Nikon Imaging | Danmark | Europa

21-07-2020

NÅ LÆNGERE UD. NIKONS NYE Z-TELEKONVERTERE GIVER NIKON Z-BRUGERNE FLERE MULIGHEDER.

London, Storbritannien, 21. juli 2020: Nikon introducerer i dag to nye Z-telekonvertere, der forlænger rækkevidden af kompatible NIKKOR Z-objektiver. Z TELECONVERTER TC-1.4x giver 40 % længere rækkevidde, og med Z TELECONVERTER TC-2.0x kan brugerne fordoble deres rækkevidde. Det første objektiv, der er kompatibelt med de nye telekonvertere, er NIKKOR Z 70-200mm f/2.8 VR S. Efterhånden som udvalget af NIKKOR Z-objektiver udvides, vil flere objektiver være kompatible med Z-telekonverterne.

Nikons avancerede optiske design sikrer skarpe billeder i høj opløsning ved brug af begge de nye telekonvertere, og objektivets tætteste fokusafstand forbliver uændret. Derudover sikrer Nikon Z-systemets fremragende autofokus og usvigeligt sikre vibrationsreduktion al præcision og hastighed, som man forventer af Nikon Z. Brugerne vil kunne gøre et telezoomobjektiv til et superteleobjektiv eller forlænge rækkevidden af et prime-objektiv. Alt sammen uden at påvirke billedkvaliteten.

Begge de nye Z-telekonvertere leverer en høj ydelse. Deres forsegling holder støv og fugt ude, og de er behandlet med Nikons fluorbelægning, som effektivt afviser støv og snavs. De nye telekonvertere er konstrueret af robust, anodiseret aluminium, og deres design matcher på elegant vis Nikon Z-kameraer og NIKKOR Z-objektiver.  

Robert Harmon, Senior Commercial Planning Manager hos Nikon UK, fortæller: "Nikons nye telekonvertere føjer en ny dimension af fleksibilitet til det spejlløse Nikon Z-system. Efterhånden som udvalget af NIKKOR Z-objektiver udvides, vil fotograferne få flere muligheder for at bruge Z-telekonverterne. Uanset om man fotograferer motiver i hurtig bevægelse, dyreliv eller natur, vil man kunne komme tættere på detaljerne uden at skifte objektiv".

 

Oversigt over de vigtigste funktioner

Z TELECONVERTER TC-1.4x. Forlænger brændvidden for et kompatibelt NIKKOR Z-objektiv med 40 %.
Z TELECONVERTER TC-2.0x. Forlænger brændvidden for et kompatibelt NIKKOR Z-objektiv med 100 %.
Uovertruffen Nikon Z-billedkvalitet. Nikons avancerede optiske konstruktioner sikrer skarpe billeder i høj opløsning med et lystab på kun ét eller to trin afhængigt af den anvendte telekonverter.
Skarp og hurtig. Fremragende autofokus. Usvigeligt sikker vibrationsreduktion. Brugerne får den skarphed og hastighed, de er vant til fra Nikon Z.
Indbygget robusthed. Z-telekonvertere er forseglet for at holde støv og fugt ude. Nikons fluorbelægning afviser effektivt støv og snavs uden at gå på kompromis med billedkvaliteten.
Ægte Nikon. De nye Z-telekonvertere er konstrueret af robust, anodiseret aluminium med tekstur og matcher på elegant vis Nikon Z-kameraer og NIKKOR Z-objektiver.