06/05/2013

Nikon fejrer modtagelsen af fire TIPA-priser

Amsterdam, Holland, 6. maj 2013 – Nikon Europe offentliggør i dag, at fire af virksomhedens produkter har vundet hæder i den prestigefyldte TIPA (Technical Image Press Association)-prisuddeling.

TIPA, Europas førende sammenslutning af fagblade inden for fotografering, har givet prisen for ”Best D-SLR Advanced” til Nikon D7100, ”Best Easy Compact Camera” til Nikon COOLPIX S01, ”Best Superzoom Camera” til Nikon COOLPIX P520 og ”Best CSC Entry Level Lens” til Nikon 1 NIKKOR 11-27.5mm f/3.5-5.6 ED-IF.

TIPA-priserne tildeles hvert år af 29 uafhængige fotomagasiner fra fem kontinenter. Når juryen vælger en vinder i hver kategori, tager den højde for innovation, anvendelsen af førende teknologi, design og ergonomi, brugervenlighed samt forholdet mellem pris og ydeevne.

Nicolas Gillet, Product Manager, Compact Digital Cameras for Nikon Europe siger: “Det er en stor ære for Nikon Europe at vinde fire TIPA-priser inden for digitale spejlreflekskameraer og kompakte kameraer samt for et af vores NIKKOR-objektiver. Vores COOLPIX-sortiment har haft et rigtig godt år, som omfattede vores to prisvindere – det elegante og letanvendelige S01 og det utroligt alsidige bridgekamera, COOLPIX P520, der fanger alle øjeblikke."

Marina Gurevich, Product Manager hos Nikon Europe udtaler: "Vi er meget stolte over, at Nikon D7100 har bygget videre på dets forgængers succes, som fik den samme pris i 2011. Det er en fantastisk præstation at modtage denne fortsatte anerkendelse af hele vores brede udvalg af produkter."

TIPA Best D-SLR Advanced: Nikon D7100

TIPA-juryen udtaler: “Nikon D7100 i DX-format har en ny CMOS-sensor på 24,1 megapixel og et 51-punkts AF-system med 15 sensorer af korstypen. D7100 optager op til seks billeder pr. sekund i fuld opløsning og hele syv billeder pr. sekund (ved en anelse lavere opløsning), når den nye 1,3x beskæringsindstilling anvendes. Den imponerende LCD-skærm på 3,2” har en tilsvarende imponerende opløsning på hele 1.229.000 RGB-punkter, hvilket gør den særdeles velegnet til både stillbilleder og HD-videooptagelser. Takket være de utallige billedstyringsmuligheder og effekter (både til stillbilleder og videooptagelse) samt avancerede fotograferingsfunktioner løftes dette slidstærke kamera i magnesiumlegering og med lukkerenhed til 150.000 cyklusser mindst et par niveauer op”.

TIPA Best Easy Compact Camera Nikon COOLPIX S01

TIPA juryen udtaler: “Det meget lille S01 på 10,1 megapixel har en CCD-sensor på 1/2,9” og et 3x NIKKOR-zoomobjektiv med glas, der giver en brændvidde svarende til 29 til 87 mm (35 mm-format). Kameraet vejer kun 96 gram og måler blot 51,2 x 77 x 17,2 mm, men tilbyder alligevel et lukkertidsområde på 1-1/2000 sekunder, et ISO-område på 80-1600 og mulighed for at optage HD-video i MOV-indstilling (MPEG-4 og AVC/H.264). Det har adskillige motivprogrammer og indbyggede specialeffekter til redigering samt eksponeringskompensation i +/-2EV. Eksponering programmeres automatisk, som det sig hør og bør for et ”nemt” og ultrakompakt kamera.”

TIPA Best Superzoom Camera: Nikon COOLPIX P520

TIPA-juryen udtaler: “Det integrerede 42X NIKKOR-objektiv med glas i COOLPIX P520 leverer op til 1000 mm dækning med indbygget modvirkelse af rystelser (VR). Sensoren på 18,1 megapixel har et ISO-område på 80-3200 og mulighed for “push”-følsomhed i bestemte indstillinger. Der er adskillige motivprogrammer og kreative indstillinger, og P520 gør det muligt for brugeren at optage video med mange forskellige opløsningsmuligheder, inklusive fuld HD. Nærgrænse begynder ved 50 cm (1 fod og 8 tommer) med vidvinkel og 152,4 cm (5 fod) ved telefotoenden af zoomintervallet, og der er ligeledes en makroindstilling på 1 cm (0,4”) i vidvinkel. En vippeskærm på 3,2” med 920.000 punkter giver tydelig visning med 100 % dækning”.

TIPA BEST CSC ENTRY LEVEL LENS: Nikon 1 NIKKOR 11-27.5mm f/3.5-5.6

TIPA-juryen udtaler: “Det kompakte NIKKOR 11-27.5 mm-objektiv (svarende til 30-74 mm), der er produceret til alle kompakte systemkameraer i Nikon 1-serien, måler kun 57,5 x 31 mm og vejer blot 80 gram. Med otte elementer i otte grupper, en blænde med syv blændeblade, ét ED-element og ét asfærisk element kan dette objektiv fokusere fra en afstand på helt ned til 0,3 m. Objektivet har intern fokusering (IF), som kun skifter linsegrupper under fokusering, og betyder kun meget lidt for kameraets vægt eller størrelse, når det bæres eller bruges. Dette gør det utroligt nemt at tage objektivet med sig”.