Nikon Imaging | Danmark | Europa

31-05-2017

Vidvinkel. Ultravidvinkel. Fiskeøje. Tre nye NIKKOR-objektiver åbner op for nye muligheder

København, Danmark, 31. maj 2017: Nikon udvider sit sortiment af objektiver med det første NIKKOR FX fiskeøjezoomobjektiv nogensinde, et lysstærkt FX 28 mm prime-objektiv og et ultravidvinkel DX zoomobjektiv. For fotografer, der vil udvide rumoplevelsen og forstærke perspektivet, åbner disse tre objektiver op for spændende muligheder.

Fotografer med speciale inden for begivenheder, bryllup, portræt, rejse og landskab opnår en større frihed til at fortælle deres historier med det nye AF-S NIKKOR 28mm f/1.4E ED. Som den seneste tilføjelse til Nikons anerkendte f/1,4 NIKKOR-udvalg er dette objektiv i stand til at levere en enestående æstetisk styring ved alle lysforhold. Fotografer, der vil tage billeder i ekstreme vinkler, kan i stedet for at opnå et cirkulært perspektiv få et fuldskærmsbillede med Nikons første fiskeøjezoom. Den avancerede optiske opbygning af AF-S FISHEYE NIKKOR 8–15mm objektivet sikrer, at fleksibiliteten ikke går ud over kvaliteten. Og så vil DX-brugere, der ikke kan vente med at udforske de dramatiske perspektiver, sætte pris på det nye AF-P DX NIKKOR 10–20mm VR-zoomobjektiv. Brugervenlig og skabt til rejsebrug. Denne lette vidvinkelzoom giver en fantastisk billedkvalitet og er samtidig en rigtig god investering. Den er det perfekte supplement til Nikons handy digitale spejlreflekskameraer i DX-format med høj opløsning.

Dirk Jasper, Manager of Product Marketing hos Nikon BV, udtaler: "Fotografi er en virkelig stærk form for storytelling, og et vidvinkelperspektiv er en utrolig effektfuld måde at gengive verden på. Vi er stolte af at kunne føje tre nye vidvinkelmodeller til udvalget af NIKKOR-objektiver. Hver model repræsenterer nye muligheder: helt nye måder at fortælle historier på med den enestående billedkvalitet, som kendetegner NIKKOR".

 

 

 

AF-S FISHEYE NIKKOR 8–15mm f/3.5–4.5E ED. To fiskeøjeeffekter i ét objektiv. Gå direkte fra et 8 mm cirkulært billede til et 15 mm full-frame fiskeøjebillede uden objektivskift. Forvent enestående højopløsningsbilleder med kant-til-kant skarphed. Selv ved største f/3,5 blændeåbning. Udnyt mulighederne i den mindste fokuseringsafstand på 0,16 m. Dette objektiv har robust støv- og dråbebeskyttet konstruktion og kombineret modlysblænde og objektivdæksel.

AF-S NIKKOR 28mm f/1.4E ED. Lever op til visionerne. Fortæl historien. Få alt med – helt ned i de mindste detaljer. Udnyt den exceptionelle æstetiske kontrol ved alle lysforhold og den ekstraordinære opløsning – selv ved optagelser med stor blændeåbning. Den tætteste fokusafstand på bare 0,28 m giver endnu større alsidighed. Støv- og dråbebeskyttet konstruktion betyder sikker optagelse under udfordrende vejrforhold.

AF-P DX NIKKOR 10–20mm f/4.5-5.6G VR. Rejse til dramatiske perspektiver. Lige fra de store landskaber til nærbilleder, der fylder hele billedet – det er nemt at tage flotte billeder med 10-20 mm brændvidde og 0,22 m som tætteste fokusafstand. Nikons modvirkelse af rystelser (VR) hjælper med til at undgå billeder uden slør og opnå skarpere billeder under dårlige lysforhold. AF-P stepmotoren giver en hurtig, jævn og næsten lydløs autofokus, hvilket er en yderligere fordel ved videooptagelser.

AF-S NIKKOR 28mm f/1.4E ED og AF-P DX NIKKOR 10–20mm f/4.5-5.6G VR forventes i butikkerne 29. juni, og AF-S FISHEYE NIKKOR 8–15mm f/3.5–4.5E ED den 15. juni.

Vejledende udsalgspriser er (inkl. moms):
AF-S NIKKOR 28mm f/1.4E ED: 19.395 kr.
AF-S FISHEYE NIKKOR 8–15mm f/3.5–4.5E ED: 12.095 kr.
AF-P DX NIKKOR 10–20mm f/4.5-5.6G VR: 3.095 kr.