15-08-2017

Nikon D7500 vinder EISA Best Prosumer DSLR Camera 2017-2018

København, Danmark, 15. august 2017: Nikon er stolte over at meddele, at Nikon D7500 har vundet European Prosumer DSLR Camera 2017-2018 Award, som blev overrakt af European Imaging and Sound Association (EISA). Denne pris afspejler EISA-ekspertmagasinernes samlede oplevelse og er en hyldest til D7500-kameraets innovative teknikker og fremragende ydeevne.

EISA's kommentarer til Nikon D7500 – vinder af EISA Prosumer DSLR Camera 2017-2018 Award

D7500 er et avanceret, digitalt spejlreflekskamera, der har komprimeret en stor del af det anerkendte D500-kameras innovation i et let, robust og billigere kamerahus. Med den samme billedsensor på 20,9 millioner pixel, samme processor og samme brede ISO-område som D500-kameraet, er D7500 et effektivt og fleksibelt værktøj, når det er i hænderne på en passioneret fotograf. Med en burst-hastighed på 8 billeder pr. sekund og Nikons dokumenterede 51-punkts AF-system er det velegnet til at indfange dynamiske motiver. Takket være Nikons SnapBridge-teknologi er det hurtigt og problemfrit at overføre billeder til en mobiltelefon eller tablet.

EISA repræsenterer det unikke samarbejde mellem 50 specialmagasiner, der dækker alle aspekter af lyd-, video-, hjemmebiograf-, bil-, foto- og mobilteknologier. EISA har i øjeblikket medlemmer i over 23 europæiske lande og har gennem sine årlige priser fejret de allerbedste forbrugerelektronikprodukter i mere end 30 år.

www.eisa.eu