Nikon Imaging | Danmark | Europa

17-12-2019

RAW-VIDEO-OUTPUT TIL NIKON Z 7 OG Z 6

London, England, 17. december 2019: Nikon meddeler i dag, at RAW-video-output vil kunne anvendes i de spejlløse Z 7- og Z 6-kameraer i fuldformat. Denne opgradering sker med udgivelsen af firmware 2.20.

Nikon er den første kameraproducent, der muliggør RAW-video-output direkte fra et spejlløst kamera i fuldformat via HDMI. Brugere af Z 7- og Z 6-kameraer vil kunne streame 12-bit RAW-video til en ekstern Atomos Ninja V-optager, som er inkluderet i Nikon Z 6 Essential Movie Kit¹ ². Videostreamen optages som ProRes RAW,³ der bevarer farvenøjagtigheden og giver flere lys- og skyggedetaljer. Videografer vil kunne drage fordel af maksimal fleksibilitet i efterbehandlingen, uden at redigeringen bliver langsommere. Det er ideelt til HDR-arbejdsprocesser.

Efter download af firmware 2.20-opdateringen kan understøttelse af RAW-video-output installeres på Z 7- og Z 6-kameraer på Nikons servicecentre for 1.490 kr. Denne service er dog gratis for alle Nikon Z 6-kameraer, der er købt som en del af Z 6 Essential Movie Kit.

Suveræn billedkvalitet er grundlaget for Nikon Z-serien, og muligheden for at benytte RAW-output via HDMI er et vigtigt fremskridt for alle typer videografer. Z-serien vil fortsat imødekomme ændringer i brugernes behov og tilbyde banebrydende funktioner i fremtidige firmwareopdateringer.

¹ Brugeren kan gøre sit Z 7- eller Z 6-kamera klar til 12-bit RAW-video-output ved at hente og installere firmware 2.20-opdateringen. Herefter bringer man sit kamera til et Nikon-servicecenter for at få aktiveret RAW-video-output. Der opkræves et gebyr på 1.490 kr. for denne service. Man kan kontakte sit lokale Nikon-servicecenter for at få flere oplysninger.
Download firmware 2.20 til Z 7
her.
Download firmware 2.20 til Z 6
her.
Find Nikon-servicecenter 
her.

² For at være kompatible med Nikon RAW-video kan eksterne Atomos Ninja V-optagere også kræve en firmwareopdatering. Se Atomos-webstedet for at få flere oplysninger.
³ ProRes RAW er et RAW-videoformat udviklet af Apple Inc. i 2018.
⁴ Hvis et Z 6 er købt som en del af et Z 6 Essential Movie Kit, men ikke har fået forudinstalleret understøttelse af RAW-video-output, kan man få det installeret gratis på nærmeste Nikon-servicecenter. Købskvittering skal kunne fremvises.



Yderligere oplysninger om Nikons prisbelønnede produkter kan fås her: www.europe-nikon.com