02-06-2021

Få skønheden frem med de første makroobjektiver i Z-serien

Stockholm, Sverige, 2. juni 2021: I dag lancerer Nikon de to første makroobjektiver i Nikon Z-serien. Det imponerende lette NIKKOR Z MC 105mm f/2.8 VR S er et professionelt S-Line-makroobjektiv, der kan gengive forbløffende naturtro dybde og detaljer. NIKKOR Z MC 50mm f/2.8 er et kompakt, let og alsidigt objektiv, som er ideelt til nye makrofotografer, der gerne vil optage udtryksfulde nærbilleder.

Med et gengivelsesforhold på 1:1, fejlfri fokusering og suveræn motivgengivelse er det professionelle NIKKOR Z MC 105mm f/2.8 VR S eminent til at gengive motiver i naturlig størrelse. Objektivet er optimeret til makrooptagelse af stillbilleder og video, men med en billedvinkel som et mediumtelefotoobjektiv er det også et imponerende objektiv til detaljerede portrætter: skarphed og kontrast er utrolig, og det samme gælder bokeh. Betjeningen er præcis og fleksibel, og fotografer kan vende objektivets fokusretning, hvilket er en fordel, når der arbejdes i et blandet produktionsmiljø.

Det nye NIKKOR Z MC 50mm f/2.8 er et yderst handy objektiv, der fremhæver skønheden i selv de mest almindelige motiver. Fra appetitvækkende madfotografering til flotte billeder af blomster: fotografer kan nemt tage superskarpe makrobilleder i naturlig størrelse (1:1) og imponerende nærbilleder af små motiver og detaljer. Fokuseringen er hurtig og skarp, selv når den forreste del af dette makroobjektiv kun er 5,6 cm væk fra et motiv! Brugere kan også udnytte den klassiske brændvidde på 50 mm og det naturlige perspektiv til at optage alt fra portrætter til motiver i gadebilledet.

Rob Harmon, Senior Commercial Lead hos Nikon Northern Europe, siger: "Det længe ventede 105 mm makroobjektiv bringer forbløffende smuk makrogengivelse til Z-systemet og er det perfekte valg for både professionelle og makroentusiaster. Objektivets mindre og mere prisoverkommelige slægtning har også meget at byde på: det nye 50 mm makroobjektiv er ideelt, hvis man vil begynde at tage ægte makrobilleder. Og ønsker man sig blot et alsidigt 50 mm objektiv, der samtidig giver mulighed for at tage utroligt flotte nærbilleder, er det lige sagen.

 

#CreateYourLight: Med NIKKOR Z MC 105mm f/2.8 VR S i hånden

Donna Crous, madfotograf og europæisk Nikon-ambassadør udtaler: "Jeg var så heldig at kunne arbejde med det nye NIKKOR Z 105 mm makroobjektiv under optagelserne til Nikons kampagne Create Your Light. Jeg blev totalt overvældet af dets ydeevne, især i svagt lys. Et uundværligt objektiv til enhver madfotograf, der sætter pris på lille dybdeskarphed, høj fokuseringshastighed og smuk bokeh – fordi alle er vilde med de smukke bokeh-cirkler!"

 

Oversigt over de vigtigste funktioner: NIKKOR Z MC 105mm f/2.8 VR S

Professionelt mediumtelefoto- og makroobjektiv på f/2,8: S-Line – en helt ny dimension inden for optisk design. Hurtigt og lydløst multifokuseringssystem.
Naturtro billeder med bemærkelsesværdig dybde: Den brede Z-fatning og blændeåbning på f/2,8 med ni afrundede blændeblade giver en perfekt afrundet og naturlig bokeh.
Hurtig, fejlfri fokusering: Skarpheden er fantastisk fra nærbillede til uendelig. Farveskygger modvirkes effektivt, så AF-systemet kan finde fokus med utrolig hastighed og nøjagtighed.
Vidunderligt klar: Nikons antireflekterende ARNEO- og nanokrystalbelægninger modvirker ghosting og flare. Vibrationsreduktion (VR), der er indbygget i objektivet, giver sammen med kameraets indbyggede VR stabile billeder ved håndholdte optagelser selv under dårlige lysforhold.
Præcise nærbilleder: Den tætteste fokusafstand er kun 0,29 m, og AF-fokusbegrænseren muliggør hurtig fastholdelse af motiver i området 0,29-0,50 m. I Manuel fokus (MF) kan man justere fokuseringen, så den passer til ens foretrukne måde at arbejde på.
Makrovideo: Nyd fordelene ved lydløs AF og blød og stabil blændestyring. Små ryk under fokusering er så godt som elimineret, så man kan skifte fokus uden at påvirke optagelsens billedvinkel.
Nikons alsidighed: Man kan vende fokusretningen på dette objektiv, og det accepterer de samme 62 mm påskruningsfiltre som det kendte AF-S Micro-NIKKOR 105 mm.
Bygget til at fungere: Fatningen og alle bevægelige dele er forseglet for at beskytte mod støv og fugt. Nikons fluorbelægning afviser vand, støv og snavs.²

Oversigt over de vigtigste funktioner: NIKKOR Z MC 50mm f/2.8

Flotte makrooptagelser: markeringer på objektivet angiver tydeligt, om man optager i et gengivelsesforhold på 1:4, 1:2 eller 1:1 (naturlig størrelse).
Smukke hverdagsbilleder: Udnyt den klassiske brændvidde på 50 mm og det naturlige perspektiv til at optage alt fra portrætter til motiver i gadebilledet.
Knivskarpt – helt tæt på: Med en tætteste fokusafstand på kun 0,16 m kan man opnå skarp fokus, selv når den forreste del af dette makroobjektiv kun er 5,6 cm væk fra motivet! VR i kameraet gør optagelserne stabile.
Lad motivet komme til sin ret: Overlegen optik og blændeåbning på f/2,8 med ni afrundede blændeblade giver smuk bokeh.
Kontakt til fokusbegrænser: Med kontakten til AF-fokusbegrænsning kan objektivet fokusere hurtigere på motiver i området 0,16 - 0,30 m.
Kompakt og let: Dette objektiv er let at håndtere og balancerer smukt på både Z-seriens kameraer i fuldformat og kameraer i DX-format.
75 mm i DX-beskæring: Når det bruges på et spejlløst DX-kamera i Z-serien, tilbyder dette objektiv en billedvinkel svarende til 75 mm. Perfekt til portrætter eller tættere beskæring af små motiver, når der optages makro.
Præcis og nem betjening: Man kan styre blændeåbning, ISO og andre funktioner med den lydløse indstillingsring. Omgående skift mellem manuel og autofokus på selve objektivet.
Beskyttende belægning: Nikons fluorbelægning beskytter objektivets front og gør det nemt at tørre overfladen ren. Perfekt, når den kreative legeplads er udendørs.

¹ Når det bruges sammen med Nikon Z-kameraer lanceret i oktober 2020 eller senere.
² Objektivet er ikke garanteret til at være støv- og dråbebeskyttet i alle situationer og under alle forhold.