Nikon Imaging | Danmark | Europa

23-08-2018

Nikon lancerer tre S-line NIKKOR Z-objektiver, fatningsadapteren FTZ og udvikler 58mm f/0.95 S Noct

Designet eksklusivt til Nikon Z-fatningssystemet, der byder på en ny fatning med større diameter montere

Copenhagen, Denmark, 23. august 2018: Nikon kan med glæde annoncere tre nye objektiver, der er kompatible med Z-fatningssystemets spejlløse fuldformatkameraer (Nikon FX-format) og den nye FTZ-fatningsadapter. Standardzoomen NIKKOR Z 24-70mm f/4 S, vidvinkel-prime-objektivet NIKKOR Z 35mm f/1.8 S og standard-prime-objektivet NIKKOR Z 50mm f/1.8 S vil fungere med systemets nye større fatningsdiameter.

NIKKOR Z-objektiver lever op til en ny dimension i optisk ydeevne. De udnytter den overlegne designfleksibilitet, der er muliggjort ved kombinationen af den større Z-fatning med dens indre diameter på 55 mm og den korte afstand fra fatning til fokusplan på 16 mm. Objektiverne giver skarp opløsning til både stillbilleder og videooptagelse, og de er udstyret med funktioner, der omfatter: kompensation for fokus-"breathing" (skift af billedvinkel, når fokus er justeret), lydløs betjening, jævn eksponeringskontrol, en indstillingsring samt en ydeevne, der er velegnet til videooptagelse.

NIKKOR Z 24-70mm f/4 S, NIKKOR Z 35mm f/1.8 S og NIKKOR Z 50mm f/1.8 S er udskiftelige objektiver af S-Line-typen. S-Line er en nyligt grundlagt serie af NIKKOR Z-objektiver, der sætter en ny standard for optisk ydeevne, samtidig med at der sættes nye definitioner af kvalitet og design. Disse objektiver leverer billedgengivelse på et niveau, der overgår de konventionelle f/4- og f/1.8-objektiver.

Derudover er fatningsadapteren FTZ designet til at give brugere af spejlreflekskameraer fra Nikon mulighed for at udnytte deres eksisterende NIKKOR F-objektiver sammen med Z-fatningssystemet og få glæde af en lang række objektivegenskaber i deres fotografering.

Udviklingen af NIKKOR Z 58mm f/0.95 S Noct

Nikon udvikler for øjeblikket NIKKOR Z 58mm f/0.95 S Noct, et standard-prime-objektiv med manuel fokus. Det vil stræbe efter den ultimative optiske ydeevne og vil blive placeret i toppen af S-Line.

Udover dette objektiv planlægger Nikon at lancere en række nye objektiver. Nikon vil fortsætte med at udvide sin serie af attraktive, højt ydende NIKKOR Z-objektiver, som yderligere udvider fotografens mulighed for kreative udtryk.

Vigtige funktioner i NIKKOR Z 24-70mm f/4 S

• Standardbrændviddeområdet fra 24 mm vidvinkel til mediumtele på 70 mm kan effektivt dække et bredt udvalg af scener og motiver med en gengivelse, der vil ændre oplevelsen af zoomobjektiver med en maksimal blænde på f/4
• Optisk design, der undertrykker variationer i aberrationer fra optageafstande af nærbilleder til uendelig, hvilket giver skarp opløsning med den maksimale blændeåbning selv i de perifere områder af billedrammen. Fin punktbilledgengivelse
En mindste fokusafstand på kun 0,3 m over hele zoomområdet
• Anvendelse af et ED-glaselement, et asfærisk ED-linseelement og tre asfæriske linseelementer
• Nanokrystalbelægning forhindrer ghosting og flare
• Har den nødvendige størrelse til at levere en ekstremt høj standard for optisk ydeevne, men giver stadig enestående bærbarhed. Den anvender en sammentrækningsmekanisme, der kan indstilles på til/fra uden at trykke på en knap, og som reducerer total længde for et kompakt objektiv, der let kan tages med overalt
• Designet med hensyn til støv- og dråbebeskyttelse, så hele objektivet og alle dets bevægelige dele er forseglede.
• Fluorbelægning på frontlinsens overflade

Vigtige funktioner i NIKKOR Z 35mm f/1.8 S

• En ydeevne, der ændrer opfattelsen af et f/1.8-objektiv
• Skarp opløsning ved den maksimale blændeåbning selv i de perifere områder af billedrammen. Effektiv undertrykkelse af sagittal koma muliggør enestående punktbilledgengivelse under optagelse af punktlyskilder i aftenlandskaber, og de bløde og naturlige bokeh-egenskaber, der forventes af et lysstærkt objektiv
• Anvendelsen af et nyt multifokuseringssystem opnår dæmpet, hurtig og nøjagtig AF-kontrol, samt høj billeddannende ydeevne ved enhver fokusafstand
• Der anvendes to ED-glaselementer og tre asfæriske linseelementer
• Nanokrystalbelægning forhindrer ghosting og flare
• For at sikre støv- og dråbebeskyttelsen er hele objektivet, inklusive bevægelige dele, forseglet

Vigtige funktioner i NIKKOR Z 50mm f/1.8 S

• Overlegen gengivelse giver udsøgt billedudtryk, der omdefinerer opfattelsen af, hvad et 50mm f/1.8-objektiv kan præstere
• Grundig reduktion af korrektion af aksial kromatisk aberration sikrer overlegen opløsning med tro gengivelse af de fine konturer i motiver, selv ved maksimumblænde
• Skarp og klar gengivelse af detaljer fra midten af billedet til de perifere kanter, uanset optageafstanden
• De bløde og smukke bokeh-egenskaber ved en hvilken som helst optageafstand er kun mulige med et lysstærkt objektiv
• Der anvendes to ED-glaselementer og to asfæriske linseelementer
• Nanokrystalbelægning forhindrer ghosting og flare
• Anvendelsen af en ny kraftig stepmotor (STM) muliggør dæmpet og nøjagtig AF-kontrol ved både stillbilleder og videooptagelse
• For at sikre støv- og dråbebeskyttelsen er hele objektivet, inklusive bevægelige dele, forseglet

FTZ-fatningsadapter, vigtigste funktioner

• Optagelse med AE eller AF/AE kan bruges med cirka 360 NIKKOR F-objektiver af AI-typen og senere*
• De unikke egenskaber ved NIKKOR-objektiver med F-fatning kan anvendes til Z-fatningssystemets billedkvalitet
• Indbygget VR (vibrationsreduktion) i kameraet er til rådighed, når der monteres et NIKKOR F-objektiv uden indbygget VR. Indbygget VR i kameraet fungerer også godt med videooptagelse
• Når man monterer et NIKKOR F-objektiv med indbygget VR, arbejder VR-funktionen på objektivet sammen med kameraets indbyggede VR for at kompensere for kamerarystelser ved at muliggøre VR med tre akser
• Forskellige sektioner er forseglet effektivt for at sikre støv- og dråbebeskyttelse svarende til NIKKOR F-objektivernes ydeevne
• Designet til at være let, men alligevel stærkt med hensyn til overlegen betjening som en del af et komplet system

*Optagelse med AF/AE er ikke muligt med alle objektiver

Udvikling af det nye NIKKOR Z 58mm f/0,95 S NOCT-objektiv, der går efter ultimativ optisk ydelse

NIKKOR Z 58mm f/0.95 S Noct-objektivet, som Nikon er i gang med at udvikle, vil blive et objektiv med stor blænde, standard 58mm prime-brændvidde, et objektiv med manuel fokus, og det vil blive positioneret i toppen af S-Line. Det vil symbolisere den nye dimension i optisk ydelse i Z-fatningssystemet fra Nikon.

Det har arvet designkonceptet bag det oprindelige AI Noct-NIKKOR 58mm f/1.2, et standard-prime-objektiv lanceret i 1977, opkaldt efter ”nocturne” (en musikalsk komposition inspireret af nattestemningen), og populær for sin evne til fint at gengive punktlyskilder som punktbilleder. Dette nye Noct-objektiv, der i øjeblikket er i udvikling, vil udnytte den avancerede designfleksibilitet, som Z-fatningen leverer, og gå efter ultimativ optisk ydeevne. Udviklingen fortsætter med målsætningen om at opnå en ekstremt stor maksimumblænde på f/0,95, der giver den ultimative NIKKOR-gengivelse med overlegne detaljer og skarphed. Desuden er målet at opnå smukke sløringskarakteristika, eller bokeh, med god kontinuitet og at sikre fremragende billeddannelsesfunktioner til mere overbevisende tredimensionel billeddannelse.

* Produktets lanceringsdato oplyses på et senere tidspunkt.

Oversigt over NIKKOR Z-objektiver

*Oplysninger i oversigten, herunder udgivelsesdatoer, kan ændres. Produktnavne efter NIKKOR Z 58mm f/0.95 S Noct er endnu ikke bestemt.