04-09-2019
UDOVER DET NORMALE: NIKON INTRODUCERER NIKKOR Z 24MM F/1.8 S-VIDVINKELOBJEKTIV
København, Danmark, 4. september 2019: Nikon udvider i dag sit udvalg af spejløse prime-objektiver (f/1,8) med NIKKOR Z 24mm f/1.8 S. Det er et fuldformatobjektiv, der med avanceret optik, en usædvanlig god nærbilledydelse og en omfattende vejrforsegling byder på alsidighed i topklasse. Det nyeste objektiv i serien af Nikon S-Line-objektiver kan indfange utrolige detaljer i forskellige situationer, og det er lige så godt til steder, hvor pladsen er trang, som til vidtstrakte landskaber og storbyens skyline.


Dette hurtigt fokuserende prime-objektiv på 24 mm giver skarphed helt ud til billedets kant – også når man tager billeder med den største blændeåbning på f/1,8. En tætteste fokusafstand på kun 0,25 m giver brugeren enestående kontrol over billedet – fra nærbillede til uendelig. Bokeh giver et smukt naturligt udseende med jævne overgange, mens objektivflare, der er almindeligt med vidvinkelobjektiver, modvirkes effektivt selv i situationer med modlys.
NIKKOR Z 24mm f/1.8 S i fuldformat er også velegnet til videooptagelse. Det er muligt at optage video med virkelig lav dybdeskarphed. Og objektivets afbalancerede perspektiv fungerer lige så godt til storslåede overbliksscener som til optagelse af interviews i snævre interiører.

Robert Harmon, Senior Commercial Planning Manager hos Nikon UK, siger: "NIKKOR Z 24mm f/1.8 S giver Nikon Z-brugerne frihed til at arbejde med naturligt lys i praktisk talt alle situationer. Og dets ydelse ved fokusering på tæt hold er enestående: skarpheden er utrolig, selv når man fokuserer med objektivet rettet mod motiver, der er tæt på, eller på detaljer."
Oversigt over de vigtigste funktioner
NIKKOR Z-prime-vidvinkelobjektiv på f/1,8: Dette objektiv på 24 mm er fantastisk under dårlige lysforhold og giver billeder, der er ultraskarpe helt ud til kanten. Det indfanger alle elementerne i et motiv med naturtro klarhed.
S-Line: En helt ny dimension inden for optisk design. Nikons antireflekterende nanokrystalbelægning reducerer ghosting og flare og giver skarpere billeder. Hurtigt og tavst multifokuseringssystem.
Fremragende nærbilleder: Med en tætteste fokusafstand på kun 0,25 m får brugeren kontrol over billedet – fra nærbillede til uendelig. Billedskarpheden til nærbilleder er overlegen i forhold til sammenlignelige objektiver ved denne brændvidde.
Vejrforsegling: Alle objektivets bevægelige dele er forseglet for at beskytte mod støv og vanddråber.
Fantastisk til video: Den næsten lydløse AF gør det muligt at indfange de stille øjeblikke med fuld effekt. Indstillingsringen kan bruges til tavs styring af blændeåbning og til eksponeringskompensation samt som fokusring ved optagelse med manuel fokus.
NIKKOR Z 24mm f/1.8 S er i butikkerne fra den 17. oktober til en vejledende udsalgspris på 8.990 kr.
Andre nyheder
-
- Nikon samarbejder med CIWEM og WaterBear om at præsentere Environmental Photographer of the Year 2022
- NIKON ANNONCERER SENESTE FIRMWAREOPDATERING TIL Z 9
- DÆK ET STØRRE OMRÅDE MED DET NYE NIKKOR Z 400mm f/4.5 VR S
- NIKON ANNOUNCES NEW SHORT FILM AWARD TOGETHER WITH STOCKHOLM INTERNATIONAL FILM FESTIVAL
- NIKON UDGIVER DERES BEDSTE VLOGGER-KAMERA NOGENSINDE – Z 30
-
- TIL ETHVERT EVENTYR. NIKON ANNONCERER TO NYE PROSTAFF-KIKKERTER.
- NIKON VINDER TRE PRISER VED TIPA WORLD AWARDS 2022
- NIKON VINDER FEM RED DOT AWARDS, HERUNDER 'BEST OF THE BEST' FOR Z 9
- NIKON UDGIVER VER. 1.2.0 AF NX FIELD – ET SYSTEM TIL FJERNSTYRET OPTAGELSE TIL PROFESSIONELLE BILLEDBUREAUER
- Nikon udvikler fjernbetjeningsgreb MC-N10 til Nikon Z-fatningssystemet