Nikon Imaging | Danmark | Europa

19-10-2016

Helt tæt på begivenhederne med det nye AF-S NIKKOR 70–200 mm f/2.8E FL ED VR

Amsterdam, Holland, 19. oktober 2016: Nikon har gjort de professionelle fotografers foretrukne FX-format telezoom hurtigere, lettere og mere praktisk end nogensinde. Med det nye AF-S NIKKOR 70–200mm f/2.8E FL ED VR vil fotografer, der arbejder med Nikons hurtige DSLR-kameraer altid være et skridt foran.

Uanset om man tager billeder af sport, action, nyheder eller reportage, giver den nyeste generation af dette kendte objektiv fotografen mulighed for at udnytte en lang række forbedringer, der gør en stor forskel i marken. Forbedret AF-tracking og eksponeringskontrol giver sammen med VR SPORT-indstillingen mulighed for enestående billedserieoptagelser.

Sammenlignet med den tidligere model er kvaliteten forbedret helt ud til billedets yderkanter, og vignettering er reduceret. Den korteste fokusafstand er nu nede på imponerende 1,1 m, og det maksimale gengivelsesforhold er forøget fra 0,11x til 0,21x.

Konfigurerbare knapper på objektivhuset gør betjeningen lettere, og placeringen af zoom- og fokusringen er byttet om, så der opnås en mere balanceret håndtering. Det nye objektivhus af magnesiumlegering er sammen med HRI- og fluoritelementerne med til at gøre dette objektiv lettere end nogensinde – og det er samtidig lige så robust som altid.

Dirk Jasper, Product Marketing Manager for Nikon Europe, udtaler: "Det nye NIKKOR 70–200 mm f/2.8E giver et utroligt løft i billedkvaliteten – og det giver i det hele taget en hurtigere og mere afbalanceret fotograferingsoplevelse. SPORT VR og de ergonomiske egenskaber, som objektivet har overtaget fra Nikons nye 400 mm, 500 mm og 600 mm teleobjektiver, vil virkelig gøre en forskel for fotografer, der arbejder med hurtig, uforudsigelig action med et professionelt DSLR-kamera som f.eks. D5".

Oversigt over de vigtigste funktioner og egenskaber

Forbedret vibrationsreduktion (VR) og større præcision mellem objektiv og kamera
Sidste nye generation af Nikons VR giver mulighed for optagelse ved lukkertider op til 4 trin længere end uden VR¹. Funktionen aktiveres øjeblikkeligt, når udløserknappen trykkes halvt ned. Indstillingen SPORT VR giver et mere stabilt søgerbillede, når der skal tages billeder af motiver i ekstrem hurtig bevægelse. Forbedret AF-tracking giver fotografen mulighed for at reagere hurtigt og præcist på ændringer i autofokus. En elektromagnetisk blændemekanisme sikrer yderst stabil AE-styring – selv ved billedserier med høj hastighed.

Exceptionel integritet: optisk præcision helt ud til billedkanten
En helt ny optisk konstruktion sikrer fremragende billedkvalitet helt ud til kanten. Det nye optiske design omfatter seks ED-glaselementer, ét objektivelement af fluorit samt ét HRI-element (High Refractive Index). Nanokrystalbelægningen giver en betydelig reduktion af ghosting og flare og dermed klarere billeder. Samtidig er farveskygger, kromatisk aberration og forvrængning præcist styret i hele zoomområdet.

Salgsstart: 10. november 2016
Vejledende udsalgspris: 24.995,- kr.

 

¹ I indstillingen Normal baseret på CIPA-standard.