Nikon Imaging | Danmark | Europa

30-05-2018

Nye tendenser inden for bryllupsfotografering i 2018

Nikon udgiver et inspirationskatalog til bryllupsfotografering, der afslører forudsigelser fra topfotografer og trendsættere over hele Europa

Amsterdam, Holland, 30. maj 2018: Under tilblivelsen af Nikons europæiske bryllupsudvalg i 2017 løftede Nikon sløret for sit første inspirationskatalog til bryllupsfotografering – en illustrativ guide til klassiske, nuværende og nye tendenser – som forudsagt af Nikons panel af de bedste bryllupsfotografer og trendsættere fra hele Europa.

Inspireret af deres egne porteføljer, og med udnyttelse af deres mangeårige erfaring, har udvalget forudsagt tre nye tendenser inden for bryllupsfotografering i 2018, som udvalget mener vil blive stadigt mere tydelige i de kommende år. Mens optagelser i den "gyldne time" og "redaktionel stil" vil forblive evige klassikere, forudser udvalget tre vigtige tendenser, der vil blive mere og mere udbredt i denne sæson og i de kommende år.

"Modestil" fotograferet af Ross Harvey med D750 og AF-S NIKKOR 35mm f/1.4G

"Enkelhed" fotograferet af Nadia Meli med D750 og AF-S NIKKOR 35mm f/1.4G

Modestil

Med inspiration fra den eksklusive modes nyskabende brudekjoledesign og haute couture forventer udvalget, at flere par vil introducere et stærkere stylet look til deres fotografering. Ligesom bruden bærer en specialdesignet kjole, vil hun også gerne have en "specialdesignet" fotograferingsstil – bevæge sig væk fra de mere traditionelle og iscenesatte fotografier, der har været populære før i tiden.

Enkelhed

Med fokusering på for mange detaljer og overdreven brug af bryllupsrekvisitter er nogle fotograferingsstilarter blevet for voldsomme, og udvalget forventer, at dette vil resultere i en komplet "nulstilling" af tendensen. Udvalget forventer, at nogle par i 2018 vil fokusere på at komme tilbage til det grundlæggende, med fokus på tidløse fotografier, der understreger og udstråler enkelhed og renhed.

Kun professionel fotografering

I en tid, hvor sociale medier er indlejret i vores dagligdag, ser udvalget allerede nu par, der beder deres gæster om ikke at tage billeder og dele dem under vielsen. I tråd med dette forudser de en endnu større afhængighed af professionel bryllupsfotografering, hvor fotografen nemt kan indfange alle øjeblikke og følelser mere naturligt – og hvor gæsterne giver ceremonien deres fuldstændige og udelte opmærksomhed.

"Kun professionel fotografering" fotograferet af Chloé Lapeyssonnie med D750 og AF-S NIKKOR 24-70mm f/2.8G ED

"Enkelhed" fotograferet af Simona Smrčková og Kamil Saliba med D750 og AF-S NIKKOR 85mm f/1.8G

Inspirationskataloget fra Nikons europæiske bryllupsudvalg er illustreret med spektakulære billeder fra virkelige bryllupper, som alle er optaget med et Nikon-kamera og NIKKOR-objektiver. Udover de fremtrædende trends fremhævede udvalget også deres foretrukne klassiske og aktuelle trends, som deres kunder efterspørger, herunder "den kreative brug af flash", "kontrastlys" og "reportagestil".

Billederne kombineres også med praktiske tips og råd til både kommende og etablerede bryllupsfotografer om, hvordan man kan genskabe billedstilarter.

I en kommentar til sit engagement i skabelsen af inspirationskataloget fra Nikons europæiske bryllupsudvalg, udtalte den franske bryllupsfotograf Chloé Lapeyssonnie: "Jeg har deltaget i hundredvis af bryllupper gennem årene og har på første hånd oplevet, hvordan bryllupsfotografering fortsætter med at udvikle sig. Jeg håber, at de tendenser, vi har identificeret med Nikon, vil inspirere fotografer til fortsat at udfordre sig selv og finde nye måder at optage på og samtidigt vise nye fotografer, hvordan et bryllup kan fotograferes på så mange forskellige måder. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med de andre Nikon-fotografer og trendsættere og bringe alle vores oplevelser og erfaringer sammen."

Inspirationskataloget findes online på Nikon Europes websted: inspirationskatalog til bryllupsfotografering, og der er flere oplysninger om Nikons europæiske bryllupsudvalg her.

Nikon-udstyr, som er omtalt i inspirationskataloget:

Kamerahuse
• D850
• D750

Objektiver
• AF-S NIKKOR 35mm f/1.4G
• AF-S NIKKOR 50mm f/1.4G
• AF-S NIKKOR 20mm f/1.8G ED
• AF-S NIKKOR 28mm f/1.8G
• AF-S NIKKOR 85mm f/1.8G
• AF-S NIKKOR 24-70mm f/2.8G ED

Flash
• Speedlight SB-700