Nikon Imaging | Danmark | Europa

Ray Demski er baseret i München og repræsenteres af Upfront. Han er en af nutidens mest spændende action- og adventurefotografer.

Ray er vokset op i Canadas bjerge og har altid elsket udendørsaktivitet. Hans kærlighed til naturen blev ikke mindre af, at han fra 14-års alderen sejlede verden rundt i syv år om bord på en knap 14 meter lang sejlbåd. Det var i denne periode, at Ray lærte at bruge sit første kamera, og det gav ham lyst til at dokumentere forskellige mennesker og landskaber omkring ham, og samtidig gav det ham mulighed for at udvikle sine evner som atlet.

I 2007 (40 lande og næsten syv år senere) blev hans lidenskab en fuldtidskarriere. Ray har specialiseret sig i action- og adventurefotografering, hvor han ved hjælp af sine egne atletiske evner finder nye vinkler og perspektiver.

Han har flere erhvervskunder, deriblandt BMW, adidas og Audi. Ray samarbejder desuden med Red Bulls atleter om at fotografere en masse sportseventyr lige fra snowboarding til klippespring.

Ray inspireres af sine rejser og de mennesker, han møder undervejs. For nylig deltog han i en ekspedition til de indiske Himalayabjerge sammen med Bernd Zangerl, hvor de slog lejr under åben himmel og lavede bouldering-optagelser på uberørte klipper i 4000 meters højde. 

Som Nikons europæiske ambassadør vil Ray fortsætte med at flytte grænserne for action- og adventurefotografering samt opfordre andre til at udforske verden og altid søge efter det nye og ukendte.