Nikon Imaging | Danmark | Europa

06-10-2016

Nikon introducerer de nye COOLSHOT 80i VR/COOLSHOT 80 VR laserafstandsmålere til golf

Amsterdam, Holland, 6. oktober 2016: Nikon lancerer i dag to banebrydende nyheder til golfmarkedet: COOLSHOT 80i VR og COOLSHOT 80 VR laserafstandsmålere – to innovative laserafstandsmålere med optisk VR-funktion (vibrationsreduktion).

Med Nikons effektive VR-system reduceres vibrationer i søgerbilledet forårsaget af håndbevægelser til cirka en femtedel eller mindre (baseret på Nikons målinger). VR-teknikken indebærer en drastisk forenkling af afstandsmålingen, eftersom målet forbliver stabilt i søgeren. Det reducerer mængden af fejlagtige målinger forårsaget af, at laserstrålen ikke rammer det intenderede mål.

Begge modeller er udstyret med funktionen Prioritering af nærmeste mål, der er perfekt til at måle afstanden til en flagpind på greenen, når der er træer i baggrunden. Golfspillere kan altid kan være sikre på, at have den korrekte afstand til flaget med den nye LOCKED ON-teknologi. LOCKED ON-ikonet vises i søgeren for at signalere, at afstanden til det nærmeste mål vises.

COOLSHOT 80 VR er udelukkende designet til at måle den faktiske afstand, mens COOLSHOT 80i VR er udstyret med ID-teknologi, som viser den hældningsjusterede afstand (vandret afstand ± højde), hvilket gør den perfekt til brug på golfbaner med bakket terræn.

Både COOLSHOT 80i VR og COOLSHOT 80 VR har en 6x forstørrelse og flerlagsbelagte linser, der giver lyse, klare søgerbilleder. Måleresultatet vises efter ca. 0,5 sekunder takket være Nikons originale databehandlingsalgoritme HYPER READ. Afstandsmålernes kompakte design gør dem nemme at have med og holde, mens deres vandtætte og dugfrie konstruktion (med regntæt batterikammer) sikrer, at de er klar til brug i al slags vejr, så brugeren kan fokusere på sit spil uden stress.