Nikon Imaging | Danmark | Europa

17-01-2019

GÅ PÅ OPDAGELSE MED NIKONS NYE COOLPIX-KAMERAER MED SUPERZOOM

København, Danmark, 17. januar 2019: Nikon lancerer to nye COOLPIX-kameraer med superzoomobjektiv. De er spækket med nyttige funktioner og har en NIKKOR-optik, som giver imponerende billeder. Disse lette og brugervenlige kompaktkameraer tager skarpe billeder både med vidvinkel og supertelefoto. De kan bruges både til fjerne udsigter og i byens gader – også i svagt lys.

COOLPIX A1000 har 35x optisk zoom, en ny, indbygget elektronisk søger og RAW-billedoptagelse. Dette kamera er den ideelle rejsefælle, der nemt giver brugeren mulighed for at gå fra stemningsfulde vidvinkelbilleder til detaljerede supertelefotooptagelser. Det kan optage 4K-videoer og har en vippeskærm, som gør det nemt at komponere billeder og optagelser fra spændende vinkler.

COOLPIX B600 bridge-kameraet har 60x optisk zoom, en stor skærm og et robust håndgreb. Det er et fantastisk allroundkamera – både til en familietur i parken og en storbyferie. Det optager video i fuld HD med stereolyd. Kameraet har en bred vifte af kreative indstillinger, så man nemt kan give sine fotos eller videoer et kunstnerisk præg.

Ines Bernardes, Product Manager hos Nikon Europe, fortæller: "Begge disse kameraer er oplagte valg til alle, der vil udforske deres kreative side. Et zoomområde fra vidvinkel til supertelezoom giver brugeren frihed til at indfange stort set alle motiver. Nikons bagsidebelyste CMOS-billedsensor med 16 megapixels og kameraets vibrationsreduktion gør det nemmere at få suveræne resultater i svagt lys. Og med SnapBridge kan man nemt dele de bedste optagelser eller fjernbetjene kameraet, begge dele via en smartenhed". ¹

COOLPIX A1000 – de vigtigste funktioner

NIKKOR-objektiv med 35x optisk zoom. Brændvidde på 24-840 mm.² Kan udvides til ca. 1.680 mm med Dynamic Fine Zoom.³
4K-video. Optag flotte videoer i 4K/UHD (30p) eller fuld HD med op til 60 bps.
Stor elektronisk søger. Elektronisk søger med høj kontrast og 1.166.000 punkter giver en meget tydelig visning.
Berøringsfølsom vippeskærm. Den lysstærke 3" LCD-skærm med 1.036.000 punkter kan vippes i næsten alle retninger.
Nem zoomindstilling. Sidezoomknappen og returzoomknappen gør det nemt at justere zoom hurtigt og problemfrit.
RAW-understøttelse. Brugeren kan gemme og eksportere ukomprimerede billedfiler til billedbehandlings-/redigeringsprogrammer.

COOLPIX B600 – de vigtigste funktioner

NIKKOR-objektiv med 60x optisk zoom. Brændvidde på 24-1.440 mm.² Kan udvides til ca. 2.880 mm med Dynamic Fine Zoom.³
Video i fuld HD. Man behøver blot at trykke på videoknappen for at starte optagelse i fuld HD (1080p/30p) med stereolyd.
Stor skærm. 3" LCD-skærm med 921.000 punkter og lysstyrkejustering. Behandlet med antireflekterende belægning.
Hurtig autofokus. Den målsøgende AF stiller lynhurtigt skarpt på motiverne, selv under dårlige lysforhold.
Kunstner med et klik. Kreative indstillinger til både fotos og videoer. Makroindstilling til flotte billeder af verdens små vidundere.

 

COOLPIX A1000 vil være tilgængelig fra forhandlere fra den 24. januar og koster 3.299kr. COOLPIX B600 vil være tilgængelig fra februar 2019 og koster 2.499 kr.


¹ Nikons SnapBridge-app skal installeres på en kompatibel smartenhed, før SnapBridge kan bruges sammen med dette kamera.
² Svarende til 35 mm.
³ Forstørrelsen ved brug af Dynamic Fine Zoom er beregnet ud fra den maksimale vidvinkelposition ved brug af optisk zoom.