31-07-2019
PORTRÆTTER, DER RAMMER PLET: NIKONS NYE NIKKOR Z 85MM F/1.8 S-OBJEKTIV
København, Denmark, 31. juli 2019: Nikon lancerer i dag et lysstærkt standardobjektiv til portrætter til Nikon Z-serien. NIKKOR Z 85mm f/1.8 S er et hurtigt fokuserende objektiv, der leverer utrolige detaljer i hele billedrammen. Uanset om der er tale om optagelse af stillbilleder eller video, får fotografer med dette spejlfrie fuldformat-objektiv mulighed for at tage motiver med en klarhed, der får alt til at stå stille.


Fra klassiske optagelser af hoved og skuldre til miljøportrætter eller fra intime omgivelser til store begivenheder sikrer den avancerede optiske ydeevne i NIKKOR Z 85mm f/1.8 S fantastiske resultater overalt. Skarpheden er uovertruffen helt ud til kanten – selv ved optagelse med største blændeåbning på f/1,8. Båke er smuk og naturlig, og objektivflare modvirkes effektivt selv i situationer med modlys.
Fokusering er hurtig, og den nye øjengenkendelsesfunktion i Nikon Z-kameraerne kan låse sig fast på et motivs øje, uanset om personen er alene eller et ansigt i mængden. For dem, der gerne vil optage video, er der mulighed for med en brændvidde på 85 mm at isolere motiver og lave optagelser med forbløffende lille dybdeskarphed.

Robert Harmon, Senior Commercial Planning Manager hos Nikon UK, siger: "NIKKOR Z 85mm f/1.8 S er et utroligt alsidigt objektiv. Med dets hurtige multifokuseringssystem og store maksimumblænde behøver man ikke bekymre sig om udfordrende lys eller uventede muligheder. Uanset om man optager i forbindelse med en event, i studiet eller ude i det åbne, kan man frit tage levende portrætter, der er alt andet end almindelige."
Oversigt over de vigtigste funktioner
NIKKOR Z: Objektivet er designet ud fra Z-fatningen fra Nikon og kan derfor opfange mere lys i hele billedrammen.
S-Line: En helt ny dimension inden for optisk design. Antireflekterende nanokrystalbelægning. Hurtigt og tavst multifokuseringssystem.
Skarpe detaljer: Kvaliteten helt ud til kanten er enestående. Mindste fokuseringsafstand på blot 0,8 m
Robust konstruktion: Alle objektivets bevægelige dele er forseglet for at beskytte mod støv og vanddråber.
Perfekt til videoer: Tavs justering af blændeåbning og næsten tavs autofokus. Små ryk under fokusering er så godt som fjernet.
Indstillingsring, der kan tilpasses af brugeren: Kan bruges til manuel fokusering, styring af blændeåbning eller eksponeringskompensation.
Salgsstart: 5. september 2019
Vejledende udsalgspris: 6.990 kr.
Andre nyheder
-
- Nikon samarbejder med CIWEM og WaterBear om at præsentere Environmental Photographer of the Year 2022
- NIKON ANNONCERER SENESTE FIRMWAREOPDATERING TIL Z 9
- DÆK ET STØRRE OMRÅDE MED DET NYE NIKKOR Z 400mm f/4.5 VR S
- NIKON ANNOUNCES NEW SHORT FILM AWARD TOGETHER WITH STOCKHOLM INTERNATIONAL FILM FESTIVAL
- NIKON UDGIVER DERES BEDSTE VLOGGER-KAMERA NOGENSINDE – Z 30
-
- TIL ETHVERT EVENTYR. NIKON ANNONCERER TO NYE PROSTAFF-KIKKERTER.
- NIKON VINDER TRE PRISER VED TIPA WORLD AWARDS 2022
- NIKON VINDER FEM RED DOT AWARDS, HERUNDER 'BEST OF THE BEST' FOR Z 9
- NIKON UDGIVER VER. 1.2.0 AF NX FIELD – ET SYSTEM TIL FJERNSTYRET OPTAGELSE TIL PROFESSIONELLE BILLEDBUREAUER
- Nikon udvikler fjernbetjeningsgreb MC-N10 til Nikon Z-fatningssystemet