Hvorfor er YouTube en god kanal at få ud sit materiale ud med?
"Det, der gør YouTube overlegen i forhold til andre platforme, er, at der er en tradition for at acceptere nye stjerner. Når vi ser fjernsyn, søger vi efter, hvad der er kendt, fordi vi forventer at se en hel film eller bruge endnu flere timer på en serie. YouTubers bruger meget mindre tid, hvad der også betyder, at alle vi, der ser på, sænker barriererne og er mere villige til at søge efter nye typer af indhold," siger Axel.
Til sin egen YouTube-kanal anvender Axel et Nikon Z 6-kamera på grund af dets høje billedkvalitet og indbyggede vibrationsreduktion, som gør, at selv hans håndholdte videoer får bløde bevægelser, og så har kameraet også evnen til at optage video i slowmotion. Axel siger også, at han sjældent behøver at bekymre sig om lyset, når han optager med Z 6, hvilket gør hans optagelser meget lettere.
"Med Z 6 behøver jeg ikke bekymre mig om, hvor mørkt, det er. At være i stand til at optage video med ISO 25.000, uden at billederne bliver helt kornede, det er faktisk helt utroligt," siger Axel.
For Axel er det vigtigt at have et kamera, der er let at komme i gang med, så man ikke er begrænset af forhindringer, hvor man end befinder sig.
"De fleste vlog-kameraer vejer ikke meget, men kan alligevel give billeder af høj kvalitet, og de har ofte et es i ærmet i form af slowmotion eller andre smarte funktioner," siger Axel.
På spørgsmålet om, hvad der er vigtigt at overveje, når man køber et nyt kamera, svarer Axel, at han normalt tænker over, hvad han skal bruge kameraet til i stedet for at fokusere for meget på prisskiltet. Hans råd er derfor at tænke over, hvilken slags materiale kameraet skal bruges til, og så tjekke, om de funktioner, der passer til det, nu også findes.
Axel går videre med at sige, at man udover vlog-kamera også har brug for kamera-tilbehør som lydoptagelse og objektiver, da god lyd øger materialets kvalitet, og forskellige objektiver skaber forskellige synsvinkler, hvilket gør den færdige video mere interessant. Selv anvender Axel normalt en ekstern lydoptager, som han monterer på toppen af sit Z 6.
"Det, der adskiller Z 6 fra andre kameraer, er dets strålende billedkvalitet. At kunne optage video i 4K med et stort dynamisk omfang giver den nye generation af filmskabere en enestående chance for at skille sig ud og finde deres udtryk. At Z 6 så også er det første spejlløse kamera, der kan optage i 10-bit Apple ProRes Raw, betyder, at det også er et langsigtet valg," siger Axel.