Nikon Imaging | Danmark | Europa

23-08-2018

Nikon introducerer det nye Z-fatningssystem og lancerer to spejlløse kameraer i fuldformat: Z 7 og Z 6

Copenhagen, Denmark, 23. august 2018: Nikon kan med glæde annoncere lanceringen af de spejlløse fuldformatkameraer Z 7 og Z 6 i FX-format fra Nikon samt NIKKOR Z-objektiver, der er udstyret med en ny fatning med stor diameter.

Der er flere oplysninger om NIKKOR Z-objektiver her.

Det spejlløse system er gentænkt med Z-fatningssystemet fra Nikon

Z-fatningssystemet består af spejlløse kameraer med en ny fatning med større diameter samt kompatible NIKKOR-objektiver og tilbehør. Dette system er blevet realiseret gennem jagten på en ny dimension i optisk ydeevne. Det har arvet Nikons tradition for kvalitet, overlegen billedteknologi, stor funktionalitet og høj pålidelighed, som alt sammen stammer fra de digitale SLR-kameraer.

Det centrale i det nye Z-fatningssystem er den nye fatning med større diameter, der åbner for flere muligheder i objektivdesignet, hvorved der kan realiseres muligheder for større optisk ydelse. Z-fatningssystemet tilbyder en lang række af højtydende objektiver*, herunder det hurtigste objektiv i Nikons historie med f/0,95. Derudover giver den nye fatningsadapter kompatibilitet med NIKKOR-objektiver med F-fatning, der tilbyder fotografer flere valgmuligheder.

Bogstavet "Z" repræsenterer broen til en ny dimension. Nikon Z handler om Nikons stadige stræben efter ultimative præstationer. Det handler om at omdefinere mulighederne og give fotograferne værktøjer til at realisere større kreativitet.

Nikon vil forøge værdien af spejlløse kameraer ved at skabe en helt ny dimension i optisk ydelse samt ved at opretholde sin tradition for kvalitet og samtidigt matche udviklingen inden for fotograferingsteknologi. Ved at tilbyde fotografer inspirerende nye produkter vil Nikon fortsætte med at være førende inden for billedskabende kultur.

*Inden for udskiftelige objektiver til Nikon-spejlreflekskameraer og avancerede kameraer med udskifteligt objektiv

Oversigt over produkterne Z 7 og Z 6

Z 7 og Z 6 er udstyret med en ny bagsidebelyst fuldformats CMOS-sensor i Nikon FX-format med indbygget fasedetekteret AF for fokusplan og den nyeste billedbehandlingsenhed, EXPEED 6.

Z 7 har 45,7 effektive megapixels og understøtter et standard ISO-følsomhedsområde på 64-25.600. I kombination med NIKKOR Z-objektiver opnår kameraet et enestående niveau af skarphed og detaljer, hele vejen ud til kanten af billedet.

Z 6 er et allround kamera i FX-format med et effektivt pixelantal på 24,5 megapixels, og det understøtter et bredt område af standard ISO-følsomheder på 100-51.200. Med overlegen ydeevne ved høje følsomheder og fuldformats 4K UHD-videooptagelse med fuld pixeludnyttelse opfylder Z 6 en række forskellige behov, såsom optagelse i svagt oplyste omgivelser og videooptagelse.

De vigtigste funktioner i Z 7 og Z 6

1. Udstyret med en ny bagsidebelyst CMOS-sensor i Nikon FX-format med indbygget fasedetekteret AF for fokusplan

En bagsidebelyst CMOS-sensor med indbyggede fasedetekterede AF-punkter for fokusplan er blevet implementeret i både Z 7 og Z 6. Z 7 har et effektivt pixelantal på 45,7 megapixels og understøtter en standard ISO-følsomhed på 64-25.600 (reduktion til ISO 32 ækvivalent og udvidelse til ISO 102.400 ækvivalent er også mulig). Z 6 har et effektivt pixelantal på 24,5 megapixels og understøtter et bredt område af standard ISO-følsomheder fra 100-51.200 (yderligere reduktion svarende til ISO 50 ækvivalent og udvidelse svarende til ISO 204.800 ækvivalent er også mulig).

2. Et hybridt AF-system med fokuspunkter, der dækker cirka 90 % af billedområdet

Z 7 har 493 fokuspunkter* og Z 6 har 273, hvilket muliggør bred dækning af cirka 90 % af billedområdet både horisontalt og vertikalt. Dette hybride AF-system anvender en algoritme, der er optimeret til sensoren i FX-format, til automatisk at skifte mellem fasedetekteret AF for fokusplan og kontrastbaseret AF med fokusering. Anvendelsen af NIKKOR Z-objektiverne maksimerer AF-nøjagtigheden yderligere både ved stillbilleder og video.

*Med billedområde i FX-format (36 × 24) og enkeltpunkts-AF aktiveret.

3. Den nye EXPEED 6-billedbehandlingsenhed til skarp og klar billedbehandling og nye funktioner, som understøtter kreativt udtryk

Z 7 og Z 6 er udstyret med den nye EXPEED 6-billedbehandlingsenhed. Ved anvendelse af den overlegne opløsning i NIKKOR Z- og NIKKOR F-objektiverne med F-fatning bliver motiver gjort mere skarpe end nogensinde før. Støj reduceres også effektivt.

Derudover er der tilføjet en mellemområde-skarphedsindstilling til Picture Control-skarphedsparametrene. Denne mulighed, sammen med de eksisterende skarpheds- og klarhedsparametre, giver brugerne mulighed for at gøre forskellige teksturer inden for skærmen skarpere eller blødere, både ved stillbilleder og video*. Kameraerne tilbyder også 20 muligheder for Creative Picture Control (Kreativ Picture Control), der understøtter kreativt udtryk. Effektniveauet kan indstilles fra 0 til 100.

*Mellemområde-skarphedsjustering er kun mulig i videoindstillingen "Høj kvalitet".

4. En elektronisk søger, der bruger Nikons overlegne optik- og billedbehandlingsteknologier til at give en klar og naturlig visning

Den elektroniske søger i Z 7 og Z 6 er behagelig og nem at bruge og kan sammenlignes med optiske søgere. Begge kameraer er udstyret med en elektronisk søger og et OLED-panel på cirka 3.690.000 punkter. Den elektroniske søger har søgerdækning og forstørrelse på henholdsvis cirka 100 % og 0,8 × samt en omtrentlig diagonal synsvinkel på 37,0°. Den bygger på Nikons overlegne optiske teknologier og billedbehandlingsteknologi, der sikrer en klar og behagelig visning, der kan sammenlignes med optiske søgere, med reduceret aberration og minimal belastning af øjnene, selv under lange optagelser. Desuden er en fluorbelægning, der effektivt afviser smuds, blevet påført på øjestykkets beskyttelsesvindue. Derudover kan <i>-menuen vises i den elektroniske søger, så brugerne hurtigt kan se og justere forskellige optageindstillinger, herunder ISO-følsomhed, indstilling af AF-metode og Picture Control, mens de kigger gennem søgeren.

5. Et ergonomisk design, der er unikt for Nikon, giver mulighed for intuitiv betjening

Z 7 og Z 6 har arvet den overlegne brugervenlige betjening, som Nikon har dyrket gennem årene via deres udvikling af kameraer. Kamerahusene er kompakte, men de har et fast greb, der er let at holde på, og knapper som f.eks. den sekundære vælger, AF-ON, ISO og eksponeringskompensation er alle placeret, så de kan betjenes hurtigt og nemt. Derudover er et visningspanel blevet placeret på den øverste del af kameraet, hvor oplysninger om indstillinger kan vises, på samme måde som på avancerede digitale SLR-kameramodeller.

6. Videofunktioner som 10-bit N-Log, der muliggør bredt dynamisk område og tidskodning, der lever op til professionelle behov

Z 7 og Z 6 understøtter ikke kun optagelse af fuldformatvideo i 4K UHD (3840 × 2160)/30p ved hjælp af det FX-baserede videoformat, men også video i fuld HD/120p. Skarpere 4K UHD-video er gjort mulig med brug af fuld pixeludnyttelse.* ¹ Derudover kan Aktiv D-Lighting, elektronisk vibrationsreduktion, og konturforstærkning bruges med 4K UHD- og fuld HD-videooptagelse. Nikons originale N-Log kan også bruges med 10-bit*² HDMI-udgang. Kameraerne anvender en omfattende farvedybde og tolvtrins, 1.300 % dynamisk område til at optage*³ et væld af toneoplysninger fra højlys og skygger for at opnå en mere virkningsfuld farvegradering. Tidskodeunderstøttelse gør det nemmere at synkronisere video og lyd til optagelser, der er optaget på flere enheder. Derudover kan indstillingsringen, der er indbygget i NIKKOR Z-objektiver, bruges til tavst og jævnt at justere indstillinger som blænde og eksponeringskompensation.

*¹ Eksklusive FX-baseret videoformat til Z 7.
*² Samtidig optagelse af 4K UHD-video med 10-bit-udgang til kameraets hukommelseskort er ikke mulig.
*³ Kan ikke anvendes under optagelse af slowmotionvideoer.

7. Nikons første*¹ vibrationsreduktion indbygget i kameraet med cirka 5,0-trins*² effektivitet

Z 7 og Z 6 er udstyret med vibrationsreduktion (VR) indbygget i kameraet. VR-enheden giver kompensation for bevægelse langs fem akser. Virkningerne af vibrationsreduktion svarer til en stigning i lukkertid på cirka 5,0 trin*¹. Denne funktion kan med fordel også bruges med NIKKOR F-objektiver, herunder dem, der ikke er udstyret med en VR-funktion, med FTZ-fatningsadapteren (sælges separat)*³.

*¹ Blandt kameraer med udskiftelige objektiver.
*² Målt i overensstemmelse med CIPA-standarderne (ved brug af NIKKOR Z 24-70mm f/4S i telezoomposition).
*³ Det kompensationsniveau, der opnås, når et NIKKOR F-fatningsobjektiv anvendes, er ikke så højt, som når der anvendes et NIKKOR Z-objektiv.

8. Andre funktioner

• Operativsystemet, der er arvet fra Nikons digitale spejlreflekskameraer giver mulighed for intuitiv betjening af knapper og kontakter
• Samme niveau af styrke og holdbarhed samt støv- og dråbebeskyttelse som Nikon D850, tilbydes i et kompakt kamerahus
• En 8,0-cm, ca. 2.100k-punkts berøringsfølsom LCD-skærm med en vippemekanisme
• Lydløs fotografering eliminerer rystelser og støj forårsaget af udløseren. En ny funktion, Fremhævelsesstakbillede*¹ giver brugeren mulighed for at bekræfte de korrekte indstillinger efter fokusskiftoptagelse. Et simuleret monokromt billede med konturforstærkningsteknologi emulerer, hvordan dybdeskarpheden vil se ud, efter at alle billeder er kombineret til en fokusstabling i redigeringssoftware*²
• Kontinuerlig optagelse med høj hastighed (udvidet)*³ ved cirka 9 bps (Z 7) og 12 bps (Z 6) fanger hurtige bevægelser
• Intervaloptagelse, der gør det muligt at skabe 8K (Z 7) time-lapse-video*²
• Et udvidet lysmålingsområde til svagt lys*⁴ 4 giver brugerne mulighed for nemt at optage scener som f.eks. overgangen fra solnedgang til en stjerneklar nattehimmel ved hjælp af automatisk eksponering
• Indbygget Wi-Fi® til direkte forbindelse til en smart-enhed ved hjælp af SnapBridge
• Indbygget Wi-Fi® gør det muligt at overføre billeder og video til en computer
• Understøttelse af eksisterende tilbehør til digitale SLR-kameraer, f.eks. WT-7 trådløs sender (tilgængelig separat) til overførsel af billeder og videoer med høj hastighed via et kablet eller trådløst LAN og radiostyret Advanced Wireless Lighting, der gør det muligt at anvende fleksibel multiflashfotografering

*¹ Kan kun bekræftes ved hjælp af det kamera, hvor fokusskiftet blev udført.
*² Der kræves software fra tredjepart.
*³ Kontinuerlig H (udvidet) i 12-bit RAW-, JPEG- eller TIFF-format
*⁴ Med intervaloptagelse eller time-lapse-videooptagelse med lydløs fotografering og udjævning af eksponering aktiveret.

Udviklingen af batterigrebet MB-N10

Batteripakken MB-N10, der er under udvikling, vil rumme to genopladelige EN-EL15b-Li-ion-batterier, der i praksis øger antallet af optagelser og/eller videooptagelsestid med cirka 1,8 gange. Det vil give samme niveau af støv- og dråbebeskyttelse som Z 7 og Z 6, og det understøtter USB-opladning ved hjælp af EH-7P-opladningsadapteren.

Produktets lanceringsdato oplyses på et senere tidspunkt.

Handelsnavne (virksomheder, produkter, tjenester mv.) er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende deres respektive ejere.