Nikon Imaging | Danmark | Europa

12-12-2018

Nikon-ambassadør Kirill Umrikhin afslører Kommandørøernes forsvundne verden

Episk fotografieventyr afslører sjældent sete landskaber og dyreliv og sætter en ny surfingrekord

Amsterdam, Holland, 12. december 2018 – Nikon Russia-ambassadør Kirill Umrikhins nye fotografiprojekt tager os med til en tyndt befolket og stort set uudforsket del af verden: Kommandørøerne. Øerne ligger i Beringshavet i Aleut-regionen i Rusland, og Kirills projekt afslører en "forsvunden verden" med vulkanske landskaber, sjældent dyreliv og et vidtstrakt hav.

Ekspeditionsyachten "Liberty", Lisinskaya-bugten, Bering Ø
Nikon Z 7 | 1/640 sek. | f/4 29 mm | ISO 250 | NIKKOR Z 24-70mm f/4 S

Gorely-vulkanen i Kamtjatka
Nikon Z 7 | 1/640 sek. | f/4 24 mm | ISO 250 | NIKKOR Z 24-70mm f/4 S

Med sig havde Kirill sit Nikon D850, Nikon D5 og det nye Nikon Z 7, for hans ekspedition var ekstremt usædvanlig i forsøget på at udforske et sted, som kun få rejse-, action- eller naturfotografer rejser til. Teamet rejste med yacht hen over den 6.000 meter brede Aleuter-Kamtjatka-grav og sejlede uden om flere storme, før de nåede øerne og blev den første gruppe, der kan dokumentere, at de har surfet på Beringshavet. 

Grobund for nye muligheder 
Kirill, der er kendt som ekstremsport- og rejsefotograf, havde sat sig for at opdage øernes elementer gennem surfing og sejlads. Ikke desto mindre gav det unikke dyreliv og de mennesker, der bor på øerne, ham et helt nyt perspektiv og satte hans talent som natur- og dokumentarfotograf på prøve.

Kirill Umrikhin fortæller: "Jeg havde meget få oplysninger om øerne, så jeg var afhængig af mine kontakter hos Komandorskij-naturreservatet, der hjalp mig med at planlægge turen. Men det, der ventede os, var meget mere, end jeg havde forventet og planlagt efter. Stedet har et utroligt dyreliv, herunder næbhvaler og spækhuggere, sjældne havfugle og over en kvart million sæler – en femtedel af hele verdens sælbestand".

De nordlige pelssæles levested, Bering Ø
Nikon D850 | 1/2000 sek. | f/4 400 mm | ISO 500 | AF-S NIKKOR 400mm f/2.8E FL ED VR

De nordlige pelssæles levested, Bering Ø
Nikon D850 | 1/1600 sek. | f/9 15 mm | ISO 1600 | AF-S FISHEYE NIKKOR 8-15mm f/3.5-4.5E ED

Kirills rejse kastede også lys på øernes befolkning og dens samfund. I Nikolskoye, den eneste landsby i Ruslands Aleut-region, bor der 700 personer. Der er en skole, et hospital og sågar en scene til lokale begivenheder.

Surfing på elementerne
At kæmpe mod Kommandørøernes ekstreme forhold under sejladsen var ikke den eneste måde, hvorpå Kirill kom helt tæt på dyrelivet og havet på dette unikke sted. Han og hans team er så vidt vides de første i verden, der har surfet på dette sted i Beringshavet. 

"Hele turen handler om den unikke forbindelse mellem mennesket og naturen – enkelheden ved at bo i disse omgivelser, på trods af elementerne. Surfingsteder, hvor ingen rejsende har surfet før, har vist mig, at verden ikke blot bliver mindre. Der findes stadig mystiske og eventyrlige steder at besøge, beundre og dokumentere".

Peter Tyushkevich, Khalaktyrskij-stranden, Kamtjatka
Nikon D5 | 1/3200 sek. | f/4 550 mm | ISO 200 | AF-S NIKKOR 400mm f/2.8E FL ED VR (med telekonverter)

Nikolay Rakhmatov og Peter Tyushkevich, de nordlige pelssæles levested, Bering Ø
Nikon D850 | 1/4000 sek. | f/8 400 mm | ISO 400 | AF-S NIKKOR 400mm f/2.8E FL ED VR

Vær altid beredt
Med hensyn til udstyr valgte Kirill det uforgængelige Nikon D5 med sine 153 fokuspunkter og 99 sensorer af korstypen til at optage ekstremsport ved høje hastigheder. Nikon D850-kameraets uovertrufne billedkvalitet med hele 45,4 MP samt hans favoritobjektiv AF-S NIKKOR 400mm f/2.8E FL ED VR gjorde ham i stand til at indfange detaljerne i de unikke dyr, der lever her – både over og under havoverfladen.

Kirill fik også lejlighed til at gennemteste det nye spejlløse Nikon Z 7 sammen med zoomobjektivet NIKKOR Z 24-70mm f/4 S. Med disse fik han taget både dramatiske landskabsbilleder og mere intime profilbilleder. 

Fugleklippe, Bering Ø
Nikon D850 | 1/400 sek. | f/2,8 400 mm | ISO 640 | AF-S NIKKOR 400mm f/2.8E FL ED VR

Fugle på Bering Ø
Nikon D5 | 1/2500 sec. | f/2,8 200 mm | ISO 200 | AF-S NIKKOR 70-200mm f/2.8E FL ED VR

"Uanset, om jeg kæmpede mig gennem oprørte vande i båd, travede i flere kilometer på Steller-bjerget eller surfede i nærheden af hvaler og sæler, gjorde kombinationen af disse tre kameraer og objektiverne, at jeg var i stand til at tage alle de billeder, jeg havde sat mig for".

Kirill konkluderer: "Dette var en drømmerejse for mig – ikke kun som fotograf, men også som rejsende, projektleder og sportsmand, der prøver at bevæge folk ved at vise dem en forsvunden verden, de ellers ikke ville have oplevet".

Alle billederne kan ses her: Specialprojekt.

Nikons europæiske specialprojektprogram

Nikons europæiske specialprojektprogram giver Nikon-ambassadører – der består af talentfulde og indflydelsesrige fotografer fra hele Europa – mulighed for at realisere deres drømmeprojekter. Programmet er en del af Nikons mission om at støtte inspirerende fotografer og give dem en platform, hvor de kan kaste sig over projekter, de virkelig brænder for, og samtidig skabe et fællesskab af visuelle kunstnere, der prøver at gøre tingene på en anderledes måde.

Få mere at vide om Kirills projekt på hans Specialprojekt-side.

Udstyr

Kirill brugte følgende udstyr under sit projekt:

● Kameraer:
   ⚬ Nikon Z 7 
   ⚬ Nikon D850 
   ⚬ Nikon D5

● Objektiver:
   ⚬ NIKKOR Z 24-70mm f/4 S 
   ⚬ AF FISHEYE NIKKOR 16mm f/2.8D 
   ⚬ AF-S FISHEYE NIKKOR 8-15mm f/3.5-4.5E ED 
   ⚬ AF-S NIKKOR 24-70mm f/2.8G ED 
   ⚬ AF-S DX NIKKOR 35mm f/1.8G 
   ⚬ PC-E Micro NIKKOR 45mm f/2.8D ED 
   ⚬ AF-S NIKKOR 70-200mm f/2.8E FL ED VR 
   ⚬ AF-S NIKKOR 400mm f/2.8E FL ED VR 
   ⚬ AF-S Telekonverter TC-14E III



Om Kirill

Nikon Russia-ambassadør Kirill Umrikhin er en af Ruslands mest anerkendte professionelle rejse- og sportsfotografer. I de senere år har Kirill stået bag indtil flere personlige udstillinger og fotografi-masterclasses. Han har også vundet priser i den nationale fotokonkurrence "Best of Russia" i 2013 og 2014. Hans billede af en lavineassistancehytte var et af de ti bedste billeder, der er taget i Rusland inden for de seneste ti år.

Ophavsretten © til alle billeder tilhører Kirill Umrikhin