Nikon Imaging | Danmark | Europa

Marsel van Oosten

Naturbilleder og landskaber

Mine billeder er en personlig, kunstnerisk fortolkning af naturen.

Biografi

Den hollandskfødte Marsel van Oosten indledte sin karriere inden for reklameverdenen. I starten var fotografering for ham en måde at holde en pause fra det hektiske liv i reklamebranchen, men det var på en rejse til Tanzania, hvor han kom tæt på Serengetis dyreliv, at Marsel udviklede en passion for dyrelivsfotografering. Fem år senere forlod Marsel reklamebranchen for at blive fotograf på fuldtid. Sidan da har han ikke set sig tilbage.
Marsels billeder, som er udstillet på gallerier og museer over hele kloden, er berømte for deres komposition, lys, farver og perspektiv. I sit arbejde forsøger han at holde sine billeder rene og enkle, så beskueren kan fokusere på billedets grafiske egenskaber.
Som et resultat heraf har han vundet mange prestigefyldte priser, herunder førstepriserne som Årets Wildlife Photographer (Natural History Museum), Travel Photographer of the Year (TPOTY) og International Nature Photographer of the Year (2 gange i International Photography Awards).
Desuden inkluderer hans præmieskab førstepriserne som European Wildlife Photographer of the Year (Natural History Museum) og Nature’s Best International Photography Awards, to førstepriser som Travel Photographer of the Year (TPOTY) samt indtil flere priser som Wildlife Photographer of the Year (Natural History Museum).
For tiden opholder Marsel sig i henholdsvis Holland og Sydafrika, hvor han står i spidsen for specialiserede naturfotograferingsture sammen med producenten Daniella Sibbing.



Det har jeg i tasken

Min billedportefølje er meget forskelligartet. Derfor er det afgørende, at jeg medbringer et bredt udvalg af grej, der passer til de forskellige miljøer, jeg optager i. Uanset om jeg fotograferer truede dyrearter eller fjerntliggende landskaber, har jeg brug for udstyr, der fungerer under selv de vanskeligste forhold, både ved fotografering af natur og dyreliv. Nikons brede udvalg af kameraer og objektiver svigter mig aldrig.



Nikon D850

D850 er et virkelig alsidigt kamera og er kernen i alle mine optagelser. Det har den ultimative blanding af opløsning, hastighed og lys – hvilket gør det ekstremt alsidigt og velegnet til fotografering af mange forskellige emner. Afhængigt af motiverne og forholdene vender jeg hele tiden tilbage til mit D850, når jeg fotograferer natur og dyreliv. Uanset hvad har jeg det altid med i kameratasken, og jeg går ingen steder uden!

Se kamera

Nikon Z 7

At bruge Z 7-kameraet var en helt ny oplevelse for mig. Fatningens brede diameter på 55 mm betyder, at kameraet opfanger utroligt meget lys, hvilket er perfekt til naturfotografering – især, når man ikke har kontrol over det lys, man arbejder med. Jeg elskede også, at Z 7 ikke vejer ret meget. Det er hurtigt blevet det kamera, jeg altid har på mig, fordi jeg kan. Det er så kompakt, og der er altid plads til det i min kamerataske.

Se kamera

Nikon D5

D5 har været mit standardkamera til optagelser af dyreliv. Man kan optage op til 12 bps, og dets AF-tracking og overblikket i søgeren fungerer især godt til optagelse af noget, der skifter retning, eksempelvis fugle i flugt. Det er også bygget som en kampvogn og er det kamera, jeg altid bruger, når jeg ved, at forholdene bliver brutale. D5 overlever alt – både barske sandstorme og hylende snestorme!

Se kamera

NIKKOR Z 24-70mm f/4 S

Jeg nød virkelig at bruge Nikons nye spejlløse objektiv sammen med Z 7. Indtil videre har jeg testet dem på tværs af forskellige landskaber, lige fra isbjergene i Antarktis til den afrikanske savanne. Endnu mere imponerende er kameraets ultrabrede Z-fatning, som gør det muligt for objektivet at opfange mere lys i hele billedrammen. De endelige billeder er skarpe helt ud til kanten og har levende farver, og jeg vil helt sikkert medbringe disse på mine kommende ekspeditioner.

Se objektiv

AF-S NIKKOR 14-24mm f/2.8G ED

Brugen af zoomobjektiver gør det muligt at være kreativ under optagelser. 14-24 mm-objektivets ultravidvinkel kombineret med den store blændeåbning på f/2,8 gør det til mit standardobjektiv til natfotografering og perfekt til landskaber. Uanset om det tager billeder af Mælkevejen eller optager en time-lapse-video om natten, er dette objektiv mit førstevalg hver gang!

Se objektiv

AF-S NIKKOR 24-70mm f/2.8G ED

24-70 mm-objektivet er endnu et standardobjektiv til landskabsfotografering. Dets konstante blændeåbning på f/2,8 gør det til et virkelig alsidigt objektiv. Det kan optage under mange forskellige forhold, og skarpheden, farverne og kontrasten er altid helt i top. Et absolut must i min kamerataske.

Se objektiv

AF-S NIKKOR 70-200mm f/2.8G ED VR II

70-200 mm er et af mine foretrukne objektiver. Det er knivskarpt, og brændvidden giver en masse kreativ fleksibilitet. Jeg kan godt lide at bruge det til landskabsfotografering for at isolere elementer eller komprimere perspektivet. Jeg bruger det også til dyrelivsfotografering, når jeg vil medtage lidt af dyrets naturlige miljø og skabe "dyreskaber".

Se objektiv

AF-S NIKKOR 180-400mm f/4E TC1.4 FL ED VR

Dette er uden tvivl mit vigtigste objektiv til dyreliv. Det har en hurtig og præcis AF, er meget skarpt og har en fantastisk brændvidde. Ved at trykke på en kontakt kan jeg forvandle det til et objektiv på 250-560 mm, når jeg har brug for større brændvidde – så når et dyr går væk fra mig eller kommer hen imod mig, kan jeg nemt sikre, at det hele tiden har samme størrelse i billedet. Billederne er altid skarpe, og alle objektivets bevægelige dele er forseglede, hvilket gør det perfekt til voldsomme vejrforhold og barske udendørsmiljøer.

Se objektiv

Mød de andre Nikon-ambassadører