17-02-2022
Nikon udgiver Ver. 1.1.0 af NX Field, et system til fjernstyret optagelse beregnet til professionelle fotografer og bureauer
Stockholm, Sverige, den 17. februar 2022: Nikon kan med glæde meddele, at Ver. 1.1.0 af NX Field, et system til fjernstyret optagelse beregnet til professionelle fotografer og nyheds- og sportsbureauer, er blevet udgivet i dag. Denne opdatering tilføjer understøttelse af de spejlløse kameraer Z 7II, Z 6II, Z 7 og Z 6 i fuldformat (Nikon FX-format)*. Understøttelse af Z 9 vil blive tilføjet i en fremtidig firmwareopdatering.
Understøttelsen af spejlløse kameraer tilføjet med Ver. 1.1.0 muliggør fjernbetjening af den lydløse optagefunktion, der er unik for spejlløse kameraer. Dette gør det muligt at bruge fjernbetjente kameraer selv på steder og i situationer, der kræver lydløs betjening, såsom koncertsale og skakturneringer. Ver. 1.1.0 tilføjer også understøttelse af ansigts- og øjenregistrerings-AF, som findes i Nikons spejlløse kameraer, for at give mere pålidelig fokusering på motivets ansigt og øjne under fjernstyret optagelse. Fokuspunkterne, der er placeret over et bredt område af billedet, gør det endvidere nemt at opnå fokus på motiver, der er placeret i kanten af billedet, hvilket giver større frihed til at komponere billeder.
Derudover tilføjer NX Field Ver. 1.1.0 understøttelse af intervaloptagelse med både kompatible digitale SLR-kameraer og spejlløse kameraer. Angivelse af optageinterval og antal optagelser på det fjernbetjente kamera muliggør automatisk optagelse, selv på afstand.
Nikon vil fortsætte med at levere opdateringer til NX Field for at støtte professionelle fotografer, der er aktive på frontlinjen, med at rapportere og indfange afgørende øjeblikke.
* Trådløse sendere af typen WT-7 skal være tilsluttet kameraerne til brug med NX Field system.
Om Nikon
Nikon er en førende leverandør af produkter og tjenester til billedskabelse. Den innovative optikteknologi – fra forbruger til professionelle kameraer og fra objektiver til systemtilbehør – er resultatet af over 100 års erfaring. Nikon er globalt anerkendt for at sætte nye standarder inden for design og ydeevne med den revolutionerende Z-serie af spejlløse kameraer og NIKKOR Z-objektiver, der repræsenterer en ny dimension af optiske egenskaber.
Nikon bestræber sig på at være førende inden for billedskabende kultur og at gøre det muligt for nogle af verdens bedste billedkunstnere at nå deres kreative potentiale gennem visuel historiefortælling. Det prisvindende udstyr giver fotografer og videofotografer mulighed for at realisere deres kreative vision på højeste niveau.
Som betroet visionær partner forener vi alle typer af indholdsudviklere gennem vores engagerede fællesskab, uovertrufne tekniske ekspertise og adgang til uddannelsesressourcer via initiativer som Nikon School.
Andre nyheder
-
- TIL ETHVERT EVENTYR. NIKON ANNONCERER TO NYE PROSTAFF-KIKKERTER.
- NIKON VINDER TRE PRISER VED TIPA WORLD AWARDS 2022
- NIKON VINDER FEM RED DOT AWARDS, HERUNDER 'BEST OF THE BEST' FOR Z 9
- NIKON UDGIVER VER. 1.2.0 AF NX FIELD – ET SYSTEM TIL FJERNSTYRET OPTAGELSE TIL PROFESSIONELLE BILLEDBUREAUER
- Nikon udvikler fjernbetjeningsgreb MC-N10 til Nikon Z-fatningssystemet
-
- NIKON UDGIVER NY FIRMWARE TIL Z-SERIEN OG HUKOMMELSESKORT MED STOR KAPACITET
- NIKON LANCERER DET ULTRA HANDY NIKKOR Z 800mm f/6.3 VR S
- ADVARSEL VEDRØRENDE MISTÆNKELIGE E-MAILS, DER IMITERER PUBLIC RELATIONS FRA NIKON
- RÆK LÆNGERE UD MED DET NYE NIKKOR Z 400mm f/2.8 TC VR S
- Nikon udgiver ny firmware til den spejlløse topmodel Nikon Z 9