurationer for at sikre, at der er en MONARCH til enhver udendørs aktivitet. 

Uanset om man er passioneret ornitolog eller dyrelivsfanatiker, er MONARCH M7-kikkerten den perfekte ledsager. Med et tilsyneladende synsfelt på 60˚ – hvilket aldrig er set tidligere for kikkerter i denne klasse – giver alle MONARCH M7-modeller en fantastisk synsoplevelse. Hvad enten man vil fange fugle i hurtig flugt eller finde dyreliv, der putter sig, leverer den en solid billedkvalitet hver gang, så man aldrig går glip af et utroligt øjeblik.

Den imponerende MONARCH M5 passer lige så godt til meget aktive hobbyer som bjergbestigning og vandring, som den gør til mere afslappende aktiviteter som camping. Alle modellerne er udstyret med ED-glas med ekstra lav spredning, hvilket korrigerer den kromatiske aberration, der skaber randfarve, og dermed sikres et klart udsyn, hver gang man bruger kikkerten.

Uanset om brugerne oplever verden gennem en MONARCH M7 eller MONARCH M5, kan de forvente skønne billeder i høj opløsning, når naturens pragtfulde farver vækkes til live. Begge modeller anvender en dielektrisk, højreflekterende flerlagsprismebelægning, hvilket garanterer en uovertruffen ensartethed i lystransmissionen over hele det synlige spektrum.

Ud fra en forståelse af at komfort er afgørende, når man venter på, at dyrelivet viser sig, er begge de nye kikkerter i MONARCH-serien nemme at holde takket være et solidt greb og gummiarmering, som desuden giver stødsikkerhed. MONARCH M7 og MONARCH M5 er også robuste og vandtætte ned til 1 meter i 10 minutter, dertil er de dugfri. De forskydelige og drejelige gummiøjekopper med multi-klik lader nemt brugeren placere øjnene på det korrekte øjenpunkt.

Selvom de begge er kompakte og lette, kan både MONARCH M7 og MONARCH M5 monteres på et stativ, hvis brugeren ønsker håndfri betjening. Det er især nyttigt, når man opholder sig det samme sted i lang tid, for eksempel hvis man ligger i skjul i håbet om at få et glimt at den sjældent sete fugl, man har ventet på.

Om Nikon

Nikon er en førende leverandør af produkter og tjenester til billedskabelse. Den innovative optikteknologi – fra forbruger- til professionelle kameraer og fra objektiver til systemtilbehør – er resultatet af over 100 års erfaring. Nikon er globalt anerkendt for at sætte nye standarder inden for design og ydeevne med den revolutionerende Z-serie af spejlløse kameraer og NIKKOR Z-objektiver, der repræsenterer en ny dimension af optisk ydelse.

Nikon bestræber sig på at være førende inden for den billedskabende kultur og på at gøre det muligt for nogle af verdens bedste billedkunstnere at udfolde deres kreative potentiale gennem visuel historiefortælling. Firmaets prisvindende udstyr giver fotografer og videografer mulighed for at realisere deres kreative vision på højeste niveau.

Som en visionær partner, folk har tillid til, forener Nikon alle typer af indholdsudviklere ved hjælp af det engagerede fællesskab, den uovertrufne tekniske ekspertise og adgangen til uddannelsesressourcer via initiativer som Nikon School.