Nikon Imaging | Danmark | Europa

28-06-2018

Nikon lancerer MONARCH HG-kikkerter med 30 mm i diameter

København, Danmark, 28. juni 2018: Nikon offentliggør i dag lanceringen af de lette og kompakte modeller med 30 mm i diameter (8x30 og 10x30) i MONARCH HG-serien – den mest avancerede MONARCH-kikkertserie nogensinde.

Modellen med 30 mm i diameter er både let og kompakt med et hus i magnesiumlegering, der kun vejer ca. 450 g. Den giver skarp og klar visning helt ud i periferien og har samtidig et bredt synsfelt med naturlige farvenuancer – begge er egenskaber, der også findes på MONARCH HG-modellen med 42 mm i diameter, men med et mindre hus.

Disse nye kikkerter har samme enkle design og fine ydelse som de andre modeller i MONARCH HG-serien. Kikkerternes brede tilsyneladende synsfelt (60,3° for 8x30 og 62,2° for 10x30) giver et spektakulært billede, mens linsesystemet med feltplanering sikrer en skarp og klar visning helt ud til linseperiferien. Brugen af ED-glas med ekstralav spredning korrigerer kromatisk aberration, der kan forårsage farveskygger, hvilket giver en kontrastrig visning med høj opløsning.

Alle linser og prismer er udført med flerlagsbelægning i høj kvalitet. Tagprismerne er påført dielektrisk højreflekterende flerlagsprismebelægning og fasekorrigerende belægning, som i kombination giver en lys visning med lystransmission på op til 92 % eller højere samt naturlige farvenuancer.

Det kompakte hus i magnesiumlegering er vandtæt og dugfrit (op til 5 m i 10 minutter). Den høje ydelse forebygger indvendig dugdannelse i det optiske system, selv under forhold med lavt tryk i en højde på op til 5.000 m.

Denne nye model leveres med en halsrem, der reducerer belastning af brugerens hals, samt en halvblød taske til beskyttelse af kikkerterne under transport. Nikons MONARCH HG-kikkerter med en diameter på 30 mm er perfekte til naturentusiaster og folk, der nyder forskellige slags udendørsaktiviteter og gerne vil undgå udstyr med for megen vægt.

Nøglefunktioner

• Bredt tilsyneladende synsfelt (60,3° for 8x30 og 62,2° for 10x30). Samtidig med et bredt synsfelt garanterer linsesystemet med feltplanering også en skarp og klar visning helt ud til linseperiferien.
• ED-glas med ekstralav spredning korrigerer kromatisk aberration, der forårsager farveskygger og giver en kontrastrig visning med høj opløsning.
• Flerlagsbelægning af høj kvalitet anvendes til alle linser og prismer, mens tagprismerne er udført med dielektrisk højreflekterende flerlagsprismebelægning, hvilket giver en lys visning med lystransmission på op til 92 % eller højere samt naturlige farvenuancer.
• Tagprismer med fasekorrigerende belægning sikrer en høj opløsning og kontrast.
• Frontlinsen og øjestykkernes overflader er udført med ridsefast belægning.
• Design med lang øjeafstand sikrer et klart synsfelt, selv for folk, der bærer briller.
• Der anvendes glas uden bly og arsenik til alle linser og prismer.
• Forskydelige og drejelige gummiøjekopper med multi-klik gør det nemt at placere øjnene ved det rigtige øjepunkt.
• Låsesystem med ring til dioptrijustering forebygger utilsigtet rotation.
• Robust og let hus i magnesiumlegering (ca. 450 g).
• Suveræn vandtæt/dugfri ydelse med nitrogenfyldt hus, der kan modstå vandtryk ned til en dybde på 5 m i 10 minutter, og forebygger indvendig dugdannelse i det optiske system, selv under forhold med lavt tryk i en højde på op til 5.000 m.
• Blød halsrem.
• Frontlinsens dæksel er integreret for at forebygge tab. Der medfølger udskiftelige gummiringe uden dæksler til linsen, som kan udskiftes alt efter anvendelsen.
• Kan fastgøres til et stativ med en stativadapter som tilbehør [TRA-3/H-adapter (hård udgave)].

MONARCH HG-kikkerter forventes i butikkerne juli 2018 til en vejledende udsalgspris fra 7 990 kr. inkl. moms. (8x30) og 8 490 kr. inkl.moms  (10x30).
 
Yderligere oplysninger om Nikons prisbelønnede produkter kan fås på www.europe-nikon.com