Nikon Imaging | Danmark | Europa

12-02-2020

DEFINITIV STYRKE. HURTIGERE WORKFLOW. ABSOLUT PÅLIDELIGHED. NIKON D6.

London, Storbritannien, 12. februar 2020: I dag afslører Nikon sin nye DSLR-topmodel, D6. Dette fænomenale kamera i fuldformat lever op til kravene hos professionelle fotografer med behov for den ultimative kombination af hastighed og nøjagtighed, når det gælder nyheder, reportage og professionel sport.

Med Nikons hidtil mest kraftfulde AF-system og hurtige kameraforbindelser til billedoverførsel i realtid giver D6 de professionelle fotografer mulighed for at skabe og levere uden begrænsninger. Det nye, lynende hurtige AF-system har 105 sensorer af korstypen, alle valgbare, med 1,6x højere tæthedsdækning end D5 og sikrer præcision på et højere niveau end nogensinde tidligere. Hertil kommer uovertruffen tracking-ydelse selv under de sværest tænkelige lysforhold og et helt nyt niveau for motivregistrering. Med et større udvalg af brugerdefinerede gruppepunkts-AF-mønstre at vælge imellem kan fotografen optimere sin AF-opsætning til enhver opgave og få flere skarpe billeder af begivenhederne.

Hurtige forbindelser i kameraet sikrer branchens hurtigste overførselshastigheder, og de bliver ikke langsommere under optagelsen. Strømlinede arbejdsgange tilbyder flere måder, når man vil udvælge og prioritere vigtige billeder til overførsel. Det giver fotografen et forspring, når hvert sekund tæller. Kameraets kontrolpaneler i høj opløsning giver nu endnu bedre synlighed og læsbarhed, og D6 har stadig det robuste kamerahus, der gjorde D5 til en klar favorit blandt professionelle.

Nikon D6 | 1/1.000 sek. | f/2,8 14 mm | ISO 6.400 | AF-S NIKKOR 14-24mm f/2.8G ED

Nikon D6 | 1/2.000 sek. | f/2,8 400 mm | ISO 3.200 | AF-S NIKKOR 400mm f/2.8E FL ED VR

Robert Harmon, Interim Head of Commercial Planning hos Nikon UK, siger: "D6 er en imponerende efterfølger for Nikon D5. Nikons nye topmodel gør det endnu bedre end sin forgænger med branchedefinerende AF og alsidige tilslutningsmuligheder. Man kan ikke styre begivenhederne, lyset eller miljøet. Men man kan styre D6, og dette DSLR-kamera kommer til at levere utrolige billeder af de afgørende øjeblikke. Uden undtagelse."

 

Oversigt over de vigtigste funktioner

Branchedefinerende 105-punkters AF. 105 sensorer af korstypen, alle valgbare, med AF-følsomhed ned til -4,5 EV i det centrale fokuspunkt og -4 EV i alle andre punkter. Gruppepunkts-AF, nu med flere brugerdefinerede indstillinger, sikrer uovertruffen tracking. Et forbedret motivgenkendelsessystem, der giver motivregistrering på et helt nyt niveau.
Tag vinderbilledet. D6 giver fotografen mulighed for at definere fokusstartpunktet, når der optages med autopunkts-AF samt prioritere fokus på motivets øjne med autopunkts-AF eller 3D-tracking.
Uovertruffen billedkvalitet. Objektiver med F-fatning. 20,8 MP CMOS-sensor i fuldformat. EXPEED 6-billedprocessor. RGB-sensor med 180.000 pixels. Bredt ISO-område på 100-102.400, der kan udvides op til ISO 3.280.000 og helt ned til ISO 50.
Hurtige forbindelser i kameraet. Wi-Fi, Bluetooth og indbygget GPS. Kameraets kablede LAN understøtter 1000BASE-T-standard og leverer ca. 15 % hurtigere kommunikation end det anerkendte D5.
0,72x optisk søger med OLED-elementer. Giver et knivskarpt billede af motivet over hele det brede synsfelt uden forsinkelse. Indikatorer for rulning og hældning vises i søgeren.
Forenklet workflow. Flere måder til at kontrollere, vælge og overføre vigtige billeder via den skarpe og præcise 3,2" berøringsfølsomme skærm. Man kan sende sine bedste billeder til toppen af køen, når man overfører billeder til en pc via kabelforbundet LAN eller via kameraets Wi-Fi-forbindelse.
Alsidige kortpladser. De to kortpladser accepterer XQD- og CFexpress-kort – de hurtigste kort, der findes i dag. Få fordel af hurtige læse-, skrive- og overførselshastigheder.
Ergonomiske fremskridt. Med kontrolpaneler i højere opløsning får man forbedret synlighed og læsbarhed. Vigtige porte er altid let tilgængelige, selv når man optager med en trådløs sender tilsluttet.
Robust og sikker. Det robuste kamerahus tåler at arbejde i ethvert miljø, og D6 er kompatibelt med de kendte og pålidelige Kensington-låse.