14-12-2021

Nikon udvikler NIKKOR Z 800mm f/6.3 VR S, et supertelefoto-prime-objektiv til Nikon Z-fatningssystemet

Stockholm, Sverige, 14. december 2021: Nikon kan med glæde annoncere udviklingen af NIKKOR Z 800mm f/6.3 VR S, et supertelefoto-prime-objektiv til spejlløse kameraer i fuldformat (Nikon FX-format), som anvender Nikon Z-fatningen.

* Udseendet af det faktiske produkt kan afvige fra billedet vist ovenfor.

NIKKOR Z 800 mm f/6.3 VR S er et S-Line*-objektiv, der leverer fantastisk gengivelse med enestående opløsning, samtidig med at farveskygger reduceres effektivt. Det er første gang, der bruges en PF-linse (fresnellinse) i et NIKKOR Z-objektiv, hvilket giver et kompakt og let hus, som er meget nemt at transportere på trods af, at der er tale om et superteleobjektiv. Med sin enorme billedgengivelse og enestående mobilitet kan dette objektiv understøtte det fotografiske udtryk hos mange fotografer lige fra avancerede amatører til professionelle.

Nikon vil fortsætte med at udvikle en ny dimension inden for optisk ydeevne og fortsat  imødekomme brugernes behov og bidrage til udviklingen af en billedskabende kultur i bestræbelsen for at udvide mulighederne for fotografisk udtryk.

* S-Line er en klasse af NIKKOR Z-objektiver med en enestående optisk ydelse, der overholder en høj standard for designprincipper og kvalitetskontrol.

Udvidelse af udvalget af NIKKOR Z-objektiver til 2023

** Effektiv brændvidde i DX-format
*** Indholdet af dette program kan ændres uden varsel eller forpligtelse fra producentens side.

 

Om Nikon

Nikon er en førende leverandør af produkter og tjenester til billedskabelse. Den innovative optikteknologi – fra forbruger til professionelle kameraer og fra objektiver til systemtilbehør – er resultatet af over 100 års erfaring. Nikon er globalt anerkendt for at sætte nye standarder inden for design og ydeevne med den revolutionerende Z-serie af spejlløse kameraer og NIKKOR Z-objektiver, der repræsenterer en ny dimension af optiske egenskaber.

Nikon bestræber sig på at være førende inden for billedskabende kultur og at gøre det muligt for nogle af verdens bedste billedkunstnere at nå deres kreative potentiale gennem visuel historiefortælling. Det prisvindende udstyr giver fotografer og videofotografer mulighed for at realisere deres kreative vision på højeste niveau.

Som betroet visionær partner forener vi alle typer af indholdsudviklere gennem vores engagerede fællesskab, uovertrufne tekniske ekspertise og adgang til uddannelsesressourcer via initiativer som Nikon School.