Nikon Imaging | Danmark | Europa

Top-tips til optagelse af smukke solnedgange

Solopgange er nogle af de mest populære motiver, og det bedste ved dem er, at man oplever noget nyt hver gang. Selv når solen lige er gået ned bag horisonten, så kan eftergløden, der lyser himlen i tusmørket op i omkring 20 minutter, give nogle virkelig smukke resultater. Prøv vores praktiske tips til, hvordan man får mest muligt ud af disse fortryllende øjeblikke.

©Neil Freeman | Nikon School

• En god måde at finde ud af, om der er en god solnedgang på vej, er ved at observere skyerne: høje, pletvise skyer med en masse plads imellem dem er ideelle, da hver enkelt sky bliver ramt af en smule lys og farve og skaber et smukt sceneri. Et tæt skydække er ikke noget godt tegn! En anden indikator for en smuk solnedgang kan også være en regnvejrsdag – hvis himlen klarer op hen mod solnedgang, kan man være rigtig heldig.

• Når man tager billeder af solnedgangen, er man nødt til at reagere hurtigt – man har måske 20 minutter til at tage billederne i, og motivet kan ændre sig dramatisk inden for blot et minuts tid på grund af måden, hvorpå lyset bliver reflekteret, og fordi intensiteten ændrer sig. Et godt råd er at stille op i god tid, da man med garanti går glip af oplevelsen, hvis man først skal til at bøvle rundt med sit stativ.

• Hvis der skal skabes virkelig imponerende, dramatiske billeder af solnedgangen, er der som oftest brug for mere end blot solnedgangen – eksempelvis motiver i forgrunden af billedet, uanset om det er former, skygger, detaljer eller teksturer, mens skyer og fugle på himlen også kan være til stor hjælp, når der skal tilføjes dybde og interessante detaljer, og hele motivet skal vækkes til live.

• Man skal typisk regne med en eksponeringstid på over et sekund (hvis solen allerede er under horisonten), og derfor skal man helst undgå kamerarystelser, hvilket betyder, at der skal anvendes stativ og et kabel til udløseren eller kameraets selvudløser. Når lyset bliver svarere, vil man også kunne konstatere, at der gradvist kræves længere lukkertider. Sørg for løbende at tjekke billederne på skærmen og via histogrammet (se nedenfor), og forøg om nødvendigt eksponeringstiden ved næste optagelse. Ved silhuetter i forgrunden skal lukkertiden dog øges, uden at man dog skal overdrive mængden af silhuetter, da for mange af dem kan dominere billedet med deres mørke.

• Mens solen stadig står på himlen, skal du indstille blændeprioriteret automatik (A) og automatisk ISO-følsomhed, hvis du fotograferer håndholdt, og kameraet skal gengive en afbalanceret eksponering for dig, mens lyset forsvinder fra himlen. Hvis du bruger manuel indstilling (M) ved solnedgang, hvor lyset skifter hurtigt, skal du løbende justere kameraindstillingerne for at opretholde en god eksponering, hvilket giver mindre tid til at evaluere lyset og kompositionen i dit billede. Hvis du har brug for en længere lukkertid, kan du enten prøve med et ND-filter eller en mindre blænde, f.eks. f/11 eller f/16. En lav ISO på 64 eller 100 giver desuden både en bedre billedkvalitet og en længere lukkertid.

Hvis du fotograferer med blændeprioriteret automatik (A) i tusmørke, den blå time, hvor solen er gået ned, kan du vælge at benytte kameraets eksponeringskompensation til at finindstille din eksponering, så den bliver helt korrekt. Du kan også skifte til manuel indstilling (M) for at få fuld kontrol over eksponering, lukkertid og blændeåbning.

I situationer med meget lidt lys kan du alt efter temperament vælge mellem autofokus og manuel fokus for at sikre, at dine billeder bliver knivskarpe Benytter du autofokus i situationer med meget lidt lys, vil valg af det centrale fokuspunkt give dig mulighed for at fokusere hurtigere. Hvis du stadig synes, det er vanskeligt at fokusere, kan du skifte til manuel fokus på objektivet og kamerahuset, slå Live View til og enten bruge berøringsskærmen eller plusknappen til at forstørre billedet på LCD-skærmen og derefter dreje på den manuelle fokusring på objektivet, indtil motivet bliver knivskarpt. En tredje mulighed er at præfokusere på motivet, mens det stadig er lyst, og derefter fastlåse fokus.

• Hvis man gerne vil have lys med i sit tusmørkebillede, eksempelvis oplyste bygninger eller gadebelysning, skal man passe på ved lysmålingen – svagt lys kan narre lysmåleren til at indstille en længere eksponeringstid for at oplyse de store dele af billedet, som er mørke, men dette medfører, at de oplyste dele bliver overeksponeret og brænder ud. I denne situation anvendes eksponeringskompensation – her har man muligvis brug for et par trin undereksponering, hvis det meste af billedet er mørkt. Man fremhæver også farverne ved solnedgang med en smule undereksponering.

• Sørg for at kontrollere, om indstillingerne er korrekte – ikke kun ved hjælp af billedet på LCD-skærmen, men også via histogrammet. Histogrammet er en grafisk repræsentation af toneomfanget i et billede – en øjeblikkelig analyse af det billede, du netop har taget – og med et billede af en solnedgang får man omgående at vide, om man overeksponerer og får udbrændte højlys. Se efter udbrændte højlys – en kraftig koncentration af savtakkede toppe i højre side af histogrammet. Hvis solen er med i billedet, vil nogle af højlysene formentlig brænde ud, men ofte er det også o.k., så længe det meste af histogrammets kurve befinder sig i midten af grafen.

• Meget af det, der står ovenfor, gælder også for optagelse ved solopgang. Hvis man optager direkte mod den nedgående sol, skal man holde øje med flares, der udvisker detaljer. Man kan modvirke dette ved at vælge en mindre blændeåbning, der lader mindre lys slippe igennem og dermed gør billedet mørkere, eller også kan man anvende et polarisationsfilter, der blokerer for overskydende lys, eller et diffusionsfilter, der spreder det. Alternativt kan man også udelade selve solen og koncentrere sig om landskabet, som belyses af de sidste solstråler (denne metode egner sig også til stillbilleder). Hvis man tager så mange billeder på de forskellige måder, som man kan, mens lyset stadig er der, har man også flere muligheder ved redigeringen.

Seks hurtige tip

1. Sørg altid for at tage billeder i RAW-format (NEF), således at der er så mange oplysninger i billedet som muligt at lege med efterfølgende ved efterbehandlingen.

2. Vælg hvidbalance "dagslys" eller "skygge" for at indfange tusmørkehimlen som dyb blå og kunstigt lys som varme gul-orange nuancer – men ved optagelse i RAW kan man senere afhjælpe hvidbalanceproblemer på en pc.

3. Generel tommelfingerregel: Sol på himlen? Blændeprioriteret automatik. Sol allerede gået ned? Manuel eksponering.

4. Fotografering med flash ved solnedgang kan virke selvindlysende, men man kan opnå et mere naturligt look ved at montere et tungstens- eller et varmt filter over flashen.

5. Anvend et gradueret filter med en neutral tæthed (ND), hvor overgangen er justeret i forhold til horisonten, for at afbalancere kontrasten mellem den lysere solnedgangshimmel og den mørkere forgrund.

6. Hvis man ikke ligefrem er en natugle, bør man tage billederne om efteråret og om vinteren, når lyset på de kortere dage allerede forsvinder ved 15.30-tiden i Europa, afhængigt af hvor langt nordpå man er (jo længere nordpå man tager, desto tidligere går vintersolen ned).

Neil Freeman har skrevet artiklen og taget billederne.