Nikon Imaging | Danmark | Europa

06-05-2016

Nikons digitale SLR-kameraer D5 og D500 begge tildelt prisen Red Dot Award: Product Design 2016

Amsterdam, Holland, den 6. maj 2016: Det glæder Nikon Corporation at kunne bekendtgøre, at to digitale SLR-kameraer fra Nikon, modellerne D5 og D500, begge er blevet tildelt prisen Red Dot Award: Product Design 2016, sponsoreret af det tyske Design Zentrum Nordrhein Westfalen.

Red Dot Award: Product Design er en pris i verdensklasse, der tildeles produkter lanceret i løbet af de seneste to år, som udviser overlegenhed på i alt ni områder, herunder innovation, funktionalitet, ergonomi, økologi og holdbarhed.

2016 er den 61. gang, Red Dot Award: Product Design er blevet uddelt. Vinderne, som er udvalgt blandt ca. 5.200 ansøgere fra 57 lande verden over, kan ses på en særudstilling fra den 5. til den 31. juli 2016 på Red Dot-designmuseet i Essen, Tyskland.

Se Red Dot Online-webstedet for at få yderligere oplysninger om Red Dot-designpriserne.

Oversigt over D5 (lanceret marts 2016)

D5 er Nikons seneste topmodel inden for digitale spejlreflekskameraer. Kameraets suveræne ydelse starter med en udpræget forbedring af evnen til at følge motiver i bevægelse og en mærkbart bedre billedkvalitet ved høj følsomhed samt evnen til at reagere på en bred vifte af motiver. Kameraet er udstyret med et avanceret 153-punkts AF-system og yder en høj hastighed på omtrent 12 bps*¹ ved kontinuerlig optagelse (med AF- og AE-tracking), og det leverer derfor en sikrere optagelse af det tilsigtede motiv under en række forhold. Derudover har den nye Nikon CMOS-sensor i FX-format og den nye EXPEED 5-billedbehandlingsenhed muliggjort understøttelse af den højeste ISO-standardfølsomhed i hele Nikons historie, ISO 102.400, samt overlegen høj præcision ikke blot ved fotografering af stillbilleder, men også ved optagelse af video i det nyligt understøttede format 4K UHD (3.840 × 2.160).

¹ Ved en lukkertid på 1/250 s eller hurtigere i CH-udløserindstilling.

Oversigt over D500 (forventet lancering i slutningen af april 2016)

D500 er Nikons nye topmodel inden for digitale spejlreflekskameraer i DX-format. Det er udstyret med det samme avancerede 153-punkts AF-system, der også er indbygget i D5-modellen, og det understøtter sikker optagelse af det tilsigtede motiv med kontinuerlig optagelse ved høj hastighed på omtrent 10 bps*¹. Indførelsen af den nye EXPEED 5-billedbehandlingsenhed og en ny Nikon CMOS-sensor i DX-format sikrer overlegen billedkvalitet med en standard ISO-følsomhed fra ISO 100 til 51.200, både ved fotografering af stillbilleder og videooptagelse. Ydermere imødekommer kameraet professionelle fotografers behov i kraft af understøttelse af 4K UHD-videooptagelse (3.840 × 2.160) samt SnapBridge, som er en app, der gør det muligt uden problemer at forbinde kameraet med en smart-enhed*².

¹ Ved en lukkertid på 1/250 s eller hurtigere i AF-C-autofokusindstilling med strømforsyning fra et EN-EL15 batteri og standardværdier i alle andre indstillinger.
² Smartphones og tabletter med iOS eller Android™.