Nikon Imaging | Danmark | Europa

Tip fra ekspert: Mit foretrukne NIKKOR-objektiv

Mit foretrukne NIKKOR-objektiv
Derfor foretrækker jeg AF-S NIKKOR 28-300mm f/3.5-5.6G ED VR

Artikel og billeder af Vincent Versace.

 

"Vi har kunsten for ikke at dø af sandheden"

– Friedrich Nietzsche

© Vincent Versace

D750, AF-S NIKKOR 28-300 mm f/3.5-5.6G ED VR, 1 sekund, f/11, ISO 500, blændeprioritet, matrix-lysmåling. Objektiv ved 48 mm

© Vincent Versace

D750, AF-S NIKKOR 28-300mm f/3.5-5.6G ED VR, 1/10 sekund, f/4,8, ISO 200, blændeprioritering, matrix-lysmåling. Objektiv ved 62 mm

© Vincent Versace

D750, AF-S NIKKOR 28-300mm f/3.5-5.6G ED VR, ¼ sekund, f/32, ISO 100, blændeprioritet, centervægtet lysmåling. Objektiv ved 78 mm

Let kamera og mindre udstyr

Enhver kunstner har sit helt eget instrument. Et instrument, igennem hvilket enhver kunstner kan kanalisere sin kreativitet – det være sig som musiker og det fysiske instrument til det mere metaforiske tilfælde med en kunstmaler, der bruger lærred og pensel, eller en danser, der får kanaliseret sin kreative stemme ud gennem brugen af kroppen.

I fotografens tilfælde er det kamera og objektiv. Objektivet er penslen, kamerasensoren er lærredet, og filen er nodearket med musik, og det endelige billede er symfonien.

Hvis jeg skulle vælge ét element, der har defineret det, der giver mine billeder et karakteristisk præg, så er det de objektiver, jeg bruger. Jeg ejer flere objektiver end en lille kamerabutik. Det spørgsmål, jeg får stillet allermest, er ikke, hvorfor jeg valgte at tage billedet på den måde, jeg gjorde, men hvilket kamera, objektiv og f/stop jeg brugte? Her er svaret: Mit foretrukne kamera er Nikon D750 (der erstatter Nikon D610, der erstattede D600, der erstattede D3X), og mit foretrukne objektiv er AF-S NIKKOR 28-300mm f/3.5-5.6G ED VR.

Det er mit svar på det stillede spørgsmål, men det er ikke rigtigt til nogen hjælp. Det mere præcise spørgsmål er, hvorfor jeg vælger at bruge ét objektiv mere end alle andre. Hvert objektiv har sine egne kvaliteter, der gør det unikt. Jeg foretrækker 28-300 mm pga. den måde, det bøjer lyset en smule anderledes på i forhold til andre objektiver. For mig er objektivet det rigtige valg ud fra, hvad jeg skal bruge til billedet på det pågældende tidspunkt. Alle beslutninger om et billede – hele vejen frem til det endelige print – skal træffes i det øjeblik, billedet åbenbarer sig, og når der klikkes på udløseren.

Når jeg ikke opholder mig i studiet, tager jeg fire kamerahuse og ni objektiver med mig i felten. De fleste gange vælger jeg 28-300 mm, og det skyldes én eneste ting. Objektivet er rigtigt godt til gadebrug. Jeg kan gå fra vidvinkel – 28 mm er omtrentligt basisbilledvinklen for det menneskelige øje – til 300 mm, den udvidede afstand, der generelt er tæt nok til at kunne tælle porerne i en persons hud og alligevel uden for den afstand, hvor en person lægger mærke til det. Det er den afstand, hvor det kan "mærkes", at der er nogen, der betragter en.

I løbet af de fire opgraderinger af kamerasystemet har jeg beholdt ét objektiv som det “primære”, jeg foretrækker. Og årsagen til denne beslutning er en sand kaskade af hændelser. Først var det udviklingen af en 24 MP-sensor i et 35 mm kamerahus i form af Nikon D3X. 24 MP er magiske tal. Det giver tilstrækkelig opløsning til at lave et 112 cm x 92 cm print i høj kvalitet. Dernæst var det udviklingen af en 24 MP-sensor, der giver stort set støjfri billedfiler ved høje ISO-hastigheder. Det startede med Nikon D600, og efterfølgende blev det Nikon D610 og nu D750, som jeg sætter min lid til, når der skal optages med indstillingen for automatisk ISO slået til. Jeg får suveræne billeder, der har meget lavt støjniveau, og som er taget ved en meget høj ISO. Denne høje billedkvalitet skyldes virksomhedens løbende forbedringer af sensoren plus EXPEED 4-billedsensoren plus NIKKOR's arbejde på at bruge glas i meget høj kvalitet.

© Vincent Versace

D750, AF-S NIKKOR 28-300mm f/3.5-5.6G ED VR, 1/30 sekund, f/5,6, ISO 400, blændeprioritering, matrix-lysmåling. Objektiv ved 300 mm

Som nævnt tidligere tror jeg rigtig meget på ideen om objektivet som penslen og kamerasensoren som lærredet. Det er grunden til, at jeg tager så mange objektiver med mig, når jeg går ud i felten. Selvom jeg tager alle disse objektiver med mig, har jeg stadig en tendens til at gribe ud efter 28-300 mm. Eller hvis jeg har brug en løsning, hvor der kun kræves et enkelt objektiv, er 28-300 mm det, jeg vælger. Det er helt rigtigt til lejligheder, hvor jeg ikke aner, om jeg får brug for vidvinkel eller telefoto – hvilket til gengæld er stort set hver eneste gang, jeg er i felten.

Grunden til dette valg har noget at gøre med vigtigheden af noget, der kaldes bokeh: Det er den måde et objektiv håndterer, hvad der er i rammen på, lige fra i fokus til slør. Efter min mening er det derfor det vigtigste at overveje, når der skal vælges objektiv. Alle objektiver kan fokusere, det er ligesom det, de bruges til, men hvordan hvert enkelt håndterer slørforøgelsen i spektret fra i fokus til slør, er det, der betyder noget. Et billede handler mere om ting, der ikke er i fokus, end dem, der er i fokus. Det handler grundlæggende om den almindelige fysik, der ligger bag objektiver. For mig handler det mere end noget andet om, at 28-300 mm ud over at være knivskarpt i fokuspunktet har et supergodt bokeh. Når så denne bokeh-funktion kombineres med forbedringen af følsomhed over for svagt lys i de sensorer, der anvendes i D4S, D750 og D610, giver det fantastiske billeder. Sensorerne i disse kameraer giver mulighed for at indfange det flotteste lys ved ekstremt svag belysning og med en blændeåbning og lukkerhastighed, der får øjeblikket til at stå stille. Og det betyder, at jeg ikke længere er afhængig af et lysstærkt objektiv (f/1,4, f/2,0 eller f/2,8), hvis der er svag belysning. Jeg kan og vælger rent faktisk også at bruge disse typer objektiver på grund af deres bokeh, men jeg er ikke længere afhængig af dem, når der stort set ikke er noget lys.

På mine seneste tre optagelser i Burma, seneste tre i Cuba, de allerseneste i Indien og ved stort set enhver optagelse imellem disse har jeg benyttet 28-300 mm som mit primære objektiv. I de seneste fem år har jeg taget flere billeder med 28-300 mm objektivet end med nogen af de andre objektiver, jeg ejer.

Jeg er kun så god som de øjeblikke, der opstår, og det sker foran mit objektiv. Mine endelige billeder afhænger af kvaliteten af objektivet og kamerasystemet, jeg bruger til at indfange disse øjeblikke. De billeder, jeg skaber, er det, min karriere bygger på. I de seneste fem år har jeg primært valgt at bøje lyset ved hjælp af 28-300 mm. Kamerahuse kommer og går, men glas består for evigt.

Artikel og billeder af Vincent Versace.