Nikon Imaging | Danmark | Europa

23-02-2016

NIKON PRÆSENTERER FIRE NYE COOLPIX-KAMERAER MED SNAPBRIDGE-APP TIL NEM SYNKRONISERING OG DELING

København, den 23. februar 2016: Nikon præsenterer i dag de fire seneste skud på stammen i Nikons COOLPIX-serie af kameraer, som takket være kombinationen af den seneste nye Nikon-billedbehandlingsteknologi, velkendt NIKKOR-optik samt superzoomobjektiver er kendetegnet ved ydeevne i topklasse. Samtidig sikrer Nikons nye app SnapBridge, at kameraet konstant er tilsluttet en smartenhed, så man let kan dele sine billeder med andre på et øjeblik.

Både COOLPIX B700 med optisk zoom på 60x og COOLPIX A900 med optisk zoom på 35x byder på superteleegenskaber og mulighed for videooptagelse i 4K/UHD, mens COOLPIX B500 med optisk zoom på 40x udmærker sig ved en CMOS-sensor på hele 16 megapixels. Den slanke og elegante model COOLPIX A300 er udstyret med optisk zoom på 8x.

COOLPIX B700 er udstyret med legendarisk NIKKOR-optik i et objektiv med Super ED-linseelement og optisk zoom på 60x, der kan udvides til 120x Dynamic Fine Zoom¹, hvilket gør det let at tage knivskarpe billeder af fjerne motiver, f.eks. månen, dyr eller sportsbegivenheder med motiver i hurtig bevægelse. Man kan optage video i 4K/UHD (30p) samt tage billeder i RAW (NRW) format med henblik på efterfølgende billedbehandling i høj kvalitet. Dette superzoomkamera med 20,3 megapixel har et meget præcist AF-system (autofokussystem) samt optisk VR (vibrationsreduktion) via dobbeltregistrering (svarende til at optage med fem trin kortere lukkertid)² og en sidezoomknap for at minimere effekten af kamerarystelser. Billedkompositionen kan enten foretages ved hjælp af den indbyggede elektroniske søger eller den roterbare LCD-vippeskærm på 7,5 cm (3"), som begge har en høj opløsning på 921.000 punkter, der muliggør kreativ komposition fra en hvilken som helst vinkel, og billederne kan øjeblikkeligt deles med andre via SnapBridge-appen.

COOLPIX A900 med 20,3 megapixel er udstyret med højkvalitets NIKKOR-optik i et kamerahus i lommestørrelse. Takket være det højtydende objektiv med optisk zoom på 35x, der kan udvides til 70x Dynamic Fine Zoom¹, kan man eksempelvis tage flotte og detaljerige rejsebilleder, og der er også mulighed for at optage højopløsningsvideo i 4K/UHD (30p). LCD-vippeskærmen på 7,5 cm (3") med høj opløsning på 921.000 punkter og manuelle eksponeringsindstillinger (P/S/A/M) gør det let at slippe kreativiteten løs, og man kan straks dele sine billeder med andre via SnapBridge-appen. I kraft af den lynhurtige AF-funktion kan man fokusere og tage billeder straks, og trykker man på den hurtige returzoomknap, vender man øjeblikkeligt tilbage til vidvinkelindstilling, så man altid kan nå at indfange et motiv, der er forsvundet ud af synsfeltet. Det er også nemt at lave imponerende Superlapse- og Time-lapse-videoer. Endelig kan man glæde sig over den effektive VR-funktion (vibrationsreduktionsfunktion), som giver garanti for skarpe billeder og flotte videoer, selv ved fuld zoom.

Med COOLPIX B500 på 16 megapixel er man sikret fremragende billedkvalitet – på den nemme måde. NIKKOR-objektivet med optisk zoom på 40x, der kan udvides til 80x Dynamic Fine Zoom¹, gør det muligt at komme helt tæt på begivenhedernes centrum, og sidezoomknappen giver stor stabilitet. LCD-vippeskærmen på 7,5 cm (3") med 921.000 punkter gør det let at finde nye, spændende vinkler, og når man trykker på den hurtige returzoomknap, vender man øjeblikkeligt tilbage til vidvinkelindstilling, så man altid kan nå at indfange motivet. Der er desuden mulighed for at optage video i fuld HD.

Med det slanke og stilfulde COOLPIX A300 med 20,1 megapixel er det den nemmeste ting i verden at tage billeder, når man er på farten. NIKKOR-objektivet med optisk zoom på 8x, der kan udvides til 16x Dynamic Fine Zoom¹, gør det muligt at tage fantastiske nærbilleder, og dertil kommer indstillingen Smart-portræt, som giver garanti for perfekte portrætbilleder, og Automatisk motivvælger, som automatisk optimerer kameraindstillingerne.

SNAPBRIDGE

Det er nemt at parre en smart-enhed med Nikon-kameraet, og det skal kun gøres én gang. Det eneste, man skal gøre, er at installere SnapBridge-appen på sin smartphone eller tablet, tænde for kameraet og derefter vælge det på den liste over tilgængelige enheder, der vises i appen. SnapBridge-forbindelsen til kameraet forbliver aktiveret i baggrunden, så man kan overføre sine billeder med det samme uden behov for at genoprette forbindelsen hver gang. Det er sågar muligt at overføre billeder fra kameraet, når det er i dvaleindstilling, og smart-enheden kan bruges uforstyrret af synkroniseringen. Med SnapBridge kan man desuden få en Live View-visning på sin smart-enhed af det motiv, Nikon-kameraet fokuserer på, og man kan fjernudløse lukkeren og foretage billedkomposition via skærmen på sin smartphone eller tablet.

Ines Bernardes, Product Manager for COOLPIX hos Nikon Europe, gav de nye COOLPIX-kameraer og SnapBridge-appen følgende ord med på vejen: "De nye modeller i COOLPIX-serien udmærker sig ved meget høj ydeevne og en detaljegengivelse som aldrig før. Med superzoomobjektiv er det muligt at få det hele med, og den nye SnapBridge-app gør øjeblikkelig billeddeling og automatisk billedoverførsel til en leg. Uanset hvad man har tænkt sig at bruge kameraet til, f.eks. billeder af sportsbegivenheder, rejsebilleder eller portrætbilleder af venner og familiemedlemmer, kan man finde den helt rigtige model blandt de nye COOLPIX-kameraer."

¹ Forstørrelsen ved brug af Dynamic Fine Zoom er beregnet ud fra den maksimale vidvinkelposition ved brug af optisk zoom.
² Målt i henhold til CIPA-standarderne med en brændvidde svarende til ca. 350 mm i 35 mm-format [135].

Pris og levering

COOLPIX B700, COOLPIX A900, COOLPIX B500, COOLPIX A300 forventes i butikkerne i april 2016 til en vejledende udsalgspris på:

COOLPIX B700: 3.595 kr. inkl. moms.
COOLPIX A900: 3.295 kr. inkl. moms
COOLPIX B500: 2.195 kr. inkl. moms
COOLPIX A300: 1.295 kr. imkl. moms

Pressebilleder kan hentes på: http://press.nikon.dk/

For yderligere information, kontakt

Mattias Hjortsberg, Product Manager, på Nikon, phone: +46 70-357 34 33 or email: mattias.hjortzberg@nikon.com

Yderligere oplysninger om Nikons prisvindende produkter fås her: www.europe-nikon.com