09-06-2022

TIL ETHVERT EVENTYR. NIKON ANNONCERER TO NYE PROSTAFF-KIKKERTER.

Stockholm, Sverige, 9. juni 2022: I dag introducerer Nikon to nye modeller til PROSTAFF-familien: PROSTAFF P7-kikkerterne og PROSTAFF P3-kikkerterne. Begge modeller er perfekt egnede til en bred vifte af hobbyer, herunder iagttagelse af fugle og andet dyreliv. PROSTAFF P7 giver brugeren uovertruffen opløsning samt betragtninger med høj kontrast. De mindre PROSTAFF P3 er lige så attraktive og hårdføre som sine større søskende, og er ekstremt nemme at betjene – hvilket gør dem til et ideelt valg til nybegyndere.

Ved at bygge videre på deres forgængeres (PROSTAFF 7S) allerede uovertrufne omdømme, tilbyder PROSTAFF P7-kikkerterne optisk ydeevne, der langt overstiger forventningerne inden for denne prisklasse. Brugere vil opleve et fantastisk lyst og skarpt billede, selv under svag belysning. PROSTAFF P7 kan også frembyde et dioptri-låsesystem, der giver brugeren mulighed for at finjustere fokus hver gang.

PROSTAFF P3-kikkerterne efterfølger de velrenommerede PROSTAFF 3S og tilbyder brugere en nem og ligetil introduktion til kvalitetsoptik. Med flerlagsbelægning på linserne og højreflekterende sølvlegering på prismernes spejloverflader giver PROSTAFF P3 et fantastisk, lyst billede, der kan nydes af alle.

Brugere af begge modeller kan nyde en kompakt konstruktion samt et bredt, tilsyneladende synsfelt, der gør det lettere at finde og følge motiver, der bevæger sig hurtigt eller uforudsigeligt. Begge modeller er vandtætte og klar til eventyr.

Adam Randall, Product Manager, Nikon Europe, siger: “Vi er begejstrede over at kunne tilbyde to nye PROSTAFF-modeller, én til seriøse entusiaster og én til førstegangsbrugere af kikkerter. Begge modeller er kompakte, lette og hårdføre, hvilket er fantastisk, da de nemt kan pakkes i en taske eller hænges rundt om brugerens nakke uden bekymring. Plus, med fire forskellige størrelser at vælge i mellem for hver model, er det nemt at finde den perfekte forstørrelse og linsediameter uanset brugerens behov.”

Oversigt over de vigtigste funktioner: PROSTAFF P7

Højtydende hobby-kikkerter: Optisk design af høj kvalitet med flerlagsbelægning på alle linser og prismer for lysere billeder. Prismer med fasekorrektionsbelægning sikrer uovertruffen opløsning, selv ved svag belysning.
Vælg den perfekte størrelse: Tilgængelig i størrelserne 8x42, 10x42, 8x30 og 10x30.
Bredt tilsyneladende synsfelt: PROSTAFF P7 8x30-kikkerten har et ekstremt bredt 62,6° tilsyneladende synsfelt, mens PROSTAFF P7 10x42-kikkerten har et endnu bredere tilsyneladende synsfelt på 62,9°.
Perfekt fokus: Med dioptrijusteringen på højre kikkertrør kan man kalibrere fokus for synsforskellen mellem øjnene. Når dioptrien er indstillet, kan man låse justeringen på plads for at undgå utilsigtet justering.
Super hårdfør: Takket være det vandtætte (op til 1 m i op til 10 minutter) og dugfri design har man klart udsyn, uanset hvad vejret finder på. Gummibeklædning beskytter kikkerterne mod stød og slag.
Ekstremt behagelige: Alle PROSTAFF P7-modeller har en lang øjeafstand (15 mm eller mere), hvilket gør disse kikkerter perfekte til brillebærere. Gummiøjekopper, der kan forskydes og drejes med multi-klik, gør det nemt at indstille den korrekte øjenposition, hvis man ikke bærer briller.
Nemme at rengøre: en olie- og vandafvisende belægning på frontlinsen og øjestykkerne gør det nemt at tørre væske, fingeraftryk og snavs af.

Oversigt over de vigtigste funktioner: PROSTAFF P3

Hobby-kikkerter til begynderniveau: linserne har flerlagsbelægning for lysere billeder, og en højreflekterende sølvbelægning er anbragt på spejloverfladerne på prismerne.
Vælg den perfekte størrelse: Tilgængelig i størrelserne 8x42, 10x42, 8x30 og 10x30.
Bredt tilsyneladende synsfelt: PROSTAFF P3 8x30-kikkerten har et ekstremt bredt 62,6° tilsyneladende synsfelt, mens PROSTAFF P3 10x42-kikkerten har et endnu bredere tilsyneladende synsfelt på 62,9°.
Super hårdfør: Takket være det vandtætte (op til 1 m i op til 10 minutter) og dugfri design har man klart udsyn, uanset hvad vejret finder på. Gummibeklædning beskytter kikkerterne mod stød og slag.
Ekstremt behagelige: Alle PROSTAFF P3-modeller har en lang øjeafstand (15 mm eller mere), hvilket gør disse kikkerter perfekte til brillebærere. Gummiøjekopper, der kan forskydes og drejes med multi-klik, gør det nemt at indstille den korrekte øjenposition, hvis man ikke bærer briller.

Om Nikon

Nikon er en verdensførende leverandør af produkter og tjenester til billedskabelse. Den innovative optikteknologi – fra forbruger og professionelle kameraer til objektiver, systemtilbehør og optik til sport og fritid – er resultatet af over 100 års erfaring. Nikon er globalt anerkendt for at sætte nye standarder inden for design og ydeevne med den revolutionerende Z-serie af spejlløse kameraer og NIKKOR Z-objektiver, der repræsenterer en ny dimension af optisk ydelse.

Nikon bestræber sig på at være førende inden for den billedskabende kultur og på at gøre det muligt for nogle af verdens bedste billedkunstnere at udfolde deres kreative potentiale gennem visuel historiefortælling. Det prisvindende fotoudstyr giver fotografer og videofotografer mulighed for at realisere deres kreative vision på højeste niveau. Den prisbelønnede optik til sport og fritid bringer verden tættere på for aktiviteter lige fra fugle- og stjernekiggeri til teater, golf og rejser.

Som betroet visionær partner, forener Nikon alle typer af indholdsskabere gennem vores engagerede fællesskab, uovertrufne tekniske ekspertise og adgang til uddannelsesressourcer via initiativer som Nikon School.