25-07-2017

Udvikling af det digitale SLR-kamera Nikon D850

København, Danmark, den 25. juli 2017 – Nikon er stolte over at kunne informere om udviklingen af en ny generation af digitale SLR-kameraer i fuldformat med høj opløsning og høj hastighed i form af den kommende lancering af det længe ventede Nikon D850.

D850 bliver et fremragende værktøj for brugere, der ikke vil gå på kompromis med exceptionel billedkvalitet og alsidighed, herunder kommende og professionelle fotografer, samt fotoentusiaster med speciale i landskaber, sport, mode og bryllupper samt multimedieudviklere.

D850 er efterfølgeren til D810, der er blevet rost i høje toner for sin ekstremt høje billedkvalitet og store dynamiske område. Det kraftfulde nye digitale SLR-kamera i FX-format byder på en række nye teknologier, nye funktioner og forbedret ydelse, som er et direkte resultat fra feedback gennem årene fra brugere, som kræver det ypperste af deres kameraudstyr.

D850 vil overgå forventningerne hos de mange fotografer, der kræver høj opløsning, høj hastighed og høj præcision, som kun et Nikon-kamera af denne kaliber kan præstere i kombination med et NIKKOR-objektiv.

Information om lanceringen af dette nye produkt vil blive oplyst på et senere tidspunkt.