Nikon Imaging | Danmark | Europa

Kadir van Lohuizen, der har hjemme i Amsterdam, er underviser i fotografering og medstifter af billedagenturet NOOR. Han har været professionel fotograf siden 1988, og hans arbejde har været en inspirationskilde for mange andre. Kadir besluttede sig for at starte sin fotografkarriere, efter han opdagede en passion for at tage billeder, allerede da han gik i skole. Men det er hans nysgerrige tilgang til verden, der virkelig har præget hans karriere.

Kadir har arbejdet som freelancefotograf i hele sin karriere og har dækket konflikter i Afrika og andre steder, men han er nok mest kendt for sine projekter om syv floder i verden, diamantbranchen, "Via PanAm" om moderne migration i Nord-, Syd- og Centralamerika og "Where will we go" om de menneskelige konsekvenser af stigende vandstande. Kadir arbejder fortsat med NOOR i konfliktområder, hvor han dokumenterer globale anliggender gennem sine billeder.

Han har vundet talrige priser, herunder to for årets pressefoto, en Visa d’Or for sit arbejde i Chad og blev i 2004 tildelt den prestigefyldte hollandske Dick Scherpenzeel-pris for bedste nyhedsrapportering om udviklingslandene.

Han har to gange været jurymedlem ved konkurrencen om årets pressefoto, er medlem af World Press Photo Advisory Board og har udgivet fire bøger med billeder.

I rollen som europæisk Nikon-ambassadør vil Kadir præsentere sin individuelle stil, tekniske tilgang og arbejdsmoral for at tilskynde andre til at bryde deres egne grænser inden for fotografering.