25-07-2017

Nikon fejrer 100 års jubilæum med en særlig serie af jubilæumsindhold

København, Danmark, den 25. juli 2017 – Nikon lancerer en eksklusiv jubilæumsserie i anledning af virksomhedens 100 års jubilæum den 25. juli 2017. Serien, som lanceres i løbet af sommeren, vil få hjemsted på Nikons Jubilæumsside og vil bestå af ikoniske billeder, historier og gode råd fra fotografer over hele verden, som har været med til at skabe 100 år med fantastiske billeder og har bidraget til Nikons spændende historie. Man vil også kunne tage en virtuel tur bag kulisserne på Nikon-museet i Tokyo.

Siden Nippon Kogaku K.K. så dagens lys i 1917, har Nikon forsynet hele verden med unikke produkter og unik viden, der har skubbet de teknologiske grænser for optik og præcision. Det er i fejringen heraf og for at inspirere fotografer og fans, at Nikon har skabt denne jubilæumsserie, som er inddelt i fem hovedkategorier:

100 års historier

Gennem det seneste århundrede har Nikon spillet en nøglerolle i at forandre verden inden for billedskabelse. Nikon deler nogle af de vigtigste, mest personlige og mest gribende historier fra Europa og resten af verden – man kan blandt andet læse om alt fra ikoniske milepæle, kameralanceringer og produktinnovationer til individuelle historier fra professionelle fotografer, amatører og fans.

Virtuelt Nikon-museum

For at sætte fokus på Nikons spændende historie og vise, hvor det hele begyndte, har Nikon skabt en 360-graders virtuel rundtur på sit verdensberømte museum i Tokyo. Når seerne træder ind i Nikons verden, får de et indblik i Nikons teknologier, produkter og vigtige historiske milepæle, og man kan desuden opleve, hvordan Nikon har bidraget til udviklingen inden for biovidenskab, medicin og sågar rumfart.

Icons with Nikons

Nikon-kameraer og -objektiver bruges af mennesker fra alle samfundslag. Denne serie af billeder viser berømtheder fra musikkens verden, tv- og filmskuespillere samt sportsstjerner, der alle bruger Nikon-kameraer.

100 års hjælp

Siden 1917 har Nikon støttet både professionelle fotografer og amatørfotografer i deres arbejde ved at give dem viden og rådgivning, så de kan flytte grænserne for, hvad der kan lade sig gøre. For at fejre det har Nikon med hjælp fra udvalgte brugere fra den store globale gruppe af fotografer samlet de bedste tips og tricks fra de sidste 100 år.

#LookBackAtNikon

Nikon lancerer også en Instagram-konkurrence for Nikon-fans og -entusiaster fra hele Europa, hvor der er mulighed for at vinde blandt andet Nikon-kameraer. Konkurrencen går ud på, at deltagerne skal tage et billede, der afspejler dem selv og deres Nikon-kamera. De deltagere, der tager den bedste "selfie" foran et spejl, et vindue, en vandpyt eller noget helt fjerde, har chancen for at vinde forskellige præmier, bl.a. et Nikon D500 eller D7500. Få flere oplysninger ved at følge @NikonEurope på Instagram.

Få flere oplysninger om Nikons 100 års fødselsdag, og få adgang til det særlige fødselsdagsindhold ved at besøge Nikons Jubilæumsside.