Nikon Imaging | Danmark | Europa

6/1-2012

Nikon D4 - skabt til at flytte grænser

Nikon D4

Nikon lancerer i dag D4, koncernens nye digitale flagskib til fotografer, der kræver det ultimative inden for faget.

Takket være sin 16,2-megapixel FX-format sensor, fænomenalt høje, støjfri ISO-følsomhed og Nikons kraftfulde EXPEED3 billedbehandlingsenhed byder D4 på uforlignelig ydelse og alsidighed, selv under ekstreme lysforhold.

Uforlignelige billeder - exceptionel hastighed

D4 er udviklet til at levere forbløffende billedintegritet under meget forskelligartede lysforhold, og D4 har en lynende hurtig billedhastighed, samtidig med at det sætter en ny standard for lav, ISO-relateret, støj. Den nye 16,2 megapixel FX-format (full-frame) CMOS sensor med ekstrem hurtig kanaludlæsning leverer op til 11 billeder i sekundet – hurtigere end noget andet Nikon-kamera.

Billeder i bemærkelsesværdig kvalitet med lav støj og et bredt dynamikomfang kan opnås selv med høj ISO-følsomhed takket være det optimerede støjreduktionsdesign og 14-bit A/D signalprocessering i sensoren. Det fænomenale ISO-område sætter en ny standard med ISO 12.800 og udvider området yderligere ét trin nedad med ISO 100 som standard. Under endnu mere udfordrende betingelser kan man vælge ISO-ækvivalenterne 50 og 204.800, hvilket gør D4 til det perfekte kamera for fotografer, som ofte arbejder under ekstreme belysningsforhold.

Takket være EXPEED 3, Nikons nyeste generation af billedbehandlingsenheder, klarer D4 uden problemer alle datatunge opgaver, uden at det det går ud over hastighed eller kvalitet. High-speed 16-bit billedbehandling og 14-bit A/D konvertering skaber trykfærdige og internetklare JPEG-filer lige ud af kameraet. Ydelsen er mere end rigelig, selv når det handler om de mest dataintensive opgaver. Billederne rummer naturtro, velmættede farver og naturlig dybde. Selv under optagelser i svag belysning med høj ISO-følsomhed sænker D4's intelligente, gennemtestede støjreduktionsfunktion støjen uden at gå på kompromis med billedskarpheden.

Video i udsendelseskvalitet

For professionelle, hvis daglige arbejder kræver video, giver D4 al den fleksibilitet, som der kræves til en bred vifte af video-opgaver. D4 byder på storformat-videooptagelse på højeste niveau med et omfattende udbud af billedhastigheder.

Billedhastigheder:
Fuld HD (1080p) video kan optages i 30p, 25p og 24p med 60p, 50p, 30p og 25p indstillinger i 720p. Videoklip kan være næsten en halv time lange (cirka 29 minutter og 59 sekunder).

Multiformatindstilling med tre formater
: Fuld HD (1080p) optagelse er mulig i både FX- og DX-format såvel som i det indbyggede Fuld HD (1920x1080) cropformat.

High-fidelity lydstyring: Vi respekterer altid feedback fra industrien, og D4 lancerer derfor nye muligheder for DSLR-lydoptagelse, der får videoer til at lyde lige så godt, som de ser ud. Udover mulighed for ekstern stereomikrofon er der lydudgang til eksterne hovedtelefoner, som lader fotografen finindstille lyden til videooptagelse uden at blive forstyrret af omgivende lyd.

Ukomprimeret HDMI udgang: Til fotografer, der ønsker det reneste udgangssignal til professionel kvalitetsredigering giver D4 mulighed for, at sende det ukomprimerede Live View-billede til eksterne optagere og skærme. Det er første gang, nogensinde, dette er muligt i et DSLR-kamera, og data udlæses med 1080i (Fuld HD) i den forudbestemte billedstørrelse og billedhastighed. Dataudlæsning kan om nødvendigt nedskaleres, og den er fri for alle de informationer, som man ellers ville se på kameraets LCD-skærm. 

Behagelige brugerknapper: Live View-betjening er blevet lettere takket være de forbedrede betjeningsgreb. I stedet for at dreje på kommandohjulet, får man med power-blænde en mere smidig blændestyring via særlige knapper på kameraets front. Indeksmærker gør det muligt at mærke bestemte billeder under videooptagelse, så de let kan findes under den efterfølgende redigering.

Når fotografer skal indfange afgørende øjeblikke, giver den forbedrede automatiske betjening på D4 en ultimativ, klar fordel.

Systemet til avanceret motivgenkendelse har nu en 91K-pixel RGB sensor:
Nikons revolutionerende system til avanceret motivgenkendelse indeholder nu en nydesignet 91.000-pixel RGB sensor, som omhyggeligt analyserer hver motiv og giver enestående nøjagtighed.

3D-motivforfølgelse er særligt forbedret med hensyn til optagelse og forfølgelse af mindre motiver. Menneskers ansigter spores med forbløffende nøjagtighed, også når man kun benytter sig af den optiske søger. Det forbedrede niveau for detaljeret motivanalyse bruges også til at understøtte endnu mere nøjagtig autofokus og automatisk eksponering, selv under de mest udfordrende belysningsforhold.

Avanceret Multi-CAM3500FX AF sensormodul: Nikons berømte Multi-CAM 3500FX AF-system – med individuelt valgbare og konfigurerbare 9-, 21- og 51-punkts dækninger – er blevet designet for at give hurtigere sporing af motivet.

Autofokussensormodulet og dets algoritmer giver betydeligt forbedret motivindfangelse i lav belysning helt ned til -2 EV (ISO 100, 20°C/68°F). Alle 51 AF-sensorer, af hvilke 15 er af krydstypen, er fuldt funktionelle med ethvert AF NIKKOR-objektiv med f/5.6 som hurtigste blænde og – for første gang – stopper den overlegne ydelse ikke ved blænde f/5.6. 

Kraftfulde AF-sensorer, der er kompatible op til f/8: D4 bevarer styrken i de 11 centrale AF-sensorer, selv hvis den kombinerede største blændeåbning er f/8. En stor styrke, hvis man producerer billeder af sport eller natur. Der er nu en helt ny mulighed for at spore motiver, hvis man for eksempel kombinerer et 600 mm f/4 AF NIKKOR-objektiv med en NIKKOR 2.0x telekonverter. Hvis den kombinerede blænde er mellem f/5.6 og f/8, kan man stadig stole på de femten centrale AF-sensorer, af hvilke de ni er af krydstypen.

D4’s overlegne hastighed præger hele workflowet.

Nyudviklet kevlar/karbonfiber-komposit lukkerenhed: Den nye yderst robuste lukkerenhed er udviklet til en levetid på 400.000 aktiveringer med en maksimal lukkertid på 1/8000 ned til 30s og flashsynkronisring op til 1/250 sek. En intelligent selvdiagnosticerende lukkerovervågnings- og optræksenhed reducerer behovet for strøm, for eksempel når lukkeren er åben i længere perioder under videooptagelse.   

Hurtig respons:
Opstartiden er cirka 0,12 sekunder , lukkertidsforsinkelsen er cirka 0,042 sekunder  (samme til D3s), med op til cirka 11 bps-hastighed i FX-format og alle beskæringsformater.

Lagringsmedier: D4 har to kortpladser; et til high-speed CF (UDMA 7) kort og en til high-speed, højkapacitets XQD kort.

Tilslutninger:
Kraftfuld datakommunikation og forbedret styresystem gør både ledningsført og trådløs LAN-filoverførsel hurtigere og lettere end nogensinde. Trådløs LAN-support er mulig med den kompakte, nydesignede WT-5 Wireless Transmitter, som har HTTP- og FTP-tilslutninger, og som også muliggør simultan udløsning af flere kameraer udstyret med WT-5. For første gang er en ledningsført LAN-tilslutning integreret i selve kamerahuset.

Hvert millisekund tæller. Og D4’s forbedrede brugervenlighed hjælper fotograferne til at reagere hurtigt på skiftende situationer.

Intuitiv vandret og lodret betjening:
Begge betjeningsretninger har identisk layoutede knapper, og de er bekvemt placeret, så kameraet nærmest bliver en forlængelse af fotografens hånd, uanset om der optages i landskabs- eller portrætindstilling. 

Forenklet AF-indstilling og AF-metode indstilling
: Valget kan nu foretages uden at tage øjet bort fra søgeren.

Præcis 8-cm (3.2-in.), cirka 921k-dot, bredbetragtnings LCD-skærm
med automatisk lysstyrkejustering. Skærmen leverer lyse, sprøde billedgengivelser med en langt større farvegengivelseskapacitet. LCD-lysstyrken indstilles automatisk alt efter betragtningsforholdene, og billeder kan forstørres op til 46x under billedvisning, hvad er en vigtig hjælp ved lynhurtig kontrol af korrekt fokus.

Optisk søger med glasprisme: Har cirka 100% billeddækning og 0,7x forstørrelse (50mm f/1.4 objektiv ved uendelig, -1.0m-1). Nikons søgere er, p.g.a. det høje øjepunktdesign, berømte for at minimere trætheden under længere tids brug af kameraet.

Elektronisk virtuel horisont med to akser:
Fotografen får høj sikkerhed for vandrette billeder gennem muligheden for både i søger og på LCD-skærm at tjekke kameraets position i forhold til det horisontale plan og hældning (fremad eller bagud).

Direkte adgang til Picture Controls:
Sker med en særlig knap i stedet for menuer. Med Picture Controls kan fotografer brugerindstille udtrykket på stillbilleder og videoer ved at finindstille parametre som skarphed, farvemætning og glød.

D4 er skabt til hastighed, men ikke kun hastighed. Parathed og alsidighed går hånd i hånd med betjeningsmuligheder, der giver den sidste, afgørende fordel, når timing er kritisk.

Time-lapse video:
D4 udvider den populære time-lapse fotograferingsfunktion ved at gemme billeder som en videofil i kameraet. Gengivelseshastighederne er fra 24 til 36.000 gange hurtigere end normal.

HDR (High Dynamic Range):
Optager et overeksponeret og et undereksponeret billede med en enkelt lukkerudløsning. Området kan udvides op til 3 EV for at give forskellige udtryk, der er fulde af farver og toneovergange. Kanternes overgange, hvor de to eksponeringer mødes, kan finindstilles til et mere naturligt udtryk.

Forbedret farvetemperaturstyring:
Sikrer den største grad af kontrol over hvidbalancen. Skærmens glød under Live View og det efterfølgende billedes hvidbalance kan indstilles, så de to er ens. Farvetemperaturen kan indstilles manuelt i trin af 10 Kelvin eller i mired-enheder.

Fire billedformater:
Fotografen kan vælge mellem en vifte af billedformater, som alle er tydeligt afmaskede i søgeren. Udover FX-format (36 x 23,9 mm) er der 5:4 (30,0 x 24,0 mm), 1,2x (30,0 x 19,9 mm) og DX-format (23,4 x 15,6 mm).

Redigering i selve kameraet:
Optagne billeder og videoer kan ændres og redigeres i selve kameraet. Retoucheringsmenuen indeholder mange nyttige funktioner som f.eks. NEF (RAW) behandling, ændring af billedstørrelse, forvrængnings- og perspektivkontrol med mere. Oven i det har D4 mulighed for at angive start- og slutpunkt for videoklip på samme tid, hvilket giver mulighed for mere effektiv aktivering.

Kompakt WT-5 Wireless Transmitter (ekstraudstyr): Senderen monteres på kameraets særlige interface-connector og strømforsynes af kamerahuset. Den har HTTP- og FTP-tilslutning og muliggør simultan udløsning af flere kameraer udstyret med WT-5.

GP-1 GPS enhed (ekstraudstyr): Optager informationer som breddegrad, længdegrad, højde og tid (UTC) som ‘geotags’ i billeddataene (Exif) og kan benyttes sammen med WT-5.

Kompakt Stereomikrofon ME-1 (ekstraudstyr):
Optager klar lyd, samtidig med at den på afgørende måde mindsker mekanisk støj.

Nikon Speedlight SB-910 (ekstraudstyr): SB-910 byder på en uforlignelig ydelse, idet det sikrer alsidig i-TTL flashbetjening på kameraet eller med trådløs fjernbetjening. Hertil kommer lettere betjening og et kraftigt ledetal på 34 (ISO 100, m, STD, FX-format, zoom 35mm). Menuer og knapper er forbedret for at gøre betjeningen lettere. Hårde farvefiltre til lys fra lysstorrør og glødelamper medfølger; de indstiller automatisk hvidbalancen på D4.

Capture NX 2 (ekstraudstyr): Hurtig, kraftfuld og kreativ billedbehandling, der er skræddersyet til D4's billedskabende kræfter. Capture NX 2 er hurtigere end tidligere og har nu fuld 64-bit kompatibilitet. 

Camera Control Pro 2 (ekstraudstyr):
Alsidig fjernbetjening af kameraet fra computer. Udover at styre eksponeringsindstilling, lukkertid og blænde byder softwareprogrammet nu på mange forbedringer, der gør Live View-betjening af D4 utroligt smidig. Blandt nye kreative indstillinger er fjernbetjent start og stop af videooptagelse og muligheden for at skifte hurtigt mellem stillbilleder og video i Live View.

ViewNX 2 (medfølger)
: Med denne browser-, redigerings- og fildelingspakke i et enhedssoftware får man et let anvendeligt brugerinterface og en vifte af redigeringsfunktioner, herunder grundlæggende redigering af RAW-filer og D-video. ViewNX 2 fungerer perfekt sammen med my Picturetown, Nikons fotodelings-og lagringssite.