Nikon Imaging | Danmark | Europa

Objektivordliste

Nikons Super Integrated Coating (SIC) sikrer fremragende funktion

Nikons Super Integrated Coating (SIC) sikrer fremragende funktion

For at forbedre de optiske linseelementers funktion anvender Nikon en unik flerlagsbelægning på linserne, hvilket hjælper med at reducere ghost og flare til et ubetydeligt lavt niveau.
Nikon Super Integrated Coating opfylder en række formål, herunder minimeret refleksion i det bredere bølgelængdeområde samt fremragende farvebalance og gengivelse. Nikon Super Integrated Coating er især velegnet til objektiver med et stort antal elementer som for eksempel vores NIKKOR-objektiver med zoom.
Derudover er Nikons flerlagsbelægningsproces skræddersyet til hver enkelt linse. Antallet af belægninger på hvert linseelement er omhyggeligt beregnet, så det passer til linsetypen og det anvendte glas, og også for sikre den ensartede farvebalance, der er så karakteristisk for NIKKOR-objektiver. Det giver objektiver, med meget højere standarder, end objektiverne i resten af branchen.

 
Asfæriske linseelementer

Asfæriske linseelementer

Nikon lancerende det første fotoobjektiv med asfæriske linseelementer i 1968. Hvad adskiller dem fra andre? Asfæriske linseelementer eliminerer praktisk talt problemet med usymmetrisk aberration og andre typer linseaberration — selv ved brug af den største blændeåbning. De er især nyttige til korrektion af forvrængning i vidvinkelobjektiver. Derudover bidrager asfæriske linser til et lettere og mindre objektivdesign.
Nikon anvender tre typer asfæriske linseelementer. Præcisionsslebne asfæriske linseelementer repræsenterer det bedste inden for objektivfremstilling, og det kræver ekstremt høje produktionsstandarder. Hybridlinser fremstilles af specialplast, der støbes fast på optisk glas. Asfæriske linser af formstøbt glas fremstilles ved at formstøbe en unik type optisk glas ved hjælp af en speciel metalstøbeteknik.

 
CRC-system

CRC-system

CRC-systemet (Close Range Correction) er en af Nikons vigtigste fokuseringsnyskabelser, da det giver suveræn billedkvalitet ved tæt fokuseringsafstand og øger fokusområdet.
Med CRC konfigureres linseelementerne i et design med “flydende elementer” hvor hver linsegruppe bevæger sig uafhængigt af de andre for at opnå fokusering. Det giver en suveræn objektivydelse selv ved fotografering på tæt hold.
CRC-systemet benyttes til fiskeøjeobjektiver, vidvinkelobjektiver, Micro-objektiver og udvalgte NIKKOR-mediumteleobjektiver.

 
Intern fokusering (IF)

Intern fokusering (IF)

Forestil dig at kunne fokusere med et objektiv uden at ændre størrelsen. Det kan man med Nikons IF-teknologi. Al intern optisk bevægelse begrænses til den indvendige del af objektivet, som ikke skydes ud. Det giver en mere kompakt og let konstruktion samt en tættere fokusafstand. Desuden benyttes der en mindre og lettere fokuseringslinsegruppe for at opnå hurtigere fokusering. IF-systemet anvendes i de fleste NIKKOR-teleobjektiver og udvalgte NIKKOR-objektiver med zoom.

 
Nanokrystalbelægning

Nanokrystalbelægning

Nanokrystalbelægningen er en antireflekterende belægning, der oprindeligt stammer fra udviklingen af NSR-halvledere (Nikon Step and Repeat). Den fjerner stort set al refleksion fra interne linseelementer på en lang række bølgelængder og er meget effektiv til reduktion af ghost og flare, der især forekommer med ultravidvinkelobjektiver. Nanokrystalbelægningen benytter flere lag af Nikons enestående belægning med ekstra lavt brydningsindeks, der anvender ultrafine krystalliserede partikler i nanostørrelse (1 nanometer svarer til 1/1.000.000 mm). Nikon er nu stolte af som de første i verden at benytte denne belægningsteknologi på en lang række linser til brug i optiske produkter til private forbrugere.

 
Vibrationsreduktion (VR)

Vibrationsreduktion (VR)

Dette nyskabende VR-system minimerer uskarpe billeder, der skyldes kamerarystelse, og giver mulighed for at optage med, hvad der svarer til en lukkertid, der er tre trin (otte gange) hurtigere.* Dette muliggør håndholdt optagelse i skumringen, om natten og selv indendørs ved svag belysning. Objektivets VR-system registrerer også automatisk, når fotografen panorerer — der kræves ingen speciel indstilling.
* Fastslået i Nikons test.

 
ED-glas – en afgørende del af NIKKOR-teleobjektiver

ED-glas – en afgørende del af NIKKOR-teleobjektiver

Nikon udviklede ED-glas (ekstralav spredning) med henblik på at gøre det muligt at fremstille objektiver, der giver fremragende skarphed og farvekorrektion ved at minimere den kromatiske aberration.
Kromatisk aberration er kort fortalt en form for billed- og farvespredning, der forekommer, når lysstråler af varierende bølgelængde trænger gennem optisk glas. Tidligere krævede afhjælpning af dette problem i teleobjektiver særlige optiske elementer, der giver unormale spredningskarakteristika — helt specifikt kalciumfluoridkrystaller. Fluorit revner imidlertid nemt og er følsomt over for temperaturændringer, der kan have en negativ virkning på fokuseringen ved at ændre linsens refraktive brydningsindeks.
Derfor lagde Nikons designere og teknikere hovedet i blød og udviklede ED-glas, som har alle fordelene, men ingen af ulemperne ved kalciumfluoridbaseret glas. Med denne nyskabelse udviklede Nikon flere typer ED-glas, der er egnet til forskellige objektiver.
De giver utrolig skarphed og kontrast selv ved de største blændeåbninger. NIKKORs ED-serie er således et godt eksempel på Nikons førende position inden for objektivnyskabelse og -funktion.

 
Bagfokusering (RF)

Bagfokusering (RF)

Med Nikons bagfokuseringssystem (RF) opdeles alle linseelementer i specifikke linsegrupper, og kun den bageste linsegruppe bevæger sig for at fokusere. Det gør autofokusering jævnere og hurtigere.

 
Beskyttende linse af menisk glas

Beskyttende linse af menisk glas

Der er monteret et buet beskyttende element af menisk glas foran linsen for at minimere ghosting ved at sprede lys, der tilbagekastes af billedsensoren eller filmen og det beskyttende glas. Når der benyttes en beskyttende linse af menisk glas, opnås der et klart billede med kun lidt ghosting.

 
Silent Wave-motor

Silent Wave-motor

Nikons AF-S-teknologi er endnu en årsag til, at professionelle fotografer er glade for NIKKOR-teleobjektiverne. AF-S NIKKOR-objektiver er udstyret med Nikons SWM, der konverterer “vandrebølger” til rotationsenergi for at fokusere optikken. Dette muliggør virkelig hurtig autofokusering, der er ekstremt nøjagtig og næsten lydløs.

 
M/A-indstilling

M/A-indstilling

AF-S NIKKOR-objektiver er udstyret med Nikons eksklusive M/A-indstilling, der gør det muligt at skifte fra autofokus til manuel betjening stort set uden forsinkelse — selv under igangværende optagelser med autofokus og uanset, hvilken AF-indstilling der bruges.

 
A/M-indstilling (autofokus med manuel prioritet, AF-prioritetsindstilling)

A/M-indstilling (autofokus med manuel prioritet, AF-prioritetsindstilling)

En “autofokus-prioritets-autofokus”-indstilling, der gør den manuelle prioritet mindre følsom for at undgå utilsigtet skift fra auto til manuel.

 
A-M-vælger

A-M-vælger

Et element, der låser fokusringen under autofokus, samtidig med at den muliggør adfærd, der svarer til et objektiv med manuel fokus i manuel fokusindstilling med tilstrækkelig belastning, når fokusringen drejes. Fokusringene på AF-S DX NIKKOR 18-55 mm f/3.5-5.6G VR, AF-S DX Zoom Nikkor ED 18-55 mm f/3.5-5.6G og AF-S DX Zoom-Nikkor ED 18-55 mm f/3.5-5.6GII drejer under autofokus.

 
Afrundet blændeåbning

Afrundet blændeåbning

Softfokusbilleder af punktvise lyskilder skaber faktiske polygoner, der afspejler formen på den åbning, der skabes af blænderbladene. En afrundet blændeåbning bruger blade, der er designet til at skabe en cirkulær åbning, som giver en flottere softfokuseffekt.

 
Afstandsinformation

Afstandsinformation

NIKKOR-objektiver af type D og G sender information om afstanden mellem motivet og kameraet til AF Nikon-kamerahuse. Det muliggør derefter brug af funktioner såsom afbalanceret udfyldningsflash med 3D-multisensor og 3D Matrix-lysmåling.
Bemærk! NIKKOR-objektiver af type D og G sender information om afstanden mellem motivet og kameraet til følgende kameraer: Autoeksponeringer; F6, F5, F100, F90X, F80, F75, F70, F65, F60, F55, F50, PRONEA S, PRONEA 600i, kameraer i D2-serien, kameraer i D1-serien, D100 og D70s/D70.
Flashstyring; F6, F5, F100, F90X, F80, F75, F70, kameraer i D2-serien, kameraer i D1-serien, D100 og D70s/D70.

 
NIKKOR af type G

NIKKOR af type G

NIKKOR-objektivet af type G har ikke nogen blændering. Blændeåbningen kan kun vælges på kamerahuset.

 
AF DC-NIKKOR-objektiver – enestående NIKKOR-objektiver til enestående portrætter

AF DC-NIKKOR-objektiver – enestående NIKKOR-objektiver til enestående portrætter

AF DC-NIKKOR-objektiver er udstyret med den eksklusive Nikon DC-teknologi (Defocus-image Control). Den gør det muligt for fotografer at styre omfanget af sfærisk aberration i forgrunden eller baggrunden ved at rotere objektivets DC-ring. Derved opnås en afrundet, uskarp sløring, der er ideel til portrætbilleder. Ingen andre objektiver giver mulighed for brug af denne specielle teknik.

 
Linse med højrefraktivt brydningsindeks

Linse med højrefraktivt brydningsindeks

Med et refraktivt brydningsindeks på over 2,0 kan én HRI-linse levere samme effekt som den, der opnås med flere almindelige glaselementer, og den kan kompensere for både billedfeltkrumning og sfæriske aberrationer. HRI-linser kan derfor sikre fremragende optisk ydelse i selv et mere kompakt kamerahus.

 
Elektromagnetisk blænde

Elektromagnetisk blænde

En elektromagnetisk blændemekanisme i objektivhuset sikrer meget præcis, elektronisk styring af blændebladene, når der bruges automatisk eksponering under kontinuerlig optagelse. I traditionelle objektiver af D/G-typen styres blændebladene mekanisk.

 
Fluorit-linseelement

Fluorit-linseelement

Fluorit er et optisk materiale med monokrystaller, der giver en høj overførselshastighed både i de infrarøde og ultraviolette zoner. Med sine fremragende anormale spredningsegenskaber blokerer fluorit kraftigt det sekundære spektrum og korrigerer dermed effektivt kromatisk aberration inden for det synlige lysspektrum – noget der er sværere at opnå ved længere brændvidder. Det er også betydeligt lettere end optisk glas, hvad der betyder et mere effektivt og lettere objektiv.

 
Fluorbelægning

Fluorbelægning

Nikons fluorbelægning afviser effektivt støv, vanddråber, fedt samt snavs og gør det nemt at fjerne dem, selv når de har sat sig fast på objektivets overflade. Takket være Nikons originale teknologi leverer den en større holdbarhed og er mere modstandsdygtig mod afskalning. Sammenlignet med andre producenters tilsvarende belægninger tåler fluorbelægningen i højere grad, at objektivet gøres rent ofte, og belægningen har desuden en længere holdbarhed. Dens antireflekterende effekt bidrager desuden til at sikre klare billeder.